Folkeskole i fremtiden 8: Bedst mulig eller god nok?

Young people 10.jpg

Kender du nogen folkeskole i Danmark der har sat sig det mål at blive Danmarks, Nordens, Europas eller verdens bedste folkeskole? Nej vel, jeg tvivler også på at den skole findes i Danmark. Sigtet for de fleste er at være god nok og i hvert fald ikke dårligere end dem man sammenligner sig med. Men hvorfor egentlig?

Folkeskolen i Danmark har flere penge til rådighed end de fleste andre landes folkeskoler. Vi har en stolt pædagogisk tradition. Vi er et rigt samfund. Vi har erkendt behovet for et uddannelsessystem der kan hjælpe os med at kunne klare os i vidensamfundet. Vi ved at vi skal konkurrere på andre ting end alene faglighed, som kineserne kan lære lige så godt som vi. Så midlerne er der og behovet er der. Hvorfor er der så ingen der tager handsken op?

Hvis vi havde en skole der var Europas eller verdens bedste, ville den få enorm betydning. Ingen politiker ville kunne undslå sig for at støtte den. Gøre den endnu bedre. Folk ville valfarte til den fra nær og fjern. CNN og BBC ville lave reportager.

Bare én enkelt skole vi verdensklasse. Hvad mener du? Mere i morgen..

8 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 8: Bedst mulig eller god nok?”

  1. Frank Calberg

    Jeg er overbevist om, at både lærere i skolen samt læger og sygeplejersker i sundhedsbranchen kan lære mindst 1 ting af private virksomheder: I højere grad at fokusere på kundernes behov.

    Lad mig give et par eksempler:

     Eksempel fra skolen:
    Jeg har på bloggen tidligere været inde på det uheldige i, at elever forstyrrer undervisningen for deres klassekammerater og læreren, fordi de keder sig og kun tænker på én ting: At komme ud og spille f.eks. fodbold. Lad dem – i stedet for – i en fodboldskole få prøvet af, om de har det talent og den disciplin, der skal til, for at nå helt til tops i deres respektive sportsgrene. I en fodboldskole vil disse børn – sammenlignet med i skolen – sandsynligvis også lære andre ting væsentligt bedre, simpelt hen fordi de er i de – for dem – rette omgivelser. Jeg mener at kunne huske, at eksempelvis Frank Arnesen var relativt ung, da han tog til udlandet for at spille fodbold. Og han har vist nok klaret sig ret godt siden.
    Eksemplet med fodbold er et eksempel, der kunne overføres til mange andre områder. Pointen er, at læreren finder ud af, hvad den enkelte elev virkelig interesserer sig for, har talent for og vil blive rigtigt god til – samt i arbejdet med personens udvikling tager udgangspunkt i denne interesse. M.a.o. Kom væk fra ”standard-/masseundervisning”.
    Lad mig give et andet eksempel: En elev er helt vild med mobiltelefoner og bruger en stor del af sin fritid på at finde ud af, hvad de nye modeller, der kommer på markedet fra Nokia, Sony Ericsson, Motorola osv. har af nye funktioner, samt hvilket design de har. Idé: Bed eleven om at udvikle fremtidens mobiltelefon for en bestemt kundegruppe. Lad eleven selv finde ud af, hvilke materialer han/hun vil bruge for med lave omkostninger at kunne præsentere en prototype for sine klassekammerater. Jeg er overbevist om, at den pågældende elev vil lære bedre og hurtigere at læse (forskellige websites) – netop fordi han/hun har stor interesse for temaet.

     Eksempel fra sundhedsbranchen:
    Uddan læger og sygeplejersker i at definere patienters behov noget bedre. Spørg patienterne når – eller måske allerede FØR – de kommer på hospitalet, hvad patienterne/kunderne selv mener, der skal til, for at de hurtigt kan blive raske igen. Én patient mener måske, at han/hun vil blive hurtigere rask ved hver morgen at svømme 100 meter i en svømmehal. En anden patient mener måske, at han/hun vil blive hurtigere rask ved en time hver eftermiddag at chatte/blogge med andre mennesker på Internettet omkring udviklingen af brændselsceller. Vigtigt i denne behovsdefinitionsproces er at finde ind til, hvad der gør patienterne glade og giver dem mere energi/flere kræfter. Jo mere patienterne får mulighed for at gøre det, de interesserer sig jo, jo gladere bliver de, og jo mere energi får de. Jo hurtigere vil mange af dem sandsynligvis også blive raske? Dermed kan hospitalerne reducere deres omkostninger.

    For at tage udgangspunkt i kundernes behov kunne det være nyttigt, såfremt endnu flere elever/studerende/kunder her på bloggen kommer med input til svar på følgende 3 spørgsmål:

    1. Kan du give eksempler på, hvad der i skolen efter din mening fungerer godt?

    2. Kan du give eksempler på, hvad der i skolen efter din mening ikke fungerer?

    3. Kan du give konkrete forslag til hvem der skal gøre hvad for at forny/forbedre/udvikle skolen, således at du lærer mere og udvikler dig bedre?

    Den samme øvelse kunne man lave med patienter på hospitaler.

    Omsæt de forslag, der er en god investering, med det samme.

  2. Birgitte Saltorp

    Hvad skal vi lægge i udtrykket “bedste”?
    For mig handler det om at få børnene og de unge (og lærerne) til at elske at lære, og at deres lærdom langt hen ad vejen skal kunne finde en praksis.
    “Verdens bedste” er en meget udvortes betragtning – er det ikke vigtigere, at vi vil give dem det bedste, vi formår. Jeg tror, den indre drift mod det bedste overhovedet kan føre det ydre resultat “Verdens bedste” med sig, men jeg tvivler på, at målet “Verdens bedste” (eller delmålet “Danmarks bedste”) vil motivere hovedparten af lærere, pædagoger, forældre m.fl.

  3. Lars Kolind

    I mit hovede er “Verdens bedste” netop at hver enkelt lærer/medarbejder giver sit bedste og at børnene oplever den bedste skoletid, dvs. at de udvikler sig fagligt og personligt som på ingen anden skole i verden.
    Det mål tror jeg kan motivere næsten enhver lærer, leder eller medarbejder!

  4. Helle Munch Oldefar

    Jeg er på trapperne med en ny sygeplejeteori, hvor jeg netop betragter ‘patienter’ som kunder. Jeg har i over 30 år forsøgt at få denne mentale ændring ind hos kollegerne på sygehusene, men desværre uden held. Når modtagerne af vore ydelser betragtes som ‘patienter’ er det jo netop det: Tålmodige, afventende og underdanige. En kunde kan finde på at kræve noget, diskutere produktet og sågar klage eller levere tilbage. En læge skrev i Ugeskriftet et indlæg under titlen ‘Den kombattante patient’ og det siger vist mere om personalets indstilling end om kunden!
    På samme måde betragtes elever og forældre på mange læreanstalter.
    Jeg kan forestille mig at Hewnriette Hørlücks Skole i Odense har ambitioner om at være Verdens bedste ;-)

  5. Frank Calberg

    Til Helle: Spændende initiativ du har taget. Det kunne være interessant, hvis du – i takt med at du når gode resultater – vil skrive om dem her på bloggen.

  6. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg ser et kæmpe problem i den danske folkeskole.

    Den er for dansk!

    Når de børn, som starter i 0.klasse i dag, bliver voksne, så får de et chock, for så opdager de, at verden er større end Danmark.

    Jeg synes i den grad, at der mangler globalt udsyn i den danske folkeskole.

    Verdens bedste folkeskole bliver den skole, som bedst evner at uddanne deres elever til at færdes og arbejde i verden.

    God samfundsborger = god verdensborger for den næste generation.

    Vi skal have mere sprog ind i folkeskolen og på et tidligere tidspunkt. Måske endda undervise på engelsk i nogle fag, og vi skal have religionskritik ind. Temaer skal laves over andre landes kulturer og værdinormer og videokonferencer tages i brug.

    Man kan heller ikke blive verdens bedste folkeskole, hvis man ikke lærer børnene selvdisciplin. Så er det, at de sidder og surfer i timevis på nettet, når de kommer ud i erhvervslivet.

    Men det er ikke kun Folkeskolen der er bagud. Virksomhederne er det også. Hvorfor i alverden arbejder vi fra 8-17.00? Hvorfor går børnene i skole fra 8-14.00, når vi nu ved, at børn og unge først kan koncentrere sig efter kl. 10.00?

    Hvorfor sidder børnene i nogle indestængte lokaler, som forringer indlæringen med 15 pct, og hvorfor udgør en gruppe dem, der er født i samme år, når nu fødselsåret ikke fortælle ret meget om, hvor eleven er nu og hvad potentialet er?

    Vi snakker en hel del om personlige kompetencer, og det er med rette. Men hvad mon globaliseringen betyder for kravet til både de personlige og faglige kompetencer?

    Ja, man skal give børnene nogle faglige kompetencer som verden formodes at have brug for om 20 år og de skal evalueres hvert eneste år. Og så skal vi overveje hvilke kompetencer der bliver brug for, hos mennesker, som ser hele verden som mulig arbejdsplads.

  7. Frank Calberg

    Til Anni og I andre: Kunne man forestille sig, at engelsk er skolesprog, ligesom det er koncernsprog i mange globalt arbejdende virksomheder? Eller er det for vildt?

  8. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Frank,

    Når forandring lykkes, så er det fordi, de der berøres, modnes stille og roligt til forandringen.

    Bedst er det, om man kan få folk til selv at ønske forandringen.

    Egentlig tror jeg det ville være rigtig nemt, at få børnene til at ønske at sproget i skolen er engelsk. Men sværere bliver det med forældrene.

    Jeg er ikke i tvivl om, at engelsk i vidt omfang bliver skolesprog i Danmark. Spørgsmålet er kun hvornår.

    Men jeg synes, at det er på høje tid, at vi får påbegyndt debatten.

    For der er rigtig mange følelser i det her, og følelser skal man tage alvorligt, for det er følelserne, som afgør om engelsk bliver hovedsproget i skolen før eller siden eller så sent, at vi gør Danmark en bjørnetjeneste.

    venlig hilsen
    Anni Løndal de Lichtenberg
    http://www.BrainGain.dk

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.