Folkeskole i fremtiden 7: Klassekvotienten.

Young people 8.jpg

En af de “sandheder” om folkeskolen, der aldrig stilles spørgsmålstegn ved, er at lavere klassekvotient koster flere penge. Men hvad nu hvis man slet ikke havde klassen og så lod emnet, situationen og eleverne bestemme i hvor store hold der skulle undervises? Måske enkeltvis, måske i flere små hold under supervision af en eller flere lærere, måske IT-støttet læring i større eller mindre grupper, måske fjernundervisning hjemme eller på skolen eller en gang imellem helt store hold på 100 eller flere elever?

Der var engang man ikke kunne håndtere en fabrik, hvor hvert enkelt produkt er individuelt. Det kan man i dag i industrien: Høreapparater til den enkelte kunde, maskiner bygget efter specifikation eller serviceydelser der præcis dækker den enkeltes behov. Hvorfor kan man så ikke udforme et læringsmiljø hvor hver enkelt elev udvikler sig og lærer i sit eget tempo?

Det kræver ikke flere penge, men en helt ny måde at tænke på.

Hvad mener du? Mere i morgen..

5 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 7: Klassekvotienten.”

  1. Erik Torm

    Uha! vil mange lærere sige. Det er jo et utilgiveligt mordforsøg på klasselæreren – dansk folkeskoles hellige ko.
    Men det er både muligt at afskaffe klassen som fast(låst) arbejdsenhed og bevare en mentorfunktion for eleverne (en ny og kreativ “klasse”-lærerrolle).
    Se fx Næstved Fri Skole.

  2. Helle Munch Oldefar

    Et af mine børn sagde engang det – for mig dengang overraskende – at det var bedst med store klasser. For så er der større mulighed for at danne netværk, at have nogen at lege med hele tiden. I de små klasser dannes der let en klike som holder de andre ude, og så er det pludselig ikke sjovt at gå der. Men rigtigt, det er lærernes OG forældrenes helige ko. Lærerne vil helst have en lille homogen gruppe, så det er nemmere at undervise, og forældrene tror at DERES barn lærer mere i en lille klasse! Hvornår opstod egentlig den tanke?

  3. David Lamhauge

    I det omfang at klasserne skal bevares, så er lærerne (på min skole) enige om at 20-22 elever er det bedste. Er der færre betyder det (som barnet sagde) at mulighederne bliver færre.
    Jeg har fx skolens to 7. klasser i matematik. I disse klasser, på hhv 12 og 14 elever, sidder elever der fagligt spænder fra 3-8 klasse i fagligt niveau. Det er mere end almindeligt svært at lave noget der fanger alle, under disse omstændigheder. Vi har i en periode prøvet at sidde sådan at en faglig stærk og en faglig svag elev sad ved siden af hinanden. Det skulle hjælpe både de stærke og svage elever, men der ligger så mange andre hensyn i hvordan de sidder, og hvem de sidder sammen med, så det har vi opgivet igen.
    Angående begrebet klassekvotient, så er det bare endnu en parameter i folkeskolen, der er med til at spærre for udsynet. Vi ser ikke mulighederne – kun begrænsningerne. Det eneste elevtallet burde have indvirkning på, er antallet af lærere. Hvordan vi organiserer undervisningen burde vi selv styre.

    Venligst

    David

  4. Ove Nordby Kristensen

    At skabe rammerne for at hverdagens gøremål og læreprocesser kan blive en spændende opdagelsesrejse.

    Ove

  5. krista forum bach pedersen

    Vi er her på Parkskolen i færd med at opbygge EN ANDERLEDES SKOLE. Vi startede skolen august 2006. Vi har ikke så store klasser men samlæste klasser. I øjeblikket følger 4. og 5.kl femte klasses undervisning i engelsk, da vores 4. kl er rigtig dygtige. Vi bryder skolen op hver onsdag og har værksteds- eller udeundervisning. Her er klasserne ofte sat sammen på vidt forskellig måde end til hverdag. Vi spiser sund kost på skolen hver dag. En kostvejleder sætter menuen sammen og børnene hjælper nogle dage til med at lave maden og lærer vigtigheden af motion og sund kost.
    Vi satser meget på it i undervisningen og eleverne skriver logbog hver uge.
    Forandrig tager tid, men vi er meget åbne overfor at gøre tingene på en anden måde end tidligere, det er spændende,
    Krista Pedersen

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.