Folkeskole i fremtiden 6: Ikke til at kende igen.

Young people 4.jpg

Mange skolebygninger kunne blive udmærkede boliger, så hvorfor ikke flytte skolen til en nedlagt fabriksbygning, hvor man kan skabe et helt unikke læringsmiljø?

Hvorfor ikke…

  • skabe en meget større variation i lokalerne: små, store, praktiske, hyggelige, sjove, rolige, lyse, mørke, varme, kølige, værksteder, laboratorier, tænketanke, kreative osv? Altså ikke bare klasseværelser og faglokaler.
  • arbejde med skiftende hold- og gruppestørrelser afhængigt af emnets karakter og situationen?
  • indrette en skole uden gange?
  • flytte en større del af læringen til “virkeligheden” uden for skolen, dvs. biblioteket, supermarkedet, virksomhederne, boligerne, museet, parken, rådhuset osv.?
  • lade en større del af undervisningen foregå udendørs, f.eks. i skoven?
  • lade eleverne selv indrette skolen sammen med lærere og forældre?
  • indrette arbejdspladser til alle lærere og øvrige medarbejdere ude hvor eleverne færdes? (med mulighed for at trække sig tilbage til en studiecelle når arbejdet kræver ro).

Jeg tror ikke at skolen kan ændres og forbedres radikalt uden en helt ny tankegang mht. lokaler. Men tro dog ikke at lokalerne gør det alene – lokaler kan understøtte ændringer på andre felter.

Hvad mener du? Mere i morgen…

7 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 6: Ikke til at kende igen.”

  1. Jan Sjøstrand

    Lige netop Lars, lad os få noget positiv “galskab” ind i skolesystemet, fabrikshaller, skovskole – brug vores spejderhytter, de er oftest kun brugte i weekenden, ubrugte flyverhangarer – der er jo flyttet rundt på vores flystyrker de sidste år, flyt skolerne i kystnære byer ud på en hotel-/boreplatform ved havnen
    Placeret så eleverne kan komme hjem hver dag, eller placeret langt ude, så en skoleuge bliver på 5 sammenhængende dage, enten hele skoleåret eller blot perioder af skoleåret. På samme måde kan bruges vores udtjente færger.
    Ideer er der nok af, blot synes jeg vi bør starte et andet sted, og det er med “hvad er “meningen” med vores ideer. De ideer der kommer op på bloggen er alle baserede på individers egne “meninger” (læs, “visioner, missioner og berettigelse og værdier” med hensyn til netop den skole den enkelte har i tankerne). Den måde vi konstruerer vores løsninger på skal understøtte og skubbe til “adfærden” og Visioner, missioner, værdier etc. skal “trække” adfærden. Det kunne være spændende hvis vi her kan ende ud med bloggens bud på fælles “mining” (Vision, mission & berettigelse, ønsket selvopfattelse og værdisæt) for fremtidens skole, og her ud af konstruere et par bud på fremtidens skole.

  2. Bjarne Balle

    Findes den slags skoler idag ?

  3. Jette Jakobsen

    Jeg vil håbe, at nogle af dem vi har valgt til at bestemme ( på vores vegne), ser alle disse gode ideer. Så kan de læse hvad der rører sig i mennesker. Tror i at Berthel Harder læser Kolind bloggen? Jeg ville ønske det.

  4. Lars Kolind

    Bør meningen med folkeskolen ikke være noget i retning af at danne ramme om børn og unges udvikling så de kan tage aktiv del i samfundslivet og iøvrigt få et godt liv i det samfund de skal leve i?

  5. Alexander Kjerulf

    Her er den allerførste ting vi kan gøre for at skabe en bedre skole: Afskaf lektierne.

    Ifølge 2 nye bøger der lige er kommet ud i USA, er der ingen undersøgelser der viser, at lektier rent faktisk gavner børns indlæring.

    Til gengæld er der masser af beviser for, at den tid børn bruger på lektier, og den er støt stigende, går id over både familieliv og fritid.

    Der står meget mere om det her:
    http://positivesharing.com/2006/08/homework-makes-kids-hate-learning

    Læs især kommentarerne, hvor folk fra hele verden deler deres erfaringer.

  6. David Lamhauge

    En af mine kolleger på skolen er tillige medlem af kommunalbestyrelsen, og her er meldingen klar – der bliver ikke bygget nye skoler – rammerne er som de er, og så må vi få det bedste ud af det…
    Det lyder måske nedslående, men jeg vælger at tage det som en ny udfordring. Hvordan indretter vi en ny skole indenfor rammerne af den gamle? Det kan selvfølgelig lade sig gøre.
    Når vi så har ændret undervisningen, klasserne, organisationen, arbejdstidsaftalerne osv, og det kun er bygningerne der står i vejen for den perfekte løsning, så vil der selvfølgelig ske ændringer på de fysiske rammer også.

  7. Marie-Louise Holland

    Ja der findes allerede “alternative” skoler.. SKUB-skolerne i Gentofte kommune..
    Der er flere typer lokaler, og plads til at eleverne lærer på forskellige måder.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.