En rigtig god oplevelse

 Scout Academy.jpg

Fredag aften var jeg sammen med 40 spejderledere der var i gang med et nyt lederudviklings forløb, Scout Academy. Forløbet har omfattet to kursusmoduler og hver deltager har nu valgt et projekt som han eller hun nu skal gennemføre som led i forløbet. Det nye er at projekterne alle drejer sig om at udnytte spejderarbejdets ideer til at gøre noget sammen med unge mennesker, som man normalt ikke finder i spejderarbejdet. Anden generations indvandrere skal være med til at planlægge og gennemføre en kanotur. Børn med autisme skal lave spejderaktiviteter. Hiphoppere skal ind i nye fællesskaber og sådan fortsætter den lange liste.

Her er et eksempel på at en organisation, som på nogle måder er på vej til at stivne, fornyr sig selv og dermed bliver relevant igen.

Mere på http://www.spejderne.dk/Scoutacademy.aspx

I morgen fortsætter vi med folkeskolen..

7 kommentarer til “En rigtig god oplevelse”

  1. Flemming Nygaard Nielsen

    Det er ikke kun den offentlige sektor, som ødelægges af overdreven kontrol. Revisortilsynet har gjort livet så surt for alle små revisionsfirmaer, at omkring 500 statsautoriserede og registrerede revisorer er holdt op. Resultatet er blevet stor mangel på revisorer, til skade for de små erhvervsdrivende.

  2. Lisbet Mørk

    Kære læser!

    Alle drømmer om en verden, hvor mennesker trives og er kærlige mod hinanden, og nu ved jeg, hvordan vi når den:
    Vi skal gøre hjerner og hjerter glade ved at smile, rigtig, rigtig meget og helst helt op til øjnene og ørerne. Det er let at finde ud af for alle- det kan praktiseres hér og nu – og det er gratis! Hurra!

    Alt for få mennesker smiler i det hele taget.En gang lykkedes det nogle gevaldigt mavesure mennesker at overbevise alle om, at livet er så alvorligt og kedeligt, at det halve ku´ være nok. Men selv det halve er alt, alt for meget. Smilet, den korteste vej mellem 2 mennesker, er én af vore vigtigste vuggegaver, så brug den, smil!

    En verden fuld af smilende mennesker fyldes med glæde og kærlighed. Hvem tænker på hævn og ufred, hvis man føler glæde bare over at være til?

    Et smil er det fænomen, der udløses, når man foreta´r en sammentrækning af kindmusklerne bagud opad, så mundvigene hæves. Ved denne manøvre sker det fantastiske, at selv om man skulle være i dårligt humør, er det umuligt at undertrykke en opstemt følelse, efterhånden som smilet vokser. En følelse, der ender i ren og skær glæde, blot man lader smilet sidde længe nok på ansigtet, en glæde, som kryber helt ind i hjertet og op til øjnene og derfra ud til beskueren, der smittes og vupti- er der 2 glade mennesker!

    Når glæden åbner vore hjerner og hjerter, bliver vi sunde, og at forebygge sygdomme er både bedre og billigere end at behandle dem; pengene kan vi så bruge på noget sjovere.

    Alle bliver kønnere af at smile og være glade, især dem i den tyngdekraftfølsomme alder. Mundvige og øjenlåg hænger på os voksne, når vi slapper af. Slip for kirurgi og smil!

    Skal glæden slå rod og gro, skal vi lege meget mere, især børnene. Hvis børn får lov til at være børn og læring en udfordrende leg, forebygger vi, at de udvikler sig til syge og mavesure voksne, særligt hvis vi selv er gode forbilleder; glade børn lærer alt i løbet af nul komma fem, så smil!

    Og når vi så er glade, kærlige, kønne, kloge og sunde, bliver vi kreative, løser samfundets sidste problemer, og så får vi for alvor noget at grine af!

    Men start nu i det små med den daglige dosis: Smil mindst 1 gang mere, end du plejer og lav et lille hop på din løbetur, og når du er blevet gladere og modig, sig så noget venligt til din sidemand i køen i Netto kl. 5. Syng en stille sang, eller skrål i badet så tit som muligt. Øv dig i at tænke rare tanker og mærk, hvordan smilet kommer mere og mere ubesværet, som dagene går. Nogle tror måske du har rotter på loftet eller hilser på dig, fordi de tror, I kender hinanden, men pyt; med tiden breder smilene sig som ringe i vandet!

    I mange samfund, også vores, hersker det negative menneskesyn, at børn er gode og onde væsener, og det onde skal undertrykkes af de voksne. Siden de dér mavesure tog magten, er dette menneskesyn gået i arv fra generation til generation og resulterer i negative forventninger, til børn især.
    Vi forventer, at alle er potentielle syndere, og fylder derfor børneopdragelsen og samfundet med forbud og trusler, som stik imod hensigten, udover trods og aggressioner, avler uansvarlige og uselvstændige, alvorlige mennesker, der allerhøjest er gode til at adlyde. Nyttigt i krig, men dræbende for glæden!

    De unge er så trætte af alvoren og gør alt for at more sig, men de morer sig ihjel. I stedet for at kritisere dem, kan vi høre deres råb om hjælp. Af børn og fulde folk skal man høre sandheden, af fulde børn især.

    Lad os bryde den negative arv og gøre børn ansvarlige og selvstændige ved selv at være det, oplyse, vise tillid og se, hvad der sker.

    Stjæl min idé, smil og gør mig glad!

    Sammen kan vi nå den verden fuld af trivsel og kærlighed, vi drømmer om.

    De kærligste hilsner Lisbet Mørk

  3. Michael Møller

    Kære Lisbet
    Jeg blev så glad over at læse dit indlæg, at jeg kom til at smile stort – og dermed er dit mål allerede kommet lidt nærmere.
    Go’ ide – bare klø på!
    Kh
    Michael

  4. Lisbet Mørk

    Tak, Michael for din response!

    Kære Lars, er det muligt, at du kan oprette en blog beregnet på idéer og forslag til handlinger, i stil med min smilekampagne, så det er lettere at finde idéerne, give tilbagemeldinger og inspirere hinanden. De andre blogge er efterhånden så fyldte, at sådanne indlæg drukner. “At blogge er ikke alene for de unge og hurtige” er forøvrigt ved at udarte sig på besynderlig vis. Hvis det, der skrives der,er at blogge, er jeg vist gået galt i byen, gammel og langsom med en anden form for humor som jeg er.

  5. Lisbet Mørk

    Mit smilebrev kræver en lille forklaring.

    Det meste af det, der gøres i verden i forbindelse med problemer, er at kæmpe imod det “onde”. Min teori er, at vil vi opnå positive resultater, må vi have positive mål. Ergo, er vi trætte af sygdom, må vi arbejde for at skabe sundhed i stedet for at slås mod sygdom.

    Derfor er jeg gået i gang med min smilekampagne; jeg arbejder for fysisk og psykisk sundhed ved at generere positivitet, så vi bliver bedre til at føle, tænke og til sidst handle konstruktivt og etablere en god cirkel.

    Lige nu er det min hensigt at finde så mange måder at sprede den på som muligt og så be´ TV2 hjælpe mig med at følge op på den, måske de selv kan udpønse et eller andet, der fører idéen videre, men hvem ved, hvad der sker.

  6. Lisbet Mørk

    En lille positiv indsprøjtning igen:

    Hvem vil være med i min “Forening til Fremme af Rare Tanker” ?

    Jeg har lige stiftet den i søndags og mangler stadig at få oprettet et sted på nettet, hvor interesserede kan henvende sig, men ind til videre kan I kotakte mig pr. e-mail: ks@galnet.dk

    Foreningens første initiativ bliver så den Smilekampagne, som er nævnt ovenfor. Jeg har selv skrevet et smilebrev (også ovenfor), men jeg opfordrer alle, der vil være med til at gøre verden mere positiv, til at udfærdige deres egne smilebreve, som vi så samler. Senere kan de bruges til et eller andet arrangement, en TVudsendelse f.eks. hvor temaet er glæde og brevene læses op ind imellem anden form for underholdning: dans, sang, spil o.l.

    Hvis der er bedre idéer, så kom frem med dem.

    Venligst Lisbet

  7. Lisbet Mørk

    Jeg rundtsender en skrivelse sammen med mit smilebrev til så mange som muligt, og beder dem hver især om at videresende skrivelse og smilebrev:

    -til TV2 og DR
    -alle partier i Folketinget
    -den skrevne presse
    -alle e-mailadresser, jeg støder på

    Jeg ønsker også at sende den til alle skoler, børne-,ungdoms-, voksen-, samt Universiteter og læreanstaltninger, men har nogen en god idé til enkleste vej?

    Har jeg glemt nogle steder?

    Jeg pønser også på at fabrikere en brochure til fysisk distribuering, men dette indebærer flere udfordringer end mailpost, så det må vente lidt.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.