Folkeskole i fremtiden 5: Partnerskab med lærerne.

Teacher.jpg

I vores mentale model for folkeskolen indgår mange “selvfølgeligheder” om lærerne. De er ansatte lønmodtagere, de skal undervise et vist antal timer, de får løn efter en bestemt skala, de har en bestemt arbejdstid, de har en bestemt uddannelse og de har lange ferier.

Men alle disse ting er del af en mental model for skolen, som passer bedre på industrisamfundet for 100 år siden end på vidensamfundet i det 21. århundrede. Dengang skolen var en “undervisningsfabrik” der skulle bibringe eleverne de nødvendige kundskaber og færdigheder, og som kontrollerede produktionskvaliteten gennem forskellige tests i produktionsforløbet og sluttesten: Folkeskolens afgangsprøve.

Hvorfor ikke…

  • gøre læreren til partner i stedet for ansat lønmodtager?
  • inspirere læreren til at gøre sit bedste i stedet for at kontrollere at han/hun gør det minimum de får løn for?
  • belønne lærere i verdensklasse med løn og arbejdsvilkår i verdensklasse?
  • ansætte lærere efter deres evne til at lære fremfor deres formelle uddannelse?
  • efteruddanne lærerne lige så systematisk som en softwareingeniør?
  • motivere læreren til at forbedre metoderne hver dag og til at dele resultaterne med andre?
  • uddele lærer-priser i samme omfang og med samme pomp og pragt som vi uddeler priser til forskere og kunstnere?

Ja, hvorfor egentlig ikke? Hvad mener du? Mere i morgen..

4 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 5: Partnerskab med lærerne.”

  1. Henrik Bøgedal Mørch Fabricius

    Hej Lars
    Der er ingen tvivl om, at vi høster som vi sår! De senere års udvikling med øget stress og langtidssygemeldinger fra vores ellers udmærkede lærerer, er et problem som vi står fælles om, da vi alle er afhængige af at vi har en velfungerende folkeskole – Ingen lærer…Ingen Folkeskole, så enkelt er det faktisk. Samtidig ser vi et politisk system, som ønsker at drive Folkeskolen med så få midler som muligt. “Pengene ligger nu en gang bedst på bunden af statskassen.” Det der er galt her, er, som du også påpeger i dit oplæg, at der ikke er en gulerod for lærerne udover “kaldet” i sig selv. Hvis vi skal have en velfungerende Folkeskole også i fremtiden, er det nødvendigt, at vi gør op med de eksisterende paradigmer omkring vor Folkeskole og forsøger, at udvikle denne m.h.p. at bibeholde gode og dygtige lærer som kan fastholde det forspring vi i Danmark har på know-how området. Det starter nemlig allerede i 1. klasse. Glæde ved udvikling og læring er nemlig her altafgørende!!
    m.v.h.
    Henrik Fabricius

  2. David Lamhauge

    Jeg har kun været lærer siden 2001 så jeg har ikke mærket det på egen krop, men alle der var lærere før 1993 siger at overenskomsten i 1993 ødelagde lærergerningen.
    FØR 1993 fik man en løn og udførte sit arbejde. Nogle dage brugte man mange timer på det, nogle gange tog man måske en overnatning i en spejderhytte eller en sejltur på Ringkøbing fjord. Man tænkte ikke over hvor lang tid man brugte – man tænkte kun på at give eleverne den bedste undervisning inderfor de rammer man nu tænkte i dengang.
    EFTER 1993 indførtes kontrollen. Man havde et antal U-timer (undervisningstimer), F-timer (forberedelsestimer) og Ø-timer (øvrig tid). Resultatet var mistillid og mindre arbejdsindsats.
    Systemet er ændret – men ikke til det bedre. Nu hedder det aktivitetsplan. Heri kan jeg bl.a. læse at jeg har 15 timer til lærermøder, 5 timer til fagteam-samarbejde i samfundsfag, 3 timer til fælles-kommunalt arrangement (som i år var et foredrag ved Lars Kolind d 30-11), osv. Hele min indsats i dette skoleår er pindet ud, hvilket betyder at når jeg har brugt de 5 timer til fagteam-samarbejdet i samfundsfag, så er det fritiden jeg bruger hvis jeg vælger at arbejde videre.
    Da resten af samfundet gik ind i vidensamfundet, gik lærerne tilbage til en kontrol der hører samlebånds-tiden til. Vi må ud af den arbejdstidsaftale. Den medfører kun mistillid og minimal arbejdsindsats.

  3. /many

    Belønninger og lærerpriser?

    Uha. Bare ordet “resultatløn” kan få DLFs tillidsfolk til at nægte en standardmorgenhilsen i flere uger…

  4. David Lamhauge

    Ja – resultatløn kan virkelig få nakkehårene til at stritte på DLF-medlemmerne. I et system hvor det er 9-10 års prægning og læring i skolen og udenfor, der bestemmer hvordan det unge menneske kan klare sig når det forlader skolen, så kan det være svært at gå til skolelederen og sige “Jeg skal have lønforhøjelse, for det er mig der har æren for de gode resultater”.

    Vi kunne tænke lidt anderledes. Hver lærer i Danmark får 375 timer om året til individuel tid. Den skal bruges til forberedelse, evaluering, opdatering mm. Vi skal ikke gøre rede for hvad vi bruger tiden til.

    Hvis man forestiller sig at hver af Danmarks 60.000 lærere brugte fx 10 timer om året, fra den individuelle tid, til udvikling af undervisningsmaterialer, forskning i didaktik, oversættelse af udenlandsk UV-software mm, så ville det svare til mere end 300 arbejdsår. Sikke en masse videns-arbejde der må blive lavet!

    Man kunne så få resultatløn efter hvor meget man har offentliggjort til alles bedste. Dem der yder noget til den fælles vidensbank høster fra resultatløn-puljen, og hvem véd – måske ville lærerne anseelse stige, når de nu synliggør deres arbejde…

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.