Folkeskole i fremtiden 3: Partnerskab med forældrene.

Parents.jpg

De fleste opfatter forældresamarbejde som at forældrene skal informeres om skolens arbejde og iøvrigt inddrages i praktiske opgaver i forbindelse med skolens arbejde, f.eks. arrangement af klassefester og kørsel.

Er det ikke et snævert syn på mulighederne for ægte partnerskab med forældrene?

  • Hvorfor skal forældrene ikke inddrages mere aktivt i elevernes læring? Har de ikke ressourcer der kunne gøre læringen bedre, mere alsidig og mere spændende?
  • Hvorfor skal partnerskabet være ensidigt, dvs. at forældrene skal først og fremmest yde? Hvad kunne skolen yde til forældrene?
  • Hvorfor foregår så lille en del af undervisningen i børnenes hjem og på forældrenes arbejdspladser?
  • Hvad ville det betyde, hvis vi opfattede forældresamarbejde som en ressource i stedet for som en belastning?

Hvad mener du? Mere i morgen…

22 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 3: Partnerskab med forældrene.”

  1. Lene Andersen

    Jeg er folkeskolelærer og læser derudover cand pæd antro, og jeg spørger mig selv om du nogensinde har prøvet at fungere som folkeskolelærer, for dine indlæg om folkeskolen, demonstrerer en total mangel på forståelse for hverdagen for lærere, elever og forældre…

  2. Lars Kolind

    Lene,
    Svaret er nej – men jeg vil meget gerne prøve at forstå hvordan du kan komme til den konklusion at jeg viser total mangel på forståelse for hverdagen for lærere, elever og forældre.
    Lad os høre mere fra dig – også gerne konstruktive forslag til hvordan vi får en bedre folkeskole i det 21. århundrede.

  3. Birgitte Saltorp

    Tænk, hvis
    · Vi havde lært om biokemi fra den far, som var på Novo
    · Blomsterhandleren havde lært os om de dele af naturen, han havde forstand på, inklusive at afskårne påskeliljers slim kvæler andre blomster i en buket
    · Gutenberghus-medarbejderen havde lært os at tilrettelægge skriftligt materiale
    · Sygeplejersken havde lært os førstehjælp og at tage vare på sår og skrammer
    · Arkitekten havde lært os, hvad matematik og geometri også kan bruges til
    · Bageren eller kokken havde lært os nogle af fagets tricks og gjort undervisningen mere spændende, end i hvert fald vores hjemkundskabslærer formåede
    · Håndværkeren eller jord- og betonarbejderen havde lært os om sikkerhed i de fysiske omgivelser og om at få ting til at passe sammen
    · En tidligere topspiller på det lokale fodbold- eller håndboldhold havde fortalt om, hvordan man er god ved sin krop
    · Den udenlandsk fødte far eller mor fortæller om sin barndom, og hvis vedkommende har et sprog, man lærer i skolen, som modersmål, så på det sprog
    · Bankmedarbejderen fortalte om hvordan, man begynder i det helt små med en aktie eller en boligopsparing

    Vi tænker i flere dimensioner end fra bog eller tavle til skærm og papir. Min første klasselærer har en særlig plads i mit hjerte, fordi han dannede billeder, når han fortalte om drengen, der konsekvent sagde ”Ævle” i stedet for ”Elleve”, og om de svenske børn, som havde hentet kæppe, da læreren spurgte, om de ville hjælpe med at slå græsplænen. Jeg har også altid ønsket, jeg kunne have haft min onkel i fysik og kemi, fordi han lavede cremer og andre spændende ting med sine elever – ting, som danner billeder og tanker i barnesindet.
    At involvere forældre og anden familie er at gøre læringen tredimensional for børnene, og dermed måske at ændre deres livsbane radikalt. I landbosamfundet blev smedens søn mønsterbryder ved, at han så tømreren bygge et hus, og han blev tilbudt en lærerplads som tømrer, fordi han var en flink dreng. Med sig ind i tømrerarbejdet tog han en masse viden om smedearbejdet og blev måske den, der fandt på at lægge galvaniserede ”hætter” toppen af stolper, så der ikke går fugt i dem helt så hurtigt.
    Innovation udspringer af at tænke tredimensionelt, så jeg er helt med på idéen med at få de voksne i børnenes nærmiljø involveret. Det kunne også smitte positivt af på lærernes engagement, dels at se hvad børnene reagerer positivt på, dels at opleve en ”fagfælle” perspektivere det, man arbejder med i hverdagen.

    Jeg forstår godt Lene Andersens reaktion, at der ikke er plads til det med den livsstil, vi har i dag, men skyldes den ikke til dels 1) at man hele tiden laver ændringer i skolestrukturerne, og 2) at vi er mange, som bekræfter hinanden i, hvor stressede vi er?

  4. Lene

    Hej igen
    Tænkte nok at den med konstruktiv ville komme, fair nok. Ville bare ikke bruge tid og kræfter på en længere smøre hvis du ikke havde tid til at læse og besvare, men det har du, så selvfølgelig uddyber jeg på konstruktiv vis. Efter bedste evne.. :-)

    Den første i det seneste indlæg; forældrene skal inddrages mere aktivt i elevernes læring.. Her læser jeg mellem linjerne at forældrene skal inddrages mere i den daglige undervisning på skolen. REt mig hvis det ikke var hensigten. Det kan du måske have ret i, under særlige omstændigheder, men hvem skal organisere det og hvem skal sikre at den læring forældrene giver i skoletiden, lever op til fælles mål for de forskellige fag? Læreren har ikke tid til det, kan jeg garantere, for lærerens lønssystem er nemlig skruet sådan sammen at der ikke er tid til ret meget ud over det der står i aktivitetsplanen.
    Og hvem har ansvaret hvis eleverne ikke når det niveau de skal, er det så lærerne det falder tilbage på, eller forældrene, og hvem skal administrere det?

    Det der virkelig får mig op i det røde felt er dine udtalelser om hvad skolen kan yde for forældrene.. Skolen yder, via kompetente og engagerede lærere, en grunduddannelse af Danmarks råstof både fagligt OG IKKE MINDST socialt, så jeg synes hellere du skulle vende den om og spørge; hvordan kan forældre og elever bidrage til at den læring som skolen tilbyder kan blive endnu bedre. Her kunne forældrene f.eks starte med at opdrage deres børn så de er skoleparate, og bliver ved med at være det, også i de store klasser. For guderne skal vide at ca halvdelen af lærerens tid går med at opdrage og socialisere, og laveste fællesnævner er i den grad styrende for folkeskolen..
    Du skulle tage et smut ud i virkeligheden inden du skyder omkring med forblommede ord, for virkeligheden er en anden.

    Jeg synes dog det er godt at du tager det op. Stor ros.

    :-)

  5. Jan Sjøstrand

    Jeg ønsker ikke yderligere engagement i mine børns skolearbejde. Vi har i vores familie VALGT en skole ordning der ud fra vores værdier, giver os den løsning der pædagogisk, etisk og moralsk opfylder vores vision og mission vedr. det, at sætte vores børn bedst på vej mod voksenlivet.
    Denne kommentar for at understrege at jeg synes det frie skolevalg for mig er fundamentet for at vælge det der passer vores familie og det vi står for.
    Vi skal udvikle et nuanceret skolesystem der består af “alle typer” skoler, så der er skoler til “alle typer” ønsker og behov. Vi skal sikre os, at vi i vores udviklingsiver undgår at designe vores egen idealskole, og derved udelukker andres idealskole. Vi har med det frie skole valg en god platform for at den enkelte skole kan træde bedre i karakter som “den nu vil” og således stille sig til evaluering af kunderne. Lad skolerne kappes på gode produkter som resten af samfundet gør det. Skab mere professionel skoleledelse. Giv den dygtige skole leder en rigtig lederløn, og frigør både ansvar og beføjelser til at udvikle skolen med professionelle tilgange. Jeg er helt enig i, at skolesystemet trænger til udvikling. Vi skal blot sikre at vi samtidig skaber et nuanceret skolesystem med et nuanceret udbud til et nuanceret samfund. jeg ved da godt hvordan min iealskole skal se ud, blot er jeg nød til (i min forandringsiver) at sikre at “min nabo” med andre værdier også får den skole de synes de ønsker.

  6. Lene

    Du har en super god pointe i det med skoleledere.. De skal være uddannet ledere og have en ordentlig løn.. Har ladet mig fortælle at hvis man som overlærer på slutløn vælger at blive vicer, f.eks, så går man NED i løn…
    Der mangler i den grad kvalificerede ledere i folkeskolen, det kunne man arbejde på og så give børnene tilbage til deres forældre og undervisningen tilbage til lærerne:-)

  7. Lars Kolind

    Især til Lene,
    Jeg forstår fuldstændig din reaktion. Det må være træls at andre kloger sig på ens arbejdsplads og der er sandt for dyden mange der siger meget vrøvl om skolen. Point taken.
    Men… det der kan synes umuligt og urealistisk med den måde vi holder skole på i dag, kunne være muligt hvis der var vilje til at arbejde i en ny mental model. F.eks. en model der havde et helt andet arbejdstidsbegreb.
    Hele min pointe er at vi skal have mod til at stille spørgsmålstegn ved vores nuværende mentale model og turde “tænke det utænkelige”. Mit arbejdsliv har været en lang række af situationer hvor jeg har “tænkt det utænkelige” sammen med folk der var eksperter på forskellige felter. Og det undrer mig stadig i hvor mange situationer det førhen “utænkelige” faktisk er muligt.
    Men man får nogle knubs undervejs…

  8. Lene

    Hele min pointe er bare at skolen ikke er hvad den ser ud til at være. Den danske folkeskole er indbegrebet af middelmådighed, i sin opbygning, og du kan have ret i at der skal tænkes forfra om hvordan man holder skole. God ide.

    Men start ikke ved lærerne, eller undervisningen, start ved Bertel og uvm, og fortsæt så over til forældrene. Og bagefter kan man så runde læreruddannelsen:-)

    Og find en god privatskole til dine børn hvis de er fagligt på middel eller derover og glade i sindet.

    Aj, seriøst, jeg tror dine indlæg ville være betydeligt anderledes hvis du kendte folkeskolen indefra.. Du er velkommen i min klasse som “praktikant” i par uger hvis du har lyst :-)

  9. Frank Calberg

    Her er 5 forslag til konkrete opgaver, som forældre kunne løse, således at deres børn er bedst muligt forberedt til at gå i skole:

    1. Forældrene sørger for, at deres børn kommer i bad hver dag og har rent tøj på hver dag. På den måde undgår børnene bl.a. at blive mobbet.

    2. Forældrene sørger for, at deres børn laver samtlige lektier til hver dag. Forældrene hjælper – efter bedste evne – børnene med at løse deres hjemmeopgaver.

    3. Forældrene fortæller deres børn om de arbejdsopgaver, de hver især løser for de virksomheder, de arbejder for. Det kunne eksempelvis ske ved, at barnet/børnene følger hver af forældrene på deres respektive arbejdspladser i nogle dage i sommer-/efterårs-/jule-/vinter-/påskeferierne.

    4. Forældrene spørger andre mennesker i deres netværk, om de har interesse i at fortælle deres børn om de arbejdsopgaver, de løser. Birgitte er tidligere i denne post kommet med nogle gode eksempler. På den måde får børnene viden om flere forskellige brancher og står dermed – i forhold til i dag – i en betydeligt bedre udgangssituation, når de i skolen skal træffe beslutninger om, i hvilken retning de karriere- og videreuddannelsesmæssigt vil gå.

    5. De af forældrene, der er ledere i private virksomheder, tager bijob som coaches for bl.a. skoleledere.

  10. Carl-Aage Lykke Laustrup

    Forældrene er utroligt vigtige, hvis vi vælger at skolens opgave er ”at hjælpe eleverne til at få et godt liv i det samfund der venter os”.
    Jeg vil være meget bekymret for en skole, der har definitionen for det gode liv og krystalkuglen, der fortæller, hvilket samfund, der venter os. Vi skal undgå en situation, hvor staten har ret og ved, hvad der er godt for borgerne, og det kan vi kun gøre med et helt nyt syn på forældrene. Det frie valg af skoler kunne være en del af løsningen, men det er ikke nok. Vi har i Danmark valgt, at der er undervisningspligt og ikke skolepligt. Vi har også valgt at der er mindstekrav til skolerne, og at fællesskabet betaler for ydelsen, fordi fællesskabet har brug for veluddannede borgere. Folkeskolen er ikke en friskole, men det forhindrer ikke, at forældrene får meget større plads i løsningen og er med til at dele ansvaret.
    Det vil også løse det pres skoler og lærere er udsat for.

    Noget andet er skolen i videnssamfundet.
    Jeg oplever, at vi ofte støder ind i, at fællesskabet (Folketinget) både vil definere, resultat, indhold og metode. Desværre strider beslutningerne for mig at se mod hinanden.
    Vi har en formålsparagraf for folkeskolen, der peger væk fra industrisamfundet, men samtidig en lov, der siger, at værktøjet skal være fag og klasser.
    Jeg ser til min store tilfredshed, at de fleste partier i Folketinget har forstået, at det er det enkelte barn, det drejer sig om. “Vi underviser børn og ikke klasser”. Skolen skal ind i videnssamfundet.
    Det næste bliver så at give lov til at løse opgaven med videnssamfundets midler.

  11. Jan Sjøstrand

    Viden og “vidensamfundet” er og har gennem de seneste år været i voldsom fokus som værende det “eneste saliggørende”. Viden er da vigtigt, hvad nyt er der i det?
    Det var jo det også i stenalderen.
    Det er en helt anden faktor der gør den væsentligste forskel – og det er udvikling af egentlige færdigheder. Forskellen er at jeg godt ved hvordan jeg skal slå skyggelister op mellem loft og væk. Jeg har efter mange forsøg blot ikke lært det godt nok endnu. Færdigheder er forskellen mellem “liv og død”, intet mindre, og det var det for øvrigt også i stenalderen. Vi skal udvikle undervisning der er langt mere praktisk end i dag. Ofte hører vi at elever keder sig, og især drengene. Skab mere praktisk undervisning, praktiske miljøer i praktiske rum, spænding, aktivitet, gør noget, ud af huset oplevelser, gæstelærer, etc. Vi har på “vores skole” haft klassen på besøg på forældrenes job, altså de forældre der havde mulighed og rammer til det. For mig at se ligger der ingen praktiske begrænsninger i det rent politisk og lovgivningsmæssigt. Glem Haarder og det politiske – det er alt for tungt at “danse med”. Der er i den nuværende lovgivning rigelige muligheder for, at langt mere agere innovativt – de eneste reelle begrænsninger finden mellem ørerne på os. Vi kan hvad vi VIL.
    Hvis vi kan lave undervisning for voksne på en flydende platform ned af Gudenåen, kan vi vel også for børn. Hvis vi kan lave undervisning på en boreplatform, kan vi vel også for børn. Hvis vi kan udvikle børn i en regnvåd uge på spejderlejr, kan vi vel med alle børn – der finde endda meget store telte. Vi har velfungerende skovbørnehaver – hvad med en skovskole?
    Det er udelukkende et spørgsmål om kreativ tænkning, måske lidt “positiv galskab”, tilsat REEL VILJE.

  12. casper w rasmussen

    Lene du skriver noget med en aktivites plan. vis der i den aktivites plan står hvad du skal lave, kan du så ikke bare skrive forældre samarbejde på.
    også syndtes jeg du tager det her for personligt, det her er lavet så vi sammen kan ændre folkeskolen, er du ikke villig til er du jo ikke en af de der engagerede lære du taler om.og hvis forældrene skal opdrage deres børn bedre hvem skal så søge for standarden der. og her til sidst du er da lidt vattet du ikke engang kan tage et ansvar for det du går og laver, det vil altså sige at du ikke er tilfeds med din egen måde at undervise på.

  13. asger thomsen

    tak for spændende indlæg, alle!
    Jeg beklager folkeskolens evne til at forny sig. Men hvad skal der til?
    Jeg tillader mig at komme med 3 mulige:
    1) Skoleledere skal rekruteres som ledere og kan ikke organiseres sammen med lærer kollegiet (det må komme senere Lars:-)
    2) Der skal flyttes tid fra “socialisering” i klassen til dialog med de få hjem der er/har problemet.
    3) Læren kan være med til starte processen: fortæl med egne ord hvad skoleåret vil omhandle, istedet for gennemgå “læseplaner” i et genkendeligt format. Udfordre os dog som forældre til at tænke.
    Jeg er tidligere skolebestyrrelsesmedlem, og har stor respekt for det arbejde det er at drive folkeskole, men det er nok nu eller aldrig hvis den skal bestå, har elv flyttet vort sidste barn ud efter 7. klasse, hvilket irritere mig…..

  14. Morten Storgaard Nielsen

    Et basalt problem i skolen er at værdisystemet er subjektivt i forhold til eleverne selv.

    Det er politikere, der bestemmer hvad der er objektivt set er godt og skidt gennem pensum og karaktersystemer, men da det værdisæt *ikke* kommer fra eleverne selv, må de lave deres eget.

    I mangel af fælles mål, må social status så afhænge af popularitet, fremfor mere mål-orienterede kriterier. Det betyder at de er mere vigtigt at være sjov end at være dygtigt, hvorved det sociale liv i klassen degenererer mere eller mindre.

    En vigtig pointe i Lars Kolinds bog om værdibaseret ledelse, er netop opbakningen til værdisystemet. Det er meget vigtigt at få det på plads folkeskolen.

    En måde er ved at få eleverne til selv at definere forskellige mål. Herved bliver værdisystemet afhængigt af hvem der kan bidrage til målet og dermed lidt mindre af hvem der kan li’ hvem.

    Morten

  15. vibeke møller

    Det er nogle spændende betragtninger omkring folkeskolen, der er kommet. Lige en til herfra inden d. 30/11.
    Bliver både inspireret af dine ideer Lars, og kan også se, hvordan det må virke helt uoverskueligt at forholde sig til i en verden som lærer, med den virklighed der er lige nu – også med de nye direktiver fra politisk hold.
    Da jeg i sin tid læste din bog, kan jeg huske at jeg slog bremserne i, da jeg nåede til modellerne omkring skolen, for det var som om, du nu faldt lige i den samme fælde som i fortiden: At tænke skolen som en virksomhed og på børn som en slags medarbejdere/voksne bare anno 2006. For mig er børn anderledes end voksne – de er meget mere følsomme og modtagelig både fysisk og psykisk, og har ikke de kapaciteter som voksne har, til at regulere sig og forholde sig til det, de er i. Det er jo bla. det de skal lære. Skolen er derfor mere end en virksomhed. Den har et langt mere vigtigt og byrdefuldt opdrag end nogen virksomhed har. Og bare det at blive enige om hvad værdier som dannelse og lærdom er – og hvordan man bedst motiverer, er jo en debat der har kørt i et par tusind år.
    Jeg tror godt at skolen kunne udfordre kreativiteten hos børn (og drenge!!) meget mere – også ift de ideer du har, men børn er forskellige og børns nervesystemer er forskellige: Nogle kan tåle meget stimulering af alle mulige slags – andre bliver meget hurtigt overbelastet og kan ikke rumme tingene. Det ville være en ulykke at gå fra den ene yderlighed (den sorte skole, hvor al kreativitet blev slået ihjel af ro, regelmæssighed og renlighed – og sendt udenfor døren!) til det modsatte, hvor de allerstærkeste elever får al den plads og fleksibilitet de behøver, men hvor de sårbare elever går helt i stykker, fordi de oplever det som kaos. (Det er mit indtryk at det netop har været sådan for nogle børn i SKUB-projektet i Gentofte). Mange mennesker trives godt med forudsigelighed, vaner og driftsopgaver – og hurra for det, for vi har jo både brug for dem, der forandrer – men også dem der har lyst til at følge op på ideerne og holde fast i dem – i en dynamisk bevægelse.
    Jeg ved ikke, hvordan man ressourcemæssigt kunne følge op i skolen – men kunsten er vel at finde det enkelte barns bedste ressourcer og støtte udviklingen af dem i respekt for det bidrag, det menneske kan yde i livet i samfundet – uanset hvad det så er. (Så iø en fin lille udesendelse her i aften om en klasselærer og hendes elever – det var respektfuld pædagogik og et forsøg på at støtte det enkelte barn, lige hvor det havde brug for det. Det var også en pointe, at meget af fokus handlede om elevernes trivsel og følelser – for vi lærer jo bedst og mest, når vi har det godt). Når vi kun taler om videnssamfund, innovation , læsefærdigheder, omstillingsparathed osv siger vi jo samtidig til dem, der ikke er stærke i disse områder, at de er værdiløse – og så er vi med til at polarisere samfundet endnu engang i vindere og tabere.
    Man kan vel kun være innovativ hvis der er noget stabilt at forandre – og kun have følelsen af stabilitet/tradition, hvis man kan mærke at noget er i drift. Jeg tror ikke jeg ville undvære nogen af tingene……

  16. Jan Sjøstrand

    Grundlæggende er jeg også af den opfattelse, at skolen bør drives som en virksomhed. Forskellen for mig ligger i, at det er skolens vision, mission & bererrigelse, skolens ønskede “selvopfattelse” samt værdier og overbevisninger der regulerer at skolen netop undgår at blive drevet som en regulær virksomhed. Jeg har gennemført utallige uddannelsesforløb (godt nok med voksne). De uddannelsesforløb hvor vi “forretningsmæssigt” opstillede Vision for uddannelsen, mission & berettigelse for uddannelsen, opfattelse af hvordan “klassen” ønskede at blive opfattet, samt værdisæt som omdrejningspunkt for “klassens” adfærd, havde et langt bedre holdepunkt når vi talte om elementer der skulle rettes op. Eksempelvis at enkelte ofte kom for sent, Havde “glemt” at forberede sig etc. Når dennne uhensigtsmæssig adfærd blev holdt op mod det vi havde skitseret vedr. vision etc. fik fik vi oftest rettet adfærden i langt større omfang end de forløb hvor vi manglede disse “rettesnorer”. De uoverensstemmelser kursisterne havde kunne faktisk alle rettes ind i værdisættet – vi kunne her finde årsagerne til uenigheden som værende baserede på modstridende værdier – særdeles lærende og udviklende. På samme måde kunne man arbejde i skolen, ja, i den enkelte klasse, og det lige fra børnehaveniveau til afgangsklasser.

    Gør dog en NLP-uddannelse til en del af pensum på læreuddannelsen. Jeg er overbevist om at det vil rykke endda meget voldsomt i udviklingen af vores skole og hermed børn.

    Følgende tekst har jeg “lånt” på http://www.dnlp.dk
    NLP – Neuro Lingvistisk Programmering – er navnet på en praktisk orienteret psykologisk retning, som med stor succes anvendes til at skabe menneskelige resultater. NLP bruges bl.a. i forbindelse med kommunikation, samarbejde, ledelse, personlig udvikling, terapi, coaching og i alle sammenhænge, hvor mennesker ønsker at opnå resultater og forbedre deres måde at fungere på.

    NLP har på relativ kort tid opnået anerkendelse og udbredelse på tværs af faglige grænser, og anvendes i såvel psykologiske som erhvervsmæssige sammenhænge.
    Terapeuter og psykologer anvender NLP som virkningsfulde redskaber til såvel simple og afgrænsede emner som til komplekse og dybdegående terapeutiske processer.

    Erhvervsfolk lever af at skabe resultater og har for længst taget NLP til sig i samarbejdsmæssige, ledelsesmæssige og ressourceskabende sammenhænge

    En af NLP´s forcer er stor effektivitet i praktisk anvendelse. Årsagen til dette findes bl.a. i NLP´s fleksibilitet, den klare og præcise beskrivelse af de menneskelige processer og de hurtigt virkende teknikker og metoder.
    NLP bygger på tre erkendelser:
    ■ Al menneskelig aktivitet har en struktur, som kan beskrives.
    ■ Strukturer kan efterlignes og benyttes af andre.
    ■ Strukturer kan ændres, hvis den fungerer dårligt.
    Denne struktur formuleres i NLP med et letforståeligt sprog, der baserer sig på neurologi, lingvistik og programmering – deraf navnet Neuro Lingvistisk Programmering.

    Formålet med NLP er at skabe valgmuligheder. Når vi studerer menneskers indre processer, og beskriver strukturen for disse, finder vi, at de fleste mennesker har et mindre repertoire, som de med små variationer benytter igen og igen i alle sammenhænge i deres liv. I nogle sammenhænge fungerer processerne tilfredsstillende – i andre utilfredsstilende. Mange psykologiske retninger er optaget af ønsket om at fjerne uønskede processer. NLP´s tankegang er dels, at eftersom alle menneskelige funktioner vil være nyttige i én eller anden sammenhæng, er det bedst at bevare dem. Dels, at mennesker kun bruger uegnede processer, fordi de mangler nogle, der fungerer bedre. Formålet med NLP er derfor at tilføre alternative processer – at skabe fleksibilitet og alsidighed. Tag blot madlavning som en metafor. Man vil være en dårlig kok, hvis man kun kan behandle maden med kogning, og konsekvent giver den tre et halvt minut. Og i øvrigt er det nyttigt for en god kok at vide, hvordan man brænder risengrød på. Så vedkommende netop er i stand til at undgå det.

    NLP´s metode er at lave strukturelle modelbeskrivelser af de processer, der ligger til grund for dygtige menneskers geniale resultater. Kongstanken i NLP er, at hvis noget er muligt for blot ét menneske, vil andre kunne opnå tilsvarende resultater, hvis blot de griber tingene an på tilsvarende vis. NLP indeholder således opskrifter på en lang række væsentlige og centrale menneskelige.

  17. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kolind, problemet er at heller ikke forældre er ens.

    Vi må aldrig glemme, at det er de 0-20 pct. som klarer sig dårligt, som er i risiko for at true de 80 pct. tryghed…

    Vi er ikke gode til at bryde den negative sociale arv herhjemme, og vi skal passe på med ikke at glemme de 0-20 pct. når vi brainstormer.

    Mine ønsker til folkeskolen er ikke de samme som forældreparret der sidder i fængsel…

    I min søns parallelklasse går en pige, som er i familiepleje fordi begge hendes forældre er i fængsel. Skolen indbyder her den 5. december både børn og forældre til et møde for at fortælle os, hvordan det er at være barn til et forældrepar der sidder i fængsel.

    Selv ville jeg gerne have at skolen lavede masser af test på min søn – både faglige og sociale. Jeg vil gerne vide, hvordan min søn ligger i klassen, i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til de øvrige OECD-lande.

    Og så ville jeg selv lave en udviklingsplan for ham, og selv sørge for at sætte ind, dér hvor han kunne bruge noget ekstra støtte.

    Men forældrene der sidder i fængsel? Hvilke ønsker har de til skolen?

    Iøvrigt deltager jeg selv i bestyrelsesarbejdet i skolen/børnehaven. For at sige det lige ud: bestyrelsesmedlemmerne er mildt sagt en broget flok, og jeg er superglad for, at forældrebestyrelserne ikke har så meget at skulle have sagt….

    Drivkraften for at melde sig til skolebestyrelsesarbejdet er meget, meget forskellig…

    Iøvrigt har jeg set et eksempel på en bestyrelse, som ville være med til at deltage i en rekrutteringsopgave – jeg garanterer dig for, at det ikke er på dén måde, vi får de bedste lærere.

    Nej, det er slet ikke så enkelt.

  18. asger thomsen

    hej Anni
    Dit indlæg har jeg et par kommmentarer til.
    Hvordan kan 20% som klarer sig dårligt true 80% tryghed? (eller tror vi bare det er tryghed, er det reel tryghed vi har)
    1) du mener ikke du som forældre har samme ønsker for dit barn som de forældre der sidder i fængsel – det tror jeg rent faktisk at du har! “Det skal gå mit barn godt”, noget alle ønsker sig. Det er nok nærmere definitionen af godt og midler der er til diskussion. Men grundlæggende har du samme mål.
    2) test´s: det er stort at teste sit barn i forhold til OECD, synes jeg. Men gerne i forhold til årgangen som de går i på skolen, eller i kommunen / Danmark, restenhar jeg lidt svært ved at forholde mig til. Der undervises meget forskelligt i OECD, vil jeg mene. Egentlig har jeg selv fået mest ud af lærens udsagn at min søn ligger lidt over, middel eller lidt under klassens gennemsnit, og som regel bekræfter min egen antagelse eller jeg kan spørge ind til mulighederne for forbedring.
    3)at lave planer for sit eget barn kan jo egentlig være at sætte en anden dagsorden op end skolens?, hvis barnet går i folkeskole. Det kræver afklaring med læren.
    Men vores børn har godt af forældre støtte og fokus på områder hvor det er “svært”, enig.
    4) mht. skolebestyrrelses arbejde som du henviser til, er det så ikke netop et af de få punkter hvor bestyrrelsen virkelig kan og skal gøre sig gældende. Det mener jeg helt klart. Jeg mener det er den sidste bastion mod indavl i folkeskolen, undskyld sproget. Forældrene kan måske ikke have det afgørende ord om kandidaters faglige niveau, men i allerhøjeste grad om fremtoning, rollemodel/adfærd, holdninger og en lang række faktorer som betyder ligeså meget som rent faglige komepetencer.
    Forskelligheden i en Skolebestyrrelse er jo netop styrken og kunsten er at samarbejde for at give skolens leder, ansatte og elever den bedst mulige platform som jo til forskel fra privatskolen, skal rumme alle.
    Derfor skal bestyrrelsen være bredt repræsenteret, og det er en udfordring men også styrke. Og helt sikkert bliver man overrasket over hvem der er med, men da også meget positivt ind imellem prøv at tænke efter!
    Hvornår er der sket større udvikling i jeres skole, når alle har været enige i samhørighedens tavse flertal, eller efter en god diskussion hvor en ny fælles løsning er blevet skabt imellem meget forskellige personer / holdninger

  19. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Asger,

    Tak for dit svar.

    De elever som forlader Folkeskolen uden så gode færdigheder, at de evner at tage en ungdomsuddannelse og/eller med så uheldige personlige egenskaber, at de med stor sandsynlighed bliver dårlige kolleger/dårlige medarbejdere, de risikerer at blive nogen mennesker, som ikke har meget at miste, hvorfor vi risikerer at de kommer til at true de mere heldige/dygtige/flittiges tryghed. Kriminalitet (vold, tyveri). Og så skal vi huske på, at de også får børn.

    Nogen forældre har holdningen: “Hvis prisen for, at Brian får en chance, er, at MIT barn får mindre opmærksomhed/ikke føler sig helt tryg, så vil jeg ikke betale prisen – så må Brian ud af klassen”

    Men, se, det bliver Brian, som stikker en kniv i din søn nede på værtshuset, så derfor vil jeg gerne gå rigtig langt for at Brian får en/flere chancer, så Brian ikke ender med at true min søns og andres tryghed.

    Det er dét jeg mener med, at de 0-20 pct. truer de 80 pct. tryghed.

    Du har misforstået mig.

    Kolind spurgte, hvorfor forældrene ikke skulle inddrages mere aktivt i elevernes læring.

    Jeg er sikker på, at de kriminelle og jeg har de samme ØNSKER for vore børn. Men jeg er også sikker på, at de kriminelle og jeg ikke har det samme at bidrage med, hvorfor kravene til forældrene ikke bør være på et niveau, hvor nogen ikke kan leve op til kravene.

    Hvis vi overlader for meget af ansvaret for børnenes læring og udvikling til forældrene, så vil vi tabe endnu flere på gulvet, fordi nogen ikke kan leve op til ansvaret. Det er farligt at bygge folkeskolen op i forventning om, at forældre evner at påtage sig et ansvar for deres børns læring. For ikke alle evner det.

    Asger for at sige det lige ud, så er jeg mindre interesseret i, hvordan min søn fagligt klarer sig i forhold til klassen/kommunens karaktergennemsnit/landsgennemsnittet. For jeg er ret sikker på, at dem han skal ud og konkurrere mod kommer fra hele verden. Derfor vil jeg gerne vide, hvordan min søn klarer sig i.f.t. OECD gennemsnittet. Iøvrigt er det sundt for min søn at vide, at han måske nok er en af de bedste i klassen, men at han måske kun er middelmådig, når der sammenlignes med OECD´s gennemsnit eller hvis vi sammenligner med de 10 pct. bedste i Danmark.

    Mange rigtige dygtige elever i Folkeskolen får et chock, når de kommer i gymnasiet, fordi de altid har set sig selv som dygtigst, og nu er de pludselig ikke dygtigst mere.

    Iøvrigt mener jeg, at vi skal teste rigtig meget mere i Folkeskolen, end vi gør i dag, ligesom jeg mener, at børnene DAGLIGT skal fremlægge et eller andet for klassen. At have det skidt med at blive testet og at skulle fremlægge for en forsamling, er der nemlig kun én ting, at gøre: træning! Iøvrigt skal børnene have at vide, at nok er det deres faglige evner der testes, men det er så sandelig også lærens/systemernes evne til at lære fra sig og testresultaterne skal bruges til at alle bliver bedre.

    Det er ikke testene i sig selv, som er interessante. Det er evalueringen og hvad testresultaterne så bruges til, der gør tests berettiget. Jeg taler altså både om sociale og faglige tests.

    Som forældre, der gerne selv vil tage hånd i hanke med min søns både faglige og sociale udvikling, har jeg hårdt brug for disse tests af min søn set i relation til OECD-gns. For selvom jeg synes, at jeg kender min søn, så kender jeg ham jo ikke, som han er i skolen.

    Som du ser, så ser jeg mange fordele ved tests. Tests kan også bruges til at se helt overordnet på skolen – især hvis testene ses i relation til OECD-gennemsnittet.

    Du har ret i, at forældre, der selv laver udviklingsplaner, for deres børn, bør gå i dialog med læreren om denne.

    Jeg synes, at min søns faglige og sociale udvikling er så vigtig, at jeg ikke vil overlade ansvaret for denne til andre. Der findes jo både gode og dårlige lærere….

    De elevhandlingsplaner, som det nu er endt op med, at læreren skal lave pr. elev, kan jeg ikke bruge til noget – joe, måske på området for min søns sociale udvikling.

    Derfor har jeg brug for tests, så jeg hvert halve år, kan lave en udviklingsplan pr. fag for min søn. Jeg vil ikke afvise, at jeg har en anden dagsorden end skolen, for jeg synes ikke skolen er fremsynet nok, og jeg synes heller ikke at skolen altid evner at tilbyde den læringsform, som passer bedst til min søn, og allerede nu, kan jeg se, at skolen ikke evner individualiseret undervisning.

    Kort fortalt, valgte jeg at give min søn et ekstra legeår, selvom han er intellektuelt langt fremme. Da jeg påpegede at opgaverne i opgavebogen i 0. klasse er alt for kedelige for min søn, var beskeden: “Jamen sådan har du jo selv valgt det. Du vidste jo, at det ville blive sådan” Punktum! Ingen forslag om, at han kunne få nogle mere spændende opgaver.

    Da jeg betragter hjernen som en muskel, så sørger jeg selv for, at udvikle min søns hjernemuskel herhjemme. Og jeg er heldig, for min søn foretrækker at intellektuel læring foregår lige før sengetid.

    Iøvrigt gider han ikke skrive! For han kan ikke se, hvad han skal bruge det til. Computeren er jo opfundet. Så dét at sidde og skrive “a” på et stykke papir – det klarer skolen så, mens jeg har den luksus, at kunne lære min søn ting, som han gerne vil lære…

    SKOLEBESTYRELSER:

    Skolebestyrelser er ikke 5 potter pis værd, før så mange stiller op, at de bedste kan vælges.

    Som det er nu MELDER man sig til skolebestyrelsesarbejdet – man VÆLGES ikke.

    Nogen af dem, der melder sig til skolebestyrelsesarbejdet ville aldrig være blevet Valgt, hvis der var kampvalg.

    Jeg vil vove og påstå, at det er så som så, hvad skolebestyrelserne i de danske skoler har at bidrage med.

    YES! Det er en upopulær holdning, men ikke desto mindre mener jeg det.

    Det er altså ikke altid, at bare fordi en gruppe er bredt sammensat, så har den også noget at tilføre…

    Men skolebestyrelserne KUNNE blive en rigtig god ting for folkeskolen, men det har lange udsigter for det kræver forandring på snart sagt alle områder.

    Først og fremmest gælder det om, at få rigtig mange til at stille op til skolebestyrelsesvalget, så der er større chance for at få valgt en fremsynet og handlekraftig skolebestyrelse, som kan sikre, at skolen udvikler sig på en sådan måde, at eleverne uddannes til gode verdensborgere.

    venlig hilsen
    Anni Løndal de Lichtenberg
    http://www.BrainGain.dk

  20. Jan Sjøstrand

    Fra artikel i Børsen fredag den 1. december:
    “Overraskende forskning viser, at ledere er ubevidste om måden hvorpå de træffer beslutninger – og det kan føre til betydelige problemer i en dynamisk verden.
    Mange ledere anvender de samme velkendte metoder, selv når de har vist sig resultatløse. Den type lederes eneste justering af egen adfærd er, at anvende flere ressourcer til gennemførelsen af den samme handlingsstrategi, viser forskning”.

    FOR DET FØRSTE ER DET DA OVERHOVEDET IKKE OVERRASKENDE AT DET MENNESKELIGE SIND ARBEJDER 90 TIL 95% UBEVIDST. HVIS DENNE GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ADFÆRDSPSYKOLOGI MANGLER PÅ DE HØJERE LÆREANSTALTER HAR VI DA OGSÅ HER ET ALVORLIGT PROBLEM.

    Man putter altså blot flere ressourcer ind i opgaveløsningen, i stedet for at vurdere om det med fordel kan gøres anderledes.
    JAMEN FOR F….. DA! Det er da sådan hele vores samfund generelt fungerer. Hver eneste gang en eller anden “gruppering” ønsker at gøre noget bedre hører vi blot, at der så må tilføres flere penge. Jeg har sågar set og hørt en socialdemokratisk minister på TV sige: “At når man er til forhandlinger med Mogens Lykketoft i hans røde sofa, drejer det sig om at få så meget som muligt med der fra, så ens ministerium kan vokse” – Jeg kan godt forstå at DK er en dyr maskine at have kørende, der er jo noget grundlæggende galt i hele vores mentale model i Danmark. Brug dog fantasien og kreativiteten. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, brug dog vores hoveder kreativt og fantasifuldt. Det er vores aller vigtigste opgave i skolesystemet i dag – at udvikle vores børn til kreative og fantasifulde individer samtidig med den “traditionelle” læring.

    Jeg mener vi skal starte med lærerne. Uddanne en ny generation af lærer, der på langt bedre vis kan udvikle kreativitet og fantasi samtidig med den nødvendige faglighed. Alternativt at skemalægge kreativitet og fantasi.

  21. Michael Bjørnbak Martensen

    At nytænke folkeskolen – interessant!

    Interessant, f.eks. fordi vi er gået fra et industrisamfund til et videnssamfund og videre til et vidensdelingssamfund – hvor arbejdspladser samarbejder, private som offentlige, arbejdstiden og fritiden smelter også noget sammen.

    Uha, hvor der altså er sket meget de seneste 10-15 år.

    Og når jeg så tænker på, hvad de næste 30-45 år vil bibringe vore poder, er det med garanti noget helt andet – og med garanti noget der også vil række ud over vore lands grænser og såmænd også tage nogle smut over hele kontinenter.

    Som udgangspunkt synes jeg, at folkeskolen følger fantastisk godt med, når jeg lige ser bort fra nogle sorte huller på Danmarks-kortet.

    I min bog http://www.86968189.dk/skolestruktur kommer fremtidsforskeren Paludan ind på mulighedne, at folkeskolen tilbyder forskellige ting – altså ophæver visionen og det helt håbløse postulat, at folkeskolen er den samme overalt i kongeriget.

    Jeg tror derfor meget på, at der vil komme tilbud, der f.eks. inddrager forældrene rigtgt meget (hvad friskolerne er super til pt), hvor folkeskolerne læner sig op af konkrete virksomheder, hvor man undervises på frememdsprog og udvesler ivrigt med udenlandske venskabsskoler, osv.

    Altså flere og mangeartede tilbud.

  22. Michael Bjørnbak Martensen

    Et lille pip..

    Jeg var oppe ved naboen, der har en datter på 17 år i USA med cirka 30.000 kr. i tilskud fra vores gamle kommune.

    Tilskuddet er det selvsamme som efterskoleeleverne får – og kommunens logik er jo, at de to ting skal sidestilles.

    I den nye storkommune er logikken en anden, så de kommende generationer må tage til udlandet med en venlig hilsen, dog uden 30.000 kr.

    Det synes jeg, er ærgerligt.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.