Danmark på hovedet…
Her i weekenden har jeg oprettet to nye kategorier på bloggen: Sundhed og “Danmark på hovedet”. Sundhed omfatter alle indlæg om hvordan vi kan bidrage til fornyelse i sundhedssektoren. “Danmark på hovedet” bliver et sted hvor jeg gerne vil opsamle ideer til den blog jeg regner med at skrive fra Galathea 3 ekspeditionen i januar-februar næste år, hvor jeg deltager i togtben 12 fra Christchurch i New Zealand rundt om Antarktis og videre op til Valparaiso i Chile. Jeg skal især skrive til erhvervsfolk om ekspeditionen og jeg har valgt temaet “Danmark på hovedet”, dvs. nye og gerne skæve ideer til hvordan vi kan gøre Danmark til et bedre land. Nede omkring Antarktis står vi jo på hovedet i forhold til Danmark og det er en god anledning til at se på vores land fra en ny vinkel og at komme med frække ideer til hvordan vi burde tænke anderledes.
Jeg vil gerne bede dig og alle andre der læser bloggen, om at bidrage med ideer i form af kommentarer til dette og følgende indlæg om dette tema. Forhåbentlig kommer der mange flere ideer end jeg kan nå at bruge. En vil måske foreslå at prøvede at få Oticon til at drive fem folkeskoler. En anden ville foreslå at vi gav et særligt skattefradrag til virksomheder der ville gøre medarbejderne til medejere (partnerskab). En tredje kunne få den ide at vi eksperimenterede med hvad det ville kræve at at involvere alle unge i en bestemt by i sportsaktiviteter og foreningsarbejde for på den måde integrerede unge fra minoritetsgrupper bedre i samfundet. Der er muligheder nok.
Jeg venter spændt på at se rigtig mange ideer i form af kommentarer til denne post i den næste måneds tid…
I næste uge har jeg fem forslag mere til de nye storkommuner!
14. november 2006 kl. 12:02 #
The World Health Organization (WHO) definerer sundhed på følgende måde:
“Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.”
Kilde: Constitution of the World Health Organization, s. 2. http://www.searo.who.int/LinkF....._const.pdf
For få uger siden fremlagde OECD og WHO en rapport om det schweiziske sundhedssystem. Resultaterne af analysen viser bl.a., at Schweiz i 2003 brugte 11,5% af BNP på sundhed – mod et gennemsnit i OECD landene på 8,8%. Mht. forebyggelse anvendte Schweiz 2,2% af sine udgifter til forebyggelse – mod et gennemsnit i OECD landene på 2,7%.
Dr. Marc Danzon, WHO’s Regional Director for Europe:
“Investing in prevention and health promotion programmes would help Swiss health authorities focus on important public health issues such as tobacco and alcohol consumption and on areas in need of more attention such as mental health and obesity. This would promote health and prevent disease in the whole population, by actively targeting people at high risk.”
Kilde: http://www.oecd.org/document/4....._1,00.html
Bundesamt für Gesundheit (BAG) Direktor Thomas Zeltner anerkendte Schweiz’ efterslæb på forebyggelsesområdet. ”Wir sind dort ein Entwicklungsland“, sagde Herr Zeltner.
Kilde: http://tages-anzeiger.ch/dyn/n.....78311.html
I Danmark bliver der tilsyneladende heller ikke investeret specielt meget i forebyggelse.
”Vi bruger – hvis man tager udgangspunkt i de offentlige regnskaber – i runde tal 1 kr. på forebyggelse af sygdom, hver gang vi bruger 1.000 kr. på helbredelse, omsorg og kompensation for sygdom. Og det på trods af at netop rygning, drikkeri, manglende motion og forkert kost med flere længder i dag er de største sundhedsmæssige svøber. De slår mindst 50 gange så mange ihjel som trafikken og mange hundrede gange flere, end der omkommer ved arbejdsulykker.”
Mandag Morgen og TrygFonden: ”Er sundhed et personligt valg”, s. 7. http://www.mm.dk/filer/Er_sund.....t_valg.pdf
Forfatterne af rapporten ”Er sundhed et personligt valg” kommer med flere forslag til forbedringer. Her er et uddrag:
På side 78 foreslår forfatterne at dele sundhedsstyrelsen op i en sundheds- og en sygdomsstyrelse: ”Der er brug for en samlet aktør med vidtgående beføjelser og betydeligt større ressourcer end i dag. Denne aktør bør, hvad den borgerrettede forebyggelse angår, adskilles organisatorisk fra behandlingsapparatet, der dominerer den nuværende sundhedsstyrelse. Desuden bør en sundhedsstyrelse bemandes fagligt bredt med ingeniører, arkitekter, antropologer, biologer, adfærdsgenetikere osv.”
På siderne 13 og 60-61 stiller forfatterne følgende spørgsmål vedr. dagligvarebranchen:
Side 13: ”Kan man lave om på det nuværende butikslayout, hvor produkter, der spiller på afhængighed (alkohol og nikotin) eller særligt stærkt på impulskøb (slik og kager) er placeret lige ved kassen eller i særligt lettilgængelige kiosker ved indgangen?”
Side 60-61: ”Dagligvarebranchen kan uden tvivl bidrage mere til forebyggelse, end den gør i dag. Branchen har enestående gode data om sine kunder. Disse data kunne danne et godt grundlag for eksperimenter. Hvis en forretning omlægges i, hvad man forestiller sig er en mere sund forretning, hvad betyder det så for, hvad folk køber, for den samlede omsætning osv.?”
Ligeledes på side 13 stiller forfatterne følgende problemstilling op vedr. medicinalindustrien:
”Danskernes forbrug af adskillige veldokumenterede lægemidler er ret lav sammenlignet med forbruget i udlandet. Industrien har også udviklet enkelte midler mod afhængighed, abstinenser mv., men det er et godt spørgsmål, om ikke udviklingsindsatsen på dette område burde intensiveres dramatisk. Forebyggelsespolitisk er det utvivlsomt en god idé at satse langsigtet på at udvikle biokemiske fix mod nikotin- og alkoholafhængighed. En mulighed er, at det offentlige (f.eks. på EU- eller WHO-plan) garanterer en stor efterspørgsel eller anden præmie i milliardklassen, hvis der udvikles tilstrækkeligt effektive lægemidler.”
På side 58 nævner forfatterne, at ”der inden for bygninger og fysisk planlægning er de første tegn på, at byggebranchen og dens arkitekter igen så småt begynder at tænke sundheden med.” På s. 62 foreslår forfatterne, at ”bygge- og planlægningsbranchen kunne fremme fysisk aktivitet ved at lave landskaber, der har følgende egenskaber:
- Behagelige: Varme, lyse, relativt vindstille, trygge, i et vist omfang overskuelige.
- Spændende: Nye elementer, et vist omfang af uoverskuelighed, grønt, vand (gerne rindende), spiselige ting, dyreliv, hyppige forandringer (for hver to-tre meter man går), plads til mange aktivitetsformer/fleksibel brug.
- Tilgængelige: Stier, nærhed. De fleste parker laves for at holde antallet af gartnertimer nede, ikke for at optimere brugen. Der skal tænkes i konstrueret brugsnatur. Hvorfor ikke solopvarme små badesøer, lave kunstige bakker, udsætte fisk osv.?”
Her er en idé mere (håber I bærer over med mig, hvis den er for kreativ ):
Spørg – f.eks. gennem Go’ morgen Danmark på TV2 – ældre mennesker, der er interesserede i at være sportstrænere, om de på udvalgte steder i deres respektive lokalområder (det kunne være i skoven, ved stranden eller på en skoles fodboldbane) ville gennemføre en times træning f.eks. mandag, onsdag og fredag formiddag, f.eks. i samarbejde med en instruktør fra et fitnesscenter, for andre ældre i lokalområdet. Tag evt. en fodbold med, så ”old boys” også bliver motiveret til at deltage i træningen, og/eller kombinér træningen med plukning af hyben og æbler, som man efterfølgende kunne lave en god marmelade af. Hvis der bliver en stor portion, der rækker længere end til udelukkende privat forbrug, kan man spørge i det lokale supermarked, om de er interesseret i at sælge nogle syltetøjsglas.
Jeg nævner fysisk aktivitet, fordi fysisk inaktivitet, jf. side 32 i ovennævnte debatoplæg ”Er sundhed et personligt valg”, koster 3-4 år af levetiden – hvis sammenligningsgrundlaget er moderat fysisk aktivitet.
Et spørgsmål til jer: Har Danmark råd til fortsat kun at investere 1 kr. i forebyggelse af sygdom, hver gang der bruges 1.000 kr. på helbredelse, omsorg og kompensation for sygdom?
14. november 2006 kl. 12:13 #
Her i Schweiz afholdes der relativt ofte folkeafstemninger. Se denne oversigt over tidligere folkeafstemninger:
http://www.admin.ch/ch/d//pore/va/vab_2_2_4_1.html
Hvordan ser I på ideen med også i Danmark at lade folket – gennem folkeafstemninger – selv direkte træffe flere beslutninger?
For at holde omkostningerne til folkeafstemninger nede samt gøre det mindre kompliceret – også for ældre mennesker – at deltage i folkeafstemninger vil jeg foreslå brug af informations- og kommunikationsteknologi. Kunne man eksempelvis forestille sig, at folk stemmer via deres mobiltelefoner?
Se yderligere informationer på bl.a. Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Referendum
30. november 2006 kl. 21:38 #
Løsningen på Terrorproblemet OG arbejdsmangel problemet
I Europa kommer der til at mangle arbejdskraft, hvis der da ikke allerede mangler arbejdskraft.
I mellemøsten vil der samtidig med, at vi mangler arbejdskraft, gå cirka 100 millioner unge muslimske mænd rundt i år 2020 uden et fremtidsperspektiv med henblik på at skabe en fredelig karriere i hjemlandet.
Terrorens hovedårsag er hverken religion, had til Vesten, civilisationssammenstød eller sult, men store generationer af unge mænd, som arbejdsmarkedet ikke kan aftage, hvorfor en del af de store generationers unge mænd, vil mangle et fremtidsperspektiv, vurderer den tyske sociolog og økonom Gunnar Heinsohn, der er højaktuel med bogen “Söhne und Weltmacht”.
Løsningen på terrorproblemet er altså, at sende et gavekort indeholdende en kontrakt NU til alle muslimske familier og tilbyde deres drenge et fremtidsperspektiv i form af gratis ophold og uddannelse i Danmark samt garanti for arbejde mod, at deres drenge bliver i Danmark og arbejder i mindst 10 år efter endt uddannelse.
2 fluer med ét smæk, som både vil gavne Danmark, de muslimske lande og verden.
Ikke nok med, at vi får løst arbejdskraftmanglen, vi kan også spare en pokkers masse penge på terrorforebyggelse og “krig mod terror” samtidig med, at borgernes livskvalitet stiger.
Det er altid rart at føle, at man GØR noget – især når det er noget, som giver gevinst til hele verden!
Ingen tabere – kun vindere.
Grunden til at jeg foreslår, at vi selv uddanner de unge muslimer er, at der er et moralsk og globalt problem i, at vi brain drainer lande, som har hårdt brug for brain gain.
P.S. Det er selvfølgelig ikke kun Danmark, der skal gøre dette. Det er alle, som kommer til at mangle arbejdskraft.
God tur Kolind! Glæder mig til at høre, hvilke ideer der tilflyder dig, når du sådan står på hovedet.
30. november 2006 kl. 21:44 #
En anden brainstorming idé:
Når et middel/kemikalie bliver forbudt at anvende i EU så burde det være sådan, at det også er forbudt at producere og transportere det.
Forbudet gælder også virksomhedens afdelinger/datterselskaber/fabrikker i andre lande end EU.
30. november 2006 kl. 21:56 #
Alle (næsten) de nuværende vuggestuer/børnehaver sælges.
Nye bygges i naturskønne områder (skove, strande, enge), hvor vægten bliver lagt på plads både ude og inde og sunde byggematerialer og mindre på smart interiør og plastiklegetøj, men selvfølgelig skal der være computere …. til børnene altså.
Man kunne tænke lidt videre og bygge plejehjem ved siden af, og så kunne plejehjemsbeboerne besøge børnehaven: læse højt, fortælle historier, lave mad, bygge huler sammen med børnene. Det kunne give livskvalitet begge veje.
30. november 2006 kl. 22:02 #
Flyt virksomhedernes hovedkontorer ud på landet.
Det ville spare virksomhederne for dyre lokaler, mindre løn, byerne for trafik og landdistrikterne kunne igen udvikles. Familierne kunne nøjes med én bil.
Virksomheden skal kigge på et landkort. Dér hvor der er skov og strand og nærhed til en motorvej. Dér skal de flytte hen.
Disse udflytter-hovedkontorer kunne jo lave børnehaver i virksomhedsregi og eventuelt tilbyde udlejning af biler til indkøb, weekendture m.v.
Måske kunne virksomheden bygge boliger og leje dem ud? Jeg ved ikke om det er en god forretning, men det er en god måde at få fat i de netop færdiguddannede universitetstuderende.
30. november 2006 kl. 22:10 #
Udnyt den faglige viden i virksomhederne til at undervise i Folkeskolen.
Man kunne kalde ordningen for børneudviklingsordlov.
Geologer, biologer, fysikere, kemikere, iværksættere, kokke, historikere m.fl. kunne tage et aftenkursus i børne/ungepædagogik og så kunne de tage orlov i 3-6-12 måneder og undervise i en Folkeskole.
Sundt for eleverne, sundt for lærerne, sundt for virksomheden og også sundt for den, der vælger at tage orloven. Sundt for samfundet.
1. december 2006 kl. 08:23 #
Jeg er sikker på, at vi kunne bruge nød- og udviklingshjælpen bedre – meget bedre.
Tag ud og find ud af, hvilke talenter der er blant de mange nødlidende. Støt dem i at omsætte talentet til produktion.
Køb deres varer på stedet til en pris, der betyder, at talentet får en fortjeneste der kan investeres i yderlig udvikling af talentet/virksomheden. Tag varerne med hjem. Sælg varerne og skab kontakter, så talentet selv kan sælge fremover, brug fortjenesten til at finde nye talenter…..
1. december 2006 kl. 10:47 #
Kolind, under din Kina-blog skriver du, at vi skal huske at fokusere på, hvad Danmark er god til.
Jeg vil hjertens gerne tage udgangspunkt i Danmarks stærke sider, men jeg synes, at det er meget svært at være stolt af at være dansker p.t.
Ja, jeg synes nærmest at man er narcissistisk, hvis man p.t. er stolt af at være dansker. Men alt afhænger jo af øjnene der ser….
Min liste over Danmarks styrke og svagheder er p.t. fuldstændig overskygget af:
- at vi i Irak overgiver vor fange Hussein til dødstraf ved hængning efter en uretfærdig rettergang, selvom vi er imod dødsstraf.
- at vi overgiver vore fanger i Afganistan til tortur.
- at vi har startet en borgerkrig i Irak, og nu er vi så på vej til at skride fra kaos.
Ud over det har vi evnet at såre 1,4 mia. mennesker. Vi har såret dem så meget, at nogen er døde af det. (Muhammedtegningerne i JP)
Og indenrigs:
Man bør kende et samfund på, hvordan samfundet behandler de svageste. På trods af øget velstand får de svageste i vort samfund – herunder børnene – dårligere og dårligere velfærd. Flere børnefamilier bliver sat på gaden. Flere beder om julehjælp. De mindst bemidlede er mere syge o.s.v.
PISA
Miljø
Menneskerettighederne
Racismen
Nej, Kolind – jeg synes altså ikke vi har noget at være stolte af. Selv vore værdinormer sætter vi til salg, så snart det viser sig, at værdinormen også har omkostninger. Men måske er jeg bare sortseer? Måske kan du påpege nogle stærke sider, som jeg har overset?
Jeg faldt lige over Davis 10 bud tilbage fra 90´erne:
Davos 10 Bud
Du skal:
sikre fred og sikkerhed
skabe velstand og velvære for alle
grundlægge det 21. århundredes erhverv
forstærke menneskelig og social tilfredshed
tøjle videnskaben og teknologien for menneskets bedste
håndtere usikkerhed, kompleksitet og gensidig afhængighed
udvikle lederskab og selvstændighed
beskytte menneskerettigheder og kulturel forskellighed
fremme en bæredygtig markedsøkonomi
harmoniserer nationale, regionale og globale interesser.
Vi kunne jo starte dér!
2. januar 2007 kl. 16:47 #
I forbindelse med udmeldingen om den øgede satsning på økologi, som SuperBrugsen i 2007 vil gennemføre, fortæller miljøchef Katrine Milman om en bemærkelsesværdig udvikling i kundernes motivation for at købe økologiske varer:
”Økologien er anderledes anno 2007 i forhold til økologien i 90erne. Dengang var det meget entydigt hensynet til miljøet, der var vores motivation for at købe økologi. Nu er det hensynet til os selv: Vi køber økologi, hvis det smager bedre, hvis det er sundere, eller hvis det er mere fedtfattigt. Det betyder, at de mange nye varer, der kommer ind i SuperBrugsen i disse år, skal have andre kvaliteter ud over, at de er økologiske.”
http://www.coopdanmark.dk/CCMS.....hedId=9244
6. februar 2007 kl. 14:10 #
Below are 7 ideas to improve health care.
My ideas will not least focus on initiatives preventing people from getting ill. Why? Because it pays off to invest in prevention. An example: One of the conclusions of a recent report made by Danish experts is that the better educated you are, the healthier you are. Read for example page # 29 in the report: http://www.si-folkesundhed.dk/.....er_def.pdf.
Forgive me for communicating in English. The reason I do it is that I believe that this blog is so good that many people, who do not speak Danish, might also be able to benefit from the analyses as well as ideas/improvement suggestions published on the blog.
Idea # 1: Get physical exercise and eat low fat food
Get exercise more often.
Ask architects and engineers to make a “Vita parcours” and/or “Finnenbahn” where you live and work. This will make it easy for people to get exercise when they have the time. Optimize the use of parks in order for people to really use them – not just look at them. Here’s some inspiration from Google Images:
http://images.google.ch/images.....rch+Images
http://images.google.ch/images.....finnenbahn
Eat food with less fat.
Ask the supermarket, where you buy your groceries, if they could place some fruit and/or flowers at the checkout where you pay for your groceries – and put the unhealthy products at another location in the shop.
Most of us surely know that the above mentioned actions are important but tend to forget it, for example when we are in very stressful situations.
Idea # 2: Involve patients, for example through a blog
A child/man/woman is not an illness (“the man with the broken leg”) or a product that is broken and needs to be fixed. A patient is a unique individual, a human being with thoughts and feelings. Also, a patient is in a state of CHANGE – from ill/unhappy to cured/happy. Why is that important? Because the more the individual patient is involved in the curing process, the higher the probability is that he/she will get through the change quickly, efficiently, and in a positive state of mind.
To general practitioners and/or doctors at hotline centers: How about trying this:
Start a blog on, for example, http://www.blogger.com. On the blog you could facilitate exchange of knowledge about a certain illness. Besides inviting patients as well as their families, who are often the best supporters of the patient, the blog leader could invite relevant experts – for example the following persons:
Doctors and nurses with various specializations.
Researchers working for food and beverage companies.
Researchers working for life science companies.
Physiotherapists, chiropractors, and/or fitness trainers.
The blog leader could, for example, ask the patients the following question: Do you have any suggestions about what you could do to become healthier? For example, some patients might want to get exercise in the morning, others in the afternoon.
Through the blog the patient could, for example, get the following Internet links from the specialists:
Links to other blogs on which he/she can communicate with people who work with the illness he/she has.
Links to contact persons whom the patient can contact to know more about your illness.
Links to seminars/workshops where the patient can acquire more knowledge about his/her illness and speak to people who also interested in exchanging knowledge about the illness.
Regarding HOW to communicate: Try to focus much on dialogue. See this link: http://kolindkuren.dk/2006/12/.....mment-1120
Idea # 3. Focus on core competences at hospitals
Make the hospitals specialize in what they are already very good at:
One hospital could be experts in cancer.
Another hospital could be specialist in lungs.
A fourth hospital could be specialists in heart diseases.
Etc.
Outsource support functions to private companies. Examples:
Let one company take care of cleaning the hospital.
Let another company take care of making, delivering, and selling food as well as beverages at the hospital.
Etc.
Make sure that the companies who take over the service functions talk to the hospital management about the values that are important for serving patients.
Idea # 4. Let patients in hospitals wear their own clothes
Letting patients wear their own clothes will, for example, have the following positive consequences:
The patients will feel more like being at home. Therefore, they’ll become healthy more quickly.
The hospitals will avoid losing clothes that the patients bring home when they leave the hospital – thereby saving costs.
Idea # 5. Change the name of the hospital from “hospital” to “health house”
Instead of using the word “hospital” or the even more frightening word ”sick houses”, which is the word used in German and Danish, I’d suggest a more happy/positive name. Why not try out a name signalling cure, care, health, change/transformation etc., for example “Health house”.
Why do it? Because after all, the people (i.e. employees, patients/customers, and/or their relatives) who walk out of the building ought to be in a better mood / mental state of mind as when they came in. In other words, let the company be a SYMBOL OF POSITIVE CHANGE, as this is at the core of the products that hospitals offer.
Idea # 6. Use more information and communication technology to improve communication
Besides, as mentioned in idea # 2, using blogs to communicate with, for example, patients, experts and other people who can help patients become more healthy and happy, try this:
Use sms and/or e-mail for short notices, for example notices about appointments that patients have with their local dentist or doctor. Result: The fewer appointments that patients forget showing up to, the less time is wasted for the dentists/doctors, i.e. the more money can be saved.
Use an open source document sharing system, for example http://groups-beta.google.com/, to share documents. That way, patients, doctors, nurses can read wherever they are and whenever they want. Everyone will be better informed, and much time will be saved.
Idea # 7. Speed up the time for decision making and treatment of patients by reducing the number of physical and organizational layers in the hospitals and by involving a facilitator to lead meetings
Looking at a traditional hospital from outside, I almost get unhappy before I walk in: Many hospital buildings in more countries are often huge blocks of grey concrete. The many floors of the building almost symbolize the many levels in the almost classic machine bureaucracy of a traditional hospital.
Ideas:
Break down the levels of the building to, for example, 2 or 3 floors. Learn, for example, from Århus Universitetshospital, Skejby, Denmark.
Give the building a more open and positive/happy look, for example by using bright coloured materials to cover the concrete. For new buildings, try using more glass and less concrete – thereby also contributing to creating a more “open and lighter atmosphere”.
Use a facilitator at meetings to increase the value of the meetings. The facilitator will make sure that the quality of decisions is increased, and that the time spent on the meeting is minimized. For example, the facilitator will see to that all the people who can contribute with valuable information – no matter who it is – get the opportunity to say what they know/contribute with their ideas.
Make key processes more efficient. An example: Herlev Hospital in Denmark considerably reduced the time that cancer patients wait to get treatment by booking a time slot for treatment of a patient immediately after this patient is referred to the hospital from the general practitioner.
Source: http://www.berlingske.dk/indla.....aid=848506
27. april 2007 kl. 13:43 #
Her endnu en idé:
Find ud af om det er fordi vi er dårlige opfindere og/eller dårlige iværksættere, at Danmark har en bundplacering i EU målt på hvor mange af de nye virksomheder, der overlever.
Her er hvad jeg har fundet ud af:
Jeg har en hypotese om, at danskerne er et innovativt folk, fordi vi altid har været nødt til at tænke kreativt og hitte på, da vi jo både er et lille land, og et lille land uden nogen særligt indbringende råstoffer.
Jeg tror, at kreativiteten og innovationen blomstrer i Danmark. Jeg tror, at vi har masser af ideer. Flere end de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Jeg tror, at danskerne er gode til at opfinde innovative og højteknologiske produkter.
Og jeg tror, at patentkontorerne er fulde af patenterede ideer, som verden har brug for, men som verden aldrig får kendskab til, fordi ingen fører ideerne ud i livet.
Så jeg har en hypotese om, at danskerne er gode opfindere men dårlige iværksættere.
Nu vil jeg forsøge at bevise min hypotese.
Forskellen på en opfinder og en iværksætter er, at opfinderen opfinder produktet og iværksætteren sørger for at produktet giver indtjening. Af og til er opfinderen og iværksætteren den samme person, men det er nu sjældent, at opfinderens stærke personlige egenskaber og iværksætterens ditto er samlet i én person.
Sidste år etableredes 27.286 nye virksomheder og det er en stigning på over 20 pct. i forhold til året før og en fordobling i forhold til 2002.
Det er især byggesektoren der trækker tallene op.
Antal nye virksomheder ligger lidt over gennemsnitniveauet i EU, når man ser det i forhold til antal indbyggere og kigger på talene fra 2003. Tilgengæld er det mest små virksomheder, som startes i Danmark, mens de virksomheder, som startes i f.eks. Spanien starter op med langt flere ansatte. I Danmark har hver ottende personligt ejede nye virksomhed ansatte i etableringsåret, mens mere end halvdelen af selskaberne har ansatte fra starten.
Okay, vi er altså kun middelgode til at opstarte virksomheder.
Kun hver fjerde nye danske virksomhed overlever i mindst ti år.
Det giver i internationalt sammenhæng en bundplads til Danmark. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.).
Kun ca. 5 pct. af de danske iværksættere opnår en højvækst i omsætningen eller beskæftigelse. I de førende lande er det tre gange så mange.
Nå, men det bekræfter jo så min hypotese om, at vi er dårlige iværksættere her til lands.
Noget tyder på, at iværksætterne bag selskaber er mere ambitiøse og har bedre overlevelsesmulighed end iværksættere der starter personligt ejede virksomheder. En større og større procentandel af de nystartede virksomheder i Danmark er da også på selskabsform.
En statistisk vurdering viser, at den største chance for overlevelse har man, hvis man er over 40 år, er i parforhold, vælger at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab og en erhvervsfaglig uddannelse.
Nu mangler jeg så bare at bevise min hypotese om, at danskerne er gode opfindere. At kreativiteten og innovationen blomstrer her til lands.
Så jeg ringede til patentkontoret også kaldet Patent- og Varemærkestyrelsen og talte med kommunikationschef Anders Due. I 2005 blev der ingivet 3918 ansøgninger om patent på en idé og antallet af ansøgninger har været jævnt stigende siden 2000, hvor der blev indgivet 3210 ansøgninger. Men tallene er ikke entydige, for man registrerer 3 slags patenter : Det danske patent, EU-patentet og PCT-patentet (næsten dækkende alle lande), og nogen af ansøgningerne er gengangere, idet opfinderen ønsker at udvide f.eks. det danske patent til et PCT-patent.
Er det lidt eller mange i.f.t. andre lande?
I Danmark har vi kun tallene for de nationale- og EU-patenterne. I forhold til de 15 EU lande, som statistikken omfatter ligger Danmark på gennemsnittet, når vi kigger på de nationale patenter, men lidt over gennemsnittet på EU-patenterne, set i.f.t. indbyggertallet, og da Danmark er et lille land, med meget stor eksport, så er det vel rimeligt at antage, at Danmark mindst ligger lidt over gennemsnittet, hvis vi kunne se på PCT-patenterne.
Så desværre holder min hypotese ikke! Danskerne er ikke stort mere opfindsomme end borgerne i de andre EU-lande. Øv. Men ikke alle ideer bliver patenteret. Så er det rimeligt at antage, at danskerne bare ikke ansøger om patent i samme grad, som de andre lande? Næhh, det er ikke rimeligt at antage, så tilbage står sandsynligvis:
Danskerne er ikke gennemsnitlig bedre opfindere end de øvrige EU-borgere og danskerne er dårligere iværksættere end de øvrige EU-borgere. ØV, øv og 3 gange øv.
Iøvrigt er det langt fra alle patentansøgninger der ender med et patent! Kigger vi på de nationale patentansøgninger, er komminikationschefen for patentkontoret Anders Dues kvalificerede gæt, at det kun er 15-20 pct. men det skyldes blandt andet, at patentansøgninger inden udstedelse videreføres som f.eks. EU-ansøgning. Ingen ved, hvor stor en procentdel af ansøgningerne der bliver til patenter!! Og endnu værre: ingen ved, hvor stor en del af patenterne der kommer i produktion :-(, men da vi ved, at danskerne ikke starter flere virksomheder end de andre EU lande, og oven i købet ved vi, at de danske virksomheders overlevelsesrate ligge på en bundplads, så er der intet der tyder på, at danskerne er bedre til at få patenterne i produktion end andre.
Men er vi så bedre på den lille niche der omhandler innovative højteknologiske produkter?
Antallet af nye højteknologiske og innovative iværksættervirksomheder om året er desværre på mindre end to pct. af det samlede antal nye virksomheder, hvilket giver en bundplads til Danmark på dette område. Og det er en skam, for det er disse virksomheder, som er bedst til at skabe vækst.
Det er bekymrende, at Danmark er meget lidt gode til at starte og drive de vækstskabende højteknologiske og innovative iværksættervirksomheder. Nogen mener, at årsagen har noget med den danske manglende mulighed for gældssanering, hvis det går galt, andre mener, at problemet ligger i den “ikke-måde” hvorpå universiteterne og erhvervslivet samarbejder på. I diverse internationale undersøgelser bliver Danmark jo vurderet til et godt iværksætterland, så det er rimeligt at antage, at årsagen ikke ligger i skat, administration, lånemulighed e.lign. Tænk nu, hvis det er fordi, at vi både er dårlige iværksættere og vi samtidig simpelthen ikke opfinder innovative og højteknologiske produkter?
Så jeg spurgte Due fra Patent- og Varemærkestyrelsen om danskerne så var bedre end andre til at ansøge om patent på højteknologiske produkter. Jeg tænkte: pyt med, at vi ikke ansøger om flere patenter end andre lande, hvis bare dem vi så ansøger om, er højteknologiske. For det hjælper jo ikke noget, at uddanne danskerne til bedre innovative højteknologiske iværksættere, hvis danskerne heller ikke evner at opfinde højteknologiske produkter.
MEN!
Patentkontoret klassificerer ikke ansøgningerne om produkterne efter om de er højteknologisk eller ikke. Patentkontoret kan heller ikke oplyse om, hvor mange af ansøgningerne om patent, som kommer fra universiteter og andre højere læreanstalter, hvor man kunne formode, at patentansøgninger fra disse må høre i kategorien: højteknologiske innovative produkter. Det kan patentkontoret ikke, fordi man ikke registrere, hvilke institutioner opfindelserne kommer fra.
Så i Danmark VED vi ikke, hvor stor en del af patentansøgningerne der omhandler højteknologiske produkter, så vi ved ikke, om der bliver opfundet mange, middel eller få højteknologiske og innovative produkter i.f.t. de lande, som vi normalt sammenligner os med, og derfor kan vi heller ikke finde årsagen til, hvorfor kun 2 pct. af de nye virksomheder starter op inden for innovativ højteknologi, for vi ved ikke, om årsagen er:
1. at der simpelthen ikke bliver opfundet innovative højteknologiske produkter
2. eller om de bliver opfundet, men bare ikke sat i produktion.
Skal man lave en problemløsning på, hvorfor kun 2 pct. af de nye danske virksomheder starter op indenfor højteknologiske produkter, så bliver vi jo nødt til at vide, om årsagen er, at produkterne ikke bliver opfundet eller om de bliver opfundet, men bare ikke sat i produktion!!!
Hvordan gik det så med mine hypoteser?
Jeg tror, at kreativiteten og innovationen blomstrer i Danmark. Jeg tror, at vi har masser af ideer. Flere end de lande, som vi normalt sammenligner os med.
SVAR: Falsk – kun middelmådig.
Jeg tror, at danskerne er gode til at opfinde innovative og højteknologiske produkter.
SVAR: Vi har jo lov til at håbe, at det er sådan, men intet tyder på, at vi har noget at have håbet i. Desværre, for det ville have været rart, om vi kun skulle bekymre os om, hvordan vi bliver bedre iværksættere.
Jeg tror, at patentkontorerne er fulde af patenterede ideer, som verden har brug for, men som verden aldrig får kendskab til, fordi ingen fører ideerne ud i livet.
SVAR: De danske patentkontorer får ikke flere ansøgninger end andre lande. Vi ved ikke, hvor mange af ansøgninger der bliver til patenter, og vi ved heller ikke, om godkendelsesprocenten er højere i Danmark, men noget tyder på, at den ikke er. Vi ved ikke, om flere patenter bliver omsat til produktion, men noget tyder på, at det ikke er tilfældet.
Så jeg har en hypotese om, at danskerne er gode opfindere men dårlige iværksættere.
SVAR: Desværre, så er vi kun middelgode opfindere og meget dårlige iværksættere.
Min hypotese holdt altså ikke.
Men noget tyder dog på, at det mindre er evnen og lysten til at opfinde, der er problemet, og heller ikke evnen eller lysten til at starte op som selvstændig, men at problemet er størst, der hvor det handler om at drive en ny virksomhed i vækst og med et stigende antal ansatte. Og det endda selvom vi endnu ikke har set effekten af arbejdskraftmanglen.
Desværre.
Der er MEGET at tage fat på i Danmark.
9. august 2007 kl. 08:10 #
Hej med jer!
Er der nogen, der ved, hvorfor kun få kantiner anvender sunde, økologiske, velsmagende varer til at lave mad til virksomheders medarbejdere/ledere? http://epn.dk/industri/landbru.....035712.ece
Har sundhedsministeriet ikke kommunikeret nok? Er der brug for flere mennesker som Chris MacDonald http://chrismacdonald.dk/ og Claus Meyer http://www.clausmeyer.dk/ til at sætte fut i sundheden rundt omkring i virksomhederne?
I wish you all a great and healthy day!
9. august 2007 kl. 09:31 #
Hvor blev mini mælks 33 cl flasker af?
de forsvandt for de blev sat ved siden 1 liters kartoner, og når man som handlende mor eller far ser at 1 liter koster det samme som 33 cl, køber man 1 liter!
Det er placeringen i butikken der gjorde fiasko-en eller styrke af de stærke sodavandsmagnater?
Hvis de sunde 33 cl minimælksflasker havde stået i kølereolen ved siden af cola, øl og andre kølede læskedrikke vil der nok været en hel anden fremtid til den fortrinlige og sunde minimælk.
der er flere sunde mejeriprodukter der burde stå ved siden af læskedrikkene, for de konkurrerer på samme “marked”: mellemmåltiden og slukning af “tørst” med smag.
Men jeg frygter at butikker ikke får lov til det (placering af sammenlignenlige produkter) af de store stærke og magtfylde sukkerdrikke-producenter.
Man kan se at kildevand med eller uden brus får lov, men de produceres på samme fabrikker, og derved er producenterne også interesseret i at de sælges.
Ind med mini-mælksprodukter på samme hylde som sodavand og øl!
For så er sammenligning af pris en hel anden! Det koster det samme, eller faktisk er mælk billigere!
9. august 2007 kl. 18:10 #
At bestyre/forpagte/drive en kantine er mange gange en selvstændig forretning. Det er ikke det som giver det største udbytte..så for meget tab er penge ud af lommen.Lysten til at prøve noget nyt, og satse lidt, er ikke så stor..de har ikke økonomi til det. På mange af vores fabrikker har folkene 20 minutters middagspause. De påstår ofte at de har ikke tid til at spise salat og andre sunde ting. De skal have noget der mætter i en fart. Dem der ryger skal jo også udenfor og nå en smøg ( jeg ved al for godt det er usundt)Hvis du så dem mad teknisk skole fremstiller til vores unge mennesker, ville du krumme tæer. Det der er mest solgt er det allermest usunde.
10. august 2007 kl. 08:52 #
Med henvisning til Jettes indlæg lige ovenfor har jeg 3 spørgsmål til jer:
1. Kan sund mad smage bedre end usund mad?
2. Kan sund mad være billigere at lave end usund mad?
3. Kan sund mad være hurtigere at spise end usund mad?
10. august 2007 kl. 09:31 #
jeg tror at vi først skal definiere sund mad, hvad er sund mad?
er det grønt, frugt mm. så har vi at gøre med begrænset holdbarhed og begrænset rådiged, hvilket kan give en udfordring.
Når vi ser alle de sportsdrikke og slankekursdrikke mm. kan jeg ikke forestille mig at sund mad ikke kan fås/laves i en “drik-agtigt” konsistens som kan indtages i en fart!
prisen er især afhængig af hvad forædleren skal tjene på den, og det plejer ikke være så ringe, men på den anden side det er selvfølgelig også én af drivkræfterne (at tjene penge)
10. august 2007 kl. 11:39 #
Jeg kan svare ja til alle tre spørgsmål fra Frank Calberg. jeg arbejder et sted hvor køkkenet laver hjertesund mad. Det smager godt og koster ikke flere penge. Det kan spises hurtig, hvis det var nødvendig. Nu er det et slags bofællesskab og ikke en arbejdsplads, med kort spisepause.Der er endda plads til lidt kager og desserter, det kan nemlig laves sundt. Det tager bare længere tid at fremstille. Vi kan ikke bruge alle de færdige ting, de er for fede og usunde. Så er vi der igen..med tid og penge, det er jo det vi ikke må bruge. Køkkenpersonalet vil hellere end gerne, lave sund, god, velsmagende mad, men har ikke mulighederne. De skal “bare” mætte en hel masse så hurtig og billigt som mulig. Så kan vi altid bruge flere penge og mere tid, når der skal lappes på alle livsstils sygdomme og udbetales sygedagpenge..smart? nej!
10. august 2007 kl. 11:59 #
Mange tak for feedback, Jette. Med reference til, hvad du skriver, samt tanker om ”Blue Ocean Strategy”, hvor fokus bl.a. er på både på differentiering OG at holde omkostningerne nede spørger jeg ikke mindst indkøbere: Er det ikke med for alvor at komme i gang?
10. august 2007 kl. 12:34 #
Vi får/har ikke flere penge at lave mad for, når vi vælger at lave sund mad. En af grundene til det ikke koster mere, er vi laver mad fra bunden og derfor kan genanvende evt. “rester”. Det må man ikke med færdigmad.Man må ikke varme, gemme færdigretter..kun i affaldsspanden. Så det mennesker ikke spiser kommer ud, og det er meget.
Grunden til vi kan nå det er..vi er ikke helt unge allesammen, har altså lært det engang. Dengang vi havde madlavning i hjem og skole, gennem flere år…ikke kun i 5 klasse. Mine børn lærte kun at lave pizza og bananasplit..måske også et pitabrød. Vi er gode til at finde på, og vil lave mad på den måde.
En kok der laver god mad, går ikke og smider halvdelen ud..så kunne han godt lukke sin kro. Jeg vil lige sige at vi aldrig har fået andet end de glade små ansigter fra dyrlægen. De kommer nemlig på uventet besøg i både køleskabe og dybfrysere, og tager prøver af maden.
16. august 2007 kl. 11:15 #
Kolind! Nedennævnte er altså en skæv vinkel til, hvordan vi kan gøre Danmark til et bedre land, men om mit indlæg passer ind her på bloggen, er jeg i tvivl om.
Hvis du synes, at det ikke gør, kan du så ikke bare slette det? Der bliver ingen sure miner herfra.
Til alle journalister: Gør noget, som ingen i Verden før har gjort
Den uvildige rapport om Guldbrandsens dokumentar “Den Hemmelige Krig” konkluderer, at Fogh vandt spinkonkurrencen, og det bør føre til selvransagelse hos medierne.
Gør noget, som ingen andre i verden før har gjort:
Nedsæt en projektgruppe bestående af de dygtigste journalister fra alle de danske medier. Lad dem arbejde sammen i 3 måneder, hvor de skal endevende den danske deltagelse i Afganistan. Et af succeskravene kunne være, at de mindst skal finde et af de beviser, som Guldbrandsen ikke evnede at finde/få fat i. Guldbrandsen måtte nøjes med overbevisende indicier.
Lad resultatet blive en fælles avis om Afganistan, en dokumentarudsendelse, en blog, hvor I medvirkende journalister deltager, en eller flere podcast på dansk og engelsk og husk også at sende videoer til YouTube.com.
Jeg tror, at et sådant tiltag vil blive bemærket i hele verden, og det ville kunne højne det danske omdømme meget mere end en regeringskampagne til 450 millioner.
VI VIL SE DYBDEBORENDE KRITISK VELDOKUMENTERET JOURNALISTIK
Når en rapport konkluderer, at hele den samlede danske journaliststand ikke evnede at forholde sig kritisk til regeringens masseproduktion af spin, så skylder samme journaliststand os borgere noget. For ikke at sige meget.
Når vi borgere ikke kan stole på, at journalisterne forholder sig kritisk til spin og især regeringens spin, så begynder vi altså at sprøge os selv om, hvilken berettigelse medierne har.
Nogen reagerer på fejl og tabte kampe ved at gemme sig. Andre tænker: “Det er fandme løgn! Jeg skal vise dem!”
Jeg håber, at I danske journalister hører til dem, der ikke gemmer sig.
Fortæl hele Verden, hvad I kan.
Den der ler sidst – ler bedst.
Kære journalister: I er endnu ikke slået af Fogh. Brug min idé og I vil vinde. Og det I vil vinde, er meget mere end en sejr over Fogh.
Det tør jeg sige, fordi jeg er sikker på, at I faktisk er dygtige, hvis bare I får muligheden for at bevise det.
Kræv af jeres redaktioner, at der afsættes tid og penge til dette projekt