Kolind Kuren

Alle danske folkeskoler bruger IT. De surfer på nettet, har en hjemmeside, sender e-mails, bruger tekstbehandling, regneark og præsentationssoftware og de har adgang til et udvalg af programmer til IT støttet undervisning.

Men de ting er ti eller tyve år gammel teknologi og der er sket uendelig meget siden da, som kun få i undervisningssystemet er klar over.

• Om to eller tre år har vi videokonferencer i fuld TV kvalitet i almindelige hjem.
• Allerede i dag kan dokumenter omfatte lyd, billeder, video og animationer. Hvorfor holder vi fast i den trykte bog?
• Om tre eller fire år er det helt almindeligt at ha broadband video på mobiltelefonen.
• Allerede i dag ser vi systemer der søger på tværs af databaser.
• Verdens største leksikon er gratis til rådighed for alle (Wikipedia).
• Hvis alle har adgang til stavekontrol og andre IT hjælpemidler, hvorfor skal vi så gå til eksamen uden hjælpemidler?
• Sociale netværk omfatter millioner af børn og unge. Hvordan udnytter skolen det?
• Erhvervsledere er ved at lære at blogge. Hvad med skoleledere?

Hvis problemet er ressourcer så udtrykker det kun behovet for at folkeskolen afsætter 10 % eller mere til at udvikle og lære. Men er problemet ikke manglende fantasi?

Hvad mener du? Mere i morgen..

I mit verdensbillede er en lærende organisation et foretagende der i alt hvad det gør søger at lære af egne og andres erfaringer og ideer med henblik på til stadighed at blive bedre til at løse sin opgave. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver tid, somme tider også penge og det kræver vedholdenhed. Læring sker kun hvis man er motiveret for at lære.

Videnvirksomheder har den tommelfingerregel at mindst ti procent af ressourcerne skal bruges til at lære nyt. Det kan være forskning og produktudvikling, bedre arbejdsprocesser, nye værktøjer, materialer og metoder og meget andet, men i procenten indgår normalt ikke efteruddannelse af medarbejderne – den kommer oveni.

I den danske folkeskole bruger vi ikke mindst ti procent, men snarere højst to procent. Folkeskolen er en kæmpe organisation som burde have 5.000, 10.000 eller endnu flere mennesker beskæftiget med at udvikle og forbedre alle hjørner af virksomheden. Har vi mon 1.000 og hvad laver de?

Hertil kommer at læring skal være en integreret del af kulturen – en del af hver enkelt medarbejders job. Selvom store og ambitiøse forskningsprojekter kunne være relevante, foregår størstedelen af den læring, der er brug for, derude hvor græsset gror. Det nytter dog kun hvis der er en mekanisme der kan sikre at læringen vurderes og filtreres sådan at det bedste af det, vi lærer, kommer alle til gode. Folkeskolen har brugt mange penge på forsøg. Men den systematiske læring og forbedring der burde komme efter, mangler.

På helt kort sigt bliver de ti procent en ekstraomkostning, men allerede efter få år når det vi har lært, indføres i alle de skoler hvor det er relevant, begynder gevinsterne at vise sig. Og på sigt er det en overskudsforretning.

Hvis ikke Danmark har ti procent at bruge, så tilbyd ti procent af skolerne at være med i et forsøg. For de ti procent afsætter vi ekstra ti procent af budgettet til læring – det bliver en procent af totalomkostningen og det har vi råd til. Lad os så følge hvordan de ti procent af skolerne udvikler sig…

Hvad mener du? Mere i morgen..

Kender du nogen folkeskole i Danmark der har sat sig det mål at blive Danmarks, Nordens, Europas eller verdens bedste folkeskole? Nej vel, jeg tvivler også på at den skole findes i Danmark. Sigtet for de fleste er at være god nok og i hvert fald ikke dårligere end dem man sammenligner sig med. Men hvorfor egentlig?

Folkeskolen i Danmark har flere penge til rådighed end de fleste andre landes folkeskoler. Vi har en stolt pædagogisk tradition. Vi er et rigt samfund. Vi har erkendt behovet for et uddannelsessystem der kan hjælpe os med at kunne klare os i vidensamfundet. Vi ved at vi skal konkurrere på andre ting end alene faglighed, som kineserne kan lære lige så godt som vi. Så midlerne er der og behovet er der. Hvorfor er der så ingen der tager handsken op?

Hvis vi havde en skole der var Europas eller verdens bedste, ville den få enorm betydning. Ingen politiker ville kunne undslå sig for at støtte den. Gøre den endnu bedre. Folk ville valfarte til den fra nær og fjern. CNN og BBC ville lave reportager.

Bare én enkelt skole vi verdensklasse. Hvad mener du? Mere i morgen..

En af de “sandheder” om folkeskolen, der aldrig stilles spørgsmålstegn ved, er at lavere klassekvotient koster flere penge. Men hvad nu hvis man slet ikke havde klassen og så lod emnet, situationen og eleverne bestemme i hvor store hold der skulle undervises? Måske enkeltvis, måske i flere små hold under supervision af en eller flere lærere, måske IT-støttet læring i større eller mindre grupper, måske fjernundervisning hjemme eller på skolen eller en gang imellem helt store hold på 100 eller flere elever?

Der var engang man ikke kunne håndtere en fabrik, hvor hvert enkelt produkt er individuelt. Det kan man i dag i industrien: Høreapparater til den enkelte kunde, maskiner bygget efter specifikation eller serviceydelser der præcis dækker den enkeltes behov. Hvorfor kan man så ikke udforme et læringsmiljø hvor hver enkelt elev udvikler sig og lærer i sit eget tempo?

Det kræver ikke flere penge, men en helt ny måde at tænke på.

Hvad mener du? Mere i morgen..

Mange skolebygninger kunne blive udmærkede boliger, så hvorfor ikke flytte skolen til en nedlagt fabriksbygning, hvor man kan skabe et helt unikke læringsmiljø?

Hvorfor ikke…

• skabe en meget større variation i lokalerne: små, store, praktiske, hyggelige, sjove, rolige, lyse, mørke, varme, kølige, værksteder, laboratorier, tænketanke, kreative osv? Altså ikke bare klasseværelser og faglokaler.
• arbejde med skiftende hold- og gruppestørrelser afhængigt af emnets karakter og situationen?
• indrette en skole uden gange?
• flytte en større del af læringen til “virkeligheden” uden for skolen, dvs. biblioteket, supermarkedet, virksomhederne, boligerne, museet, parken, rådhuset osv.?
• lade en større del af undervisningen foregå udendørs, f.eks. i skoven?
• lade eleverne selv indrette skolen sammen med lærere og forældre?
• indrette arbejdspladser til alle lærere og øvrige medarbejdere ude hvor eleverne færdes? (med mulighed for at trække sig tilbage til en studiecelle når arbejdet kræver ro).

Jeg tror ikke at skolen kan ændres og forbedres radikalt uden en helt ny tankegang mht. lokaler. Men tro dog ikke at lokalerne gør det alene – lokaler kan understøtte ændringer på andre felter.

Hvad mener du? Mere i morgen…

Fredag aften var jeg sammen med 40 spejderledere der var i gang med et nyt lederudviklings forløb, Scout Academy. Forløbet har omfattet to kursusmoduler og hver deltager har nu valgt et projekt som han eller hun nu skal gennemføre som led i forløbet. Det nye er at projekterne alle drejer sig om at udnytte spejderarbejdets ideer til at gøre noget sammen med unge mennesker, som man normalt ikke finder i spejderarbejdet. Anden generations indvandrere skal være med til at planlægge og gennemføre en kanotur. Børn med autisme skal lave spejderaktiviteter. Hiphoppere skal ind i nye fællesskaber og sådan fortsætter den lange liste.

Her er et eksempel på at en organisation, som på nogle måder er på vej til at stivne, fornyr sig selv og dermed bliver relevant igen.

Mere på http://www.spejderne.dk/Scoutacademy.aspx

I morgen fortsætter vi med folkeskolen..

I vores mentale model for folkeskolen indgår mange “selvfølgeligheder” om lærerne. De er ansatte lønmodtagere, de skal undervise et vist antal timer, de får løn efter en bestemt skala, de har en bestemt arbejdstid, de har en bestemt uddannelse og de har lange ferier.

Men alle disse ting er del af en mental model for skolen, som passer bedre på industrisamfundet for 100 år siden end på vidensamfundet i det 21. århundrede. Dengang skolen var en “undervisningsfabrik” der skulle bibringe eleverne de nødvendige kundskaber og færdigheder, og som kontrollerede produktionskvaliteten gennem forskellige tests i produktionsforløbet og sluttesten: Folkeskolens afgangsprøve.

Hvorfor ikke…

• gøre læreren til partner i stedet for ansat lønmodtager?
• inspirere læreren til at gøre sit bedste i stedet for at kontrollere at han/hun gør det minimum de får løn for?
• belønne lærere i verdensklasse med løn og arbejdsvilkår i verdensklasse?
• ansætte lærere efter deres evne til at lære fremfor deres formelle uddannelse?
• efteruddanne lærerne lige så systematisk som en softwareingeniør?
• motivere læreren til at forbedre metoderne hver dag og til at dele resultaterne med andre?
• uddele lærer-priser i samme omfang og med samme pomp og pragt som vi uddeler priser til forskere og kunstnere?

Ja, hvorfor egentlig ikke? Hvad mener du? Mere i morgen..

Hvis du skulle være på disse kanter i weekenden så kig ind til os på Løndal, hvor der er pyntet op til jul i hovedbygningen. Vi har åbent hus; masser af kunsthåndværkere og andet godtfolk i laderne. Nærmere oplysninger på www.loendal.dk.

Løndal ligger på vejen mellem Silkeborg og Horsens.

Mere om folkeskolen i morgen..

Formålsparagraffen bygger på den mentale model at eleverne er et råmateriale, der skal forædles frem til et niveau hvor de kan klare slutkontrollen, dvs. folkeskolens afgangsprøve. Og folkeskolen er fabrikken hvori det foregår.

Men man kunne jo også opfatte eleverne som en ressource:

• Inddrage eleverne i undervisningen, f.eks. 30% af arbejdstiden fra 12 års alderen og op.
• Inddrage hver enkelt elev i planlægningen af hvad han/hun skal lære i hvilken takt og form.
• Udnytte eleverne meget forskelligartede baggrund som en ressource i skolens arbejde – næsten alle er rigtig gode til et eller andet.
• Bruge eleverne som kreativt værksted når skolen har brug for at løse problemer eller udnytte nye muligheder.

Men det er måske for vildt. Hvad mener du?

Mere i morgen..

De fleste opfatter forældresamarbejde som at forældrene skal informeres om skolens arbejde og iøvrigt inddrages i praktiske opgaver i forbindelse med skolens arbejde, f.eks. arrangement af klassefester og kørsel.

Er det ikke et snævert syn på mulighederne for ægte partnerskab med forældrene?

• Hvorfor skal forældrene ikke inddrages mere aktivt i elevernes læring? Har de ikke ressourcer der kunne gøre læringen bedre, mere alsidig og mere spændende?
• Hvorfor skal partnerskabet være ensidigt, dvs. at forældrene skal først og fremmest yde? Hvad kunne skolen yde til forældrene?
• Hvorfor foregår så lille en del af undervisningen i børnenes hjem og på forældrenes arbejdspladser?
• Hvad ville det betyde, hvis vi opfattede forældresamarbejde som en ressource i stedet for som en belastning?

Hvad mener du? Mere i morgen…