Dagbog fra Kina 1-5: Hvad har jeg lært?

 Kina Have

De fem små notater som du har læst i denne uge, fik mig til at tænke på

  • at det vil være rigtig godt hvis flere danskere lærer Kina at kende,
  • at vi skal lære at erkende de punkter hvor vi er stærke og så dyrke dem,
  • at vi skal lade være med at konkurrere direkte imod Kina (så taber vi helt sikkert), men derimod gribe tingene an på en helt anden måde,
  • og at den helt anden måde har noget med bløde værdier, kreativitet og ansvarlighed at gøre.

Hvad mener du?

Egentlig havde jeg kun tænkt mig at dele Kina dagbogsnotater i en enkelt uge. Men jeg tager en uge mere. Så hver dag i næste uge får I et nyt dagbogsnotat fra Kina…

8 kommentarer til “Dagbog fra Kina 1-5: Hvad har jeg lært?”

  1. Keld Jensen

    Ja, o.k. med en uge mere omkring Kina, omend emnet i visse sammenhænge allerede er et fortærsket begreb der primært bliver anvendt negativt og som skræmmebegreb, eks.:
    Hvis lønnen stiger mere, flytter produktion til Kina ( underforstået, og så bliver I arbejdsløse)
    Dette produkt kunne sikkert laves i Kina til det halve ! ( underforstået, det er alt for dyrt,- og der sidder sikket nogle danskere eller europæere og scorer kassen)
    Hvis vi ikke “opper” os eller forandrer os, bliver vi overhalet indenom af kineserne ( underforstået,- det er aldrig rart at blive overhalet indenom ?).
    Så jeg synes vi skal bruge ugen, til at se hvilke fordele der kunne vise sig for os jo mere åben og jo større samhandel vi får med Kina, og her vil jeg godt starte med at gøre opmærksom på en bog ( næsten lige så god som Kolindkuren): Blue Ocean Strategy ( oversat til: Det blå Ocean), skrevet af W. Chan Kim og Renee Mauborgne fra Harvard Business School. Den handler netop om, at operere i det blå ocean, som er det uprøvede, innovative, foranderlige, fornyende – og anden måde at tænke og agere på – i modsætning til det røde ocean, som er det ocean hvor alle andre konkurrerer på samme præmisser som i går om de samme ens produkter og om de samme kunder, som man taler og skriver til på samme måde,- og oceanet bliver rødt p.g.a. alt det blod som der udgydes når man “slagter” hinanden, eller slider sig til døde i dette ocean.

  2. Lars Kolind

    Det er jeg helt enig med dig i: Kina er blevet misbrugt som skræmmebillede og vores opgave er netop ikke at kopiere Kina (det tror jeg heller ikke vi kan), men at gøre noget andet og smartere. Der er mange blå oceaner at svømme i..

  3. Keld Jensen

    Det kunne være spændende, at høre nogle dansk/kinesiske succeshistorier,- altså cases hvor samarbejde med Kina enten via outsourcing eller eksport har ført til vækst og øget værdi for den danske virksomhed. Sidst jeg var i Shanghai mødte jeg en ung dansker, der var på en 6 mdr.`s praktik på den danske handelsambassade, det var ham, der gjorde mig opmærksom på handelsambassadens eksistens,han er i fuld gang med at lære Kinesisk – og er allerede nu fast besluttet på, at forsøge en karriere i Kina, gerne som ansat i et dansk firma, der vil forsøge sig på det kinesiske marked. Allerede nu kan han begå sig på kinesisk til husbehov, og hans netværk vokser dag for dag. Ingen tvivl om for mig, at det er den type af driftige unge mennesker vi har brug for, og ingen tvivl om for mig, at han vil nå langt, da een af de største barrierer er den manglende mulighed for kommunikation, da både tale- og skriftsprog er så anderledes i forhold til europæiske sprog.

  4. Filip Poulsen

    “at det vil være rigtig godt hvis flere danskere lærer Kina at kende”

    Det ville være rigtig godt. Men det vil være rigtig godt hvis danskere generelt åbnede op, og begyndte at se på verden som et interessant spisebord, i stedet for at se verden som et andenrangs DK.

    Måske kunne et emne i denne uges blog handle om løsningsforslag til, hvordan vi suger de gode initiativer og måde at se verden på. Det ville nemlig ikke undre vi i denne blog kun vil finde mennesker der enige i at vi kan lære meget mere af Kina end vi gør nu.

    Og så længe vi alle er enige, hvad lærer vi så?

  5. Erik Torm

    Jeg kan ikke dy mig for en pædagogisk overlærerbetragtning. Og det er, at vi ikke kan lære noget af Kina; men vi kan blive inspirerede til egen udvikling. Læring kan kun ske i menneskers “nærmeste udviklingszone”, hvis det ellers skal du’ til noget og have langtidsholdbarhed. I øvrigt et læringssyn jeg er blevet inspireret til at den russiske pyskolog Lev Vygotsky! Når diskussionen kommer dertil, hvor vi skal finde ud af, om vi skal lade os inspirere til at efterligne Kina eller til at gøre det modsatte eller noget derimellem, så er jeg ret sikker på, at uenigheden melder sig. Og det er trøsterigt, for uenighed gør stærk!

  6. ask josephsen

    Og så skal man måske ikke være så bange, der er jo kæmpe fordele ved at gigantiske markeder som Kina og Indien opstår. Tænk hvordan Novo, Oticon og andre danske virksomheder har muligheder for at vækste enormt i salget. Så der hvor vi er førende (stærke) er lande som Kina en klar fordel, mens de ting vi ikke er gode til – well – dem bør vi nok alligevel få andre til at lave :)

  7. Keld Jensen

    Svar til Filip Poulsen og Erik Torm:

    Ja, men jeg er da enig i, at vi ikke nødvendigvis skal lære af Kina eller af kinesere, og dog:
    På min siste tur til Kina blev en af mine danske rejsekollegaer syg, han fik kortvarig hukommelsestab, og jeg var bange for om det kunne være enblodprop eller hjerneblødning. På Europæiske rejseforsikrings opfordring fik vi ham på et hospital i Beijing, og måtte naturligvis betale up-front for at få ham indlagt,- men hvilken effektivitet,- selv om det var sidst på eftermiddagen fredag, var forundersøgelse, scanning og diagnose afsluttet på ca. 1 time,og behandling kunne sættes ind via drop. Hver gang jeg besøgte hospitaltet i de 1½ døgn min kollega var indlagt, var det muligt at tale med den ansvarlige læge i løbet af meget kort tid, det eneste malurt i bægeret var forplejning – den er der nemlig intet af i week-end`er. Min kollega blev rask, og kunne fortsætte rejsen uden problemer.

  8. Erik Torm

    Lære af Kina: Nej. Lade os inspirere: Ja.
    At kineserne er effektive, det er hævet over enhver tvivl. Det gælder lige fra helbredelse af danskere (forstår jeg nu)over økonomisk og teknologisk udvikling til nedskydning af tibetanere! For mig er effektivitet ikke et mål i sig selv. Nærvær og omsorg over for andre mennesker er for mig værdier, der omfatter alle uanset etnisk oprindelse eller tro, også dem jeg måtte være uenig med. Jeg ønsker mig ikke et samfund alene styret af en effektiv omsætning af penge og tid og af en centralistisk politisk topstyring, der alene mener at vide, hvad der er godt for folket, og hvor de genstridige bliver “tvangsbehandlet” eller “bortfjernet”.
    At man kan møde et stort antal kinesere, som det går godt, som arbejder effektivt, og som er stolte af deres land og den udvikling, der sker i Kina lige nu, kan også glæde mig og give stof til eftertanke. Jeg håber virkelig, at disse mange kinesere også er frontløbere i en humanistisk og demokratisk samfundsudvikling.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.