Dagbog fra Kina 3: Et barns samfundet

Kina Ingeniør

Det er faktisk utroligt at et samfund kan komme afsted med at håndhæve en regel om at hver familie (kvinde) højst må få et barn. Men sådan er det fortsat i Kina. Og spørger man ingeniøren i en af de virksomheder jeg besøgte, synes hun at det er helt i orden. Sådan er loven. Hun ville gerne have to børn og det har hun faktisk en chance for idet hendes søster ikke ønsker børn. Så kan hun handle (!). Hendes største bekymring er at enebørn ikke lærer at ta hensyn til andre. De bliver selvoptagne og egoistiske. Et andet problem er at et barn jo ikke kan forsørge både sine gamle forældre og bedsteforældre, hvis de lever til den tid. Men så tegner hun en pensionsordning. Hun er opmærksom på at pigebørn i mange tilfælde bliver aborteret fordi familien hellere vil ha en dreng. Det bekymrer hende også: Hvem skal så føde børnene?

Tja…  Mere i morgen.

3 kommentarer til “Dagbog fra Kina 3: Et barns samfundet”

  1. Helle Munch Oldefar

    Jeg har en kvindelig kinesisk studerende (40 år), der også kun har en søn, og hun siger nøjagtigt det samme: At den største bekymring er, at enebørn ikke lærer at tage hensyn til andre. Måske vi andre skal tage ved lære af kineserne og ikke være selviske og kun få et barn? Den største gave man kan give sit barn er dog søskende.

  2. Per Nicolai Thorsen

    Jeg kan nikke genkendende til accepten af kun at måtte få et barn, det er det generelle billede der tegner sig når man spørger kinesiske kollegaer. Hvis man ikke acceptere og bryder denne etbarnspolitik, har staten en række økonomiske sanktionsmuligheder, man mister kort sagt alt – job, penge, prestige, omgangskreds etc. Der er dog en regel, der siger, at alle har ret til et sundt barn, dvs. hvis et barn dør, eller er handikappet, kan man få et barn til. Udover dette er der en række undtagelser hos landbefolkningen hvor det kan være nødvendigt med et par ekstra hænder. Set fra et humanistisk synspunkt er etbarnspolitikken nok mere end tvivlsom, men man må vel heller ikke glemme at Kina er midt i en beundringsværdig udviklings- og transformationsproces.

  3. tine larsen

    Jeg synes det er noget underligt noget, altså men har ikke nogen kusiner eller fætre og hvert et barn har 4 bedste forældre. i det mindste kan de lave en regel om de må have 2 børn !!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.