Mening > Profit: Hvad jeg har lært.

De seks eksempler på virksomheder der sætter mening over profit og ender med at tjene penge alligevel – og i flere tilfælde at blive ledere i deres branche – har lært mig tre ting:

  1. At have en større mening med det en virksomhed gør er ikke i modstrid med at tjene penge. Måske tværtimod.
  2. En mening udover profit kan være med til at placere en virksomhed i en klasse for sig selv.
  3. Hvis samfundsengagement virkelig skal batte noget for en virksomhed skal det flyttes fra at være en markedsføringsomkostning til at blive en del af hovedstrategien

Jeg håber at vi får flere meningsfulde virksomhedere i Danmark!

Kom bare frem med eksempler.

I næste uge er jeg i Kina – glæder mig til at følge debatten på bloggen på afstand!

11 kommentarer til “Mening > Profit: Hvad jeg har lært.”

  1. Birgit Lynge

    Kære Lars.

    Tak for din åbning af denne debat.
    Jeg bliver så glad for at vide, eller blot tro på, at “trenden” eller udviklingen går i retning af, at flere har et overordnet formål med deres virke (virksomhed) her på Jorden. For hvis/når dette ikke er tilfældet, er det jo i sidste ende meningsløst, hvad vi producerer og gør, set i et større medmenneskeligt og globalt perspektiv.
    Det svarer til, at vi som menneske og medmenneske må have et overordnet formål med livet; et formål som ikke er tegnet af vores ego (som dog skal være indeholdt deri), men af selvet, af vores talenters udfoldelse til gavn og glæde for vore medmennesker og vore børn. (Talenter = åndens gaver, iflg. kristen teologi).

    Jeg har arbejdet med udvikling af de menneskelige ressourcer i min virksomhed Power-Design siden 1985 – og her med en musisk indgang til dette (Musisk HRD). Her har jeg gang på gang set, at netop virksomheder og institutioner, som har et overordnet formål (med et åndeligt og globalt sigte) gør en mærkbar forskel igennem deres virke og derfor/derved tjener penge som en følgevirkning.

    - Jeg tror, vi som en simpel test på, om vi har et overordnet formål med vores virke (virksomheds produkter/ydelser) SKAL kunne række “vores produkt” ud til vores børn med ordene “Dette vil jeg/vi med største glæde give videre til jer, kære børn. Alt imens skal den anden hånd ligge på vores bryst og kunne mærke sandheden og ægtheden i det, vi gør og siger.
    Jeg vil tro, at det er en særdeles vanskelig opgave at give produkter så som gift, granater eller slik med farvestoffer til sit barn og med sand glæde sige: “Det har jeg lavet til dig, min allerkæreste. Det vil du vokse og udfolde dig ved”.

    Spørgsmålet er måske, om vi producerer i/af nød og et primært profiteringsbehov eller ud fra ´in-spiration´. Er der ægte ´spirit´ med i vores og virksomhedens ånd? Og endelig: Har vi råd til at lade vores virke være åndløst eller blot “ånd-svagt”, hvis vi vil se et længere udviklingsperspektiv, end der hvor vores eget liv stopper og børn og børnebørn tager over?

    Jeg glæder mig til at høre jeres mening.

    Hilsen
    Birgit Lynge

  2. Hasse Gedde Højland

    WOW!

    Jeg er helt oppe af ringe over det her emne Lars bringer op – og personlig meget enig i det Birgit Lynge skriver (den eneste kommentar jeg har nået at læse – før jeg nu sidder her og skriver). Det siger noget om, hvor præcist dit skriv rammer mig Birgit!

    Der er ingen tvivl om, at det er den vej det går, og jeg tror, det går meget meget hurtigere end vi er klar over.
    De virksomheder der får klarlagt deres “overordnede mål/berettigelse” og samtidig får det synliggjort – ikke mindst internt i virksomheden – vil tage kvantespring fremad i en fremtid, hvor der bliver/er nye opfattelser af værdiskabelse, ledelse og bl.a. værdien af virksomhedens etiske værdi.

    Et eksempel/en business case:
    PATAGONIA INC.

    Grunden til, jeg indleder med et WOW, er at jeg netop har læst bogen “Let My People Go Surfing: The Education of a Reluctant Businessman”
    af Yvon Chouinard som er grundlæggeren af Patagonia (et Outdoor brand).
    Denne bog/Patagonia ser jeg som et klart bevis på at Lars emne er rigtigt og meget mere end end trend.

    Kender man ikke til Patagonia eller denne bog kan jeg kun opfordre til at man læser historien om “the evidence as to why there have been few more influential companies in American business in the last 40 years than Patagonia, Inc., and few more inspiring leaders than Yvon Chouinard.

    Link til introtekst om bogen:
    http://www.patagonia.com/web/us/patagonia.go?assetid=5625

    Tillad mig at spørge; Lars kender du Patagonia? Denne bog? “1% for the Planet”?

    Andre der kender Patagonia og har læst bogen?

    Venligst Hasse Højland

  3. Kjeld Jespersen

    Interessant diskussion og en fin balance tror jeg.

    Jeg er så heldig at arbejde for Caterpillar – en kolos med 90.000 ansatte plus 120.000 i forhandlernetværket. Kan en virksomhed som producerer store maskiner have et nobelt formål ud over profit?

    Jeg mener ja!

    Caterpillar har over de sidste 3-4 år fordoblet omsætning fra 20 til 40 milliarder USD, og profiten er gået den samme vej. Det vil være forkert at sige at der ikke er fokus på profit og omsætning, men jeg synes også vi har en god ånd og mening. God infrastruktur er essentiel for vækst mange steder, og vores maskiner er med til at “gøre fremskridt muligt” som vi godt kan lide at sige. Meningen med mit/vores daglige arbejde er “today’s work – tomorrow’s world”.

    Jeg er godt tilfreds og synes vi gør de rigtige ting, både for at udvikle verden og lede et profitabelt foretagende. Andre vil muligvis være uenige.

    Der er nok en balance mellem hvad er opfattet som en mening med en virksomhed og en kynisk markedsføringsplan for at vinde sympati fra markedet – det tror jeg altid vil være en personlig opfattelse baseret på egne meninger og erfaringer.

    Jeg er altid i to sind når jeg læser om medicinalindustrien – skal de give deres produkter væk for en slik i 3. verdenslande mod at have en mening. Eller skal de vride så meget de kan ud af deres produkter så de kan forske og udvikle nye og bedre preparater – og have en mening med banebrydende produkter?

    Venlig hilsen,

    Kjeld

  4. Rolf Thomsen

    Jeg vil gerne give en kommentar til Kjeld Jespersen, som kom frem med eksemplet paa Caterpillar.
    Kaere Kjeld du kommer med et eksempel
    paa et typisk firma som arbejder 100%
    paa at lave profit til nogle faa aktionaerer, men som ikke paa nogen
    maade har noget overordnet samfundsnyttigt formaal. Tvaertimod.
    De store traktorer tager arbejdet fra utallige mennesker, og der er lande i
    verden hvor det er forbudt at bruge
    Caterpillars for at holde arbejdloesheden i rimelige graenser.
    Caterpillar har i stor grad vaeret
    medvirkende til vores miljoeproblemer.
    Taenk bare paa hvor mange tropiske skove der er blevet oedelagt af
    Caterpillars og som er med til at
    aendre vort klima.
    Jeg har selv vaeret kunde hos dit firma og har arbejdet med tropetrae
    i mange aar bl.a hos Dalhoff Larsen & Hornemann og Tropical Timber i Schweiz.
    Disse firmaer arbejder i saerdeleshed for at tilfredsstille deres aktionaerer
    og har ikke noget specielt overordnet
    samfundsnyttigt formaal og ender efter min opfattelse paa et eller andet tidspunkt i groeften.

    Jeg er enig med Lars i at der ikke
    er noget forkert i at lave profit,
    men profitten burde vaere et “BYPRODUKT”
    som kommer naar du foretager dig noget som tjener hele samfundet.
    Aktionaerer burde taenke paa at vi
    kun kan spise tre gange om dagen og vi kan ikke tage noget med os naar
    vi doer.

    Et gammelt ord siger:
    De penge du har givet vaek har du tjent !

    Vi har for mange arbejdsloese paa grund af virksomheder der kun taenker paa at tjene penge til nogle faa aktionaerer.
    Det er paa tide at vore virksomheder
    tager mere medansvar og goer noget aktivt for vort samfund og medmennesker og ikke kun overlader det til staten
    og velgoerende institutioner.

    Med venlig hilsen og fortsat god
    og samfundsnyttig debat.

    Rolf Thomsen

  5. Hasse Gedde Højland

    Wow Rolf Thomsen – you said it!

    Ikke specifikt mener jeg, kun rettet på Caterpillar, men billedet du tegner er simpelthen ikke mindre end spot on i mine øjne.

    Og igen tænker jeg på PATAGONIA bogen jeg nævnte igår; “Let my people go surfing – the education of a reluctant businessman”.

    PATAGONIA er netop en virksomhed der altid har levet op til grundlæggerens vision og værdisæt, og det er faktisk fuldstændig som du beskriver det Rolf:
    PATAGONIA laver produkter til “Patagoniacs” (jeg er selv en sådan) som bruger naturen, men PATAGONIA tager også selv “hånd om den”.

    F.eks. er alt marketing materiale lavet på genbrugspapir, der benyttes kun ubleget bomuld i produkterne, der bruges et absolut minimum af emballage osv.osv.
    Disse actions fremmer måske ikke direkte salget (måske tværtimod), men core værdisættet for virksomheden er så stærkt at alt andet er “stupidt” set med deres øjne (men jo også i klodens og menneskehedens perspektiv).

    Virksomheden er f.eks. initiativ tager til 1% for the planet programmet – virksomheder som donerer “1% of SALES” (not profit) til projekter der tager hånd om naturen i videste forstand.
    Dette har bl.a. bragt fisk tilbage i visse amerikanske floder samt sikret huge national parcs i skovhugst ramte Peru.

    Vi er nået dertil i vores del af verden at det kun kan være sådan at flere og flere mennesker og virksomheder begynder at tage aktivt del i det ansvar – og jeg tror som sagt at det ændringerne afledt vil gå hurtigere end man kan forestille sig.

    Det bliver spændende!

    Hilsen Hasse

  6. Bjørn Flarup

    Novo Nordisk som jeg kender fra min kone er et godt eksempel på en virksomhed, der arbejder med mening – specielt forebyggelse så færre får diabetes.

    Jeg deltog forleden fredag sammen med løbere fra over 50 lande i et løb, hvor formålet var at forebygge diabetes.

    Herudover vil jeg nævne, at der er rigtig global pres og afstandtagen til virksomheden, der ikke agerer politisk korrekt – her er bogen “No logo” fortsat et optimistisk indspark og advarsel til virksomheden, der for sent forstår betydningen af ordet mening.

  7. Kjeld Jespersen

    Interessante bemærkninger om Caterpillar – jeg er naturligvis uenig.

    Nu hører jeg til dem som mener at generel udvikling i verden er til det bedre og overordnet gør livet bedre for mange flere. Det er for mig indiskutabelt fakta at bedre infrastruktur mindsker fattigdom i verden – det er blevet påvist fra flere sider.

    Entrepernørmaskiner gør folk arbejdsløse? Næ – det mener jeg ikke, det giver derimod mulighed for folk at arbejde i jobs som giver mere mening og værdi end at flytte jord med en spade. Er Lysbo haveredskaber´s “mening” at skabe arbejdspladser i u-landene – næppe.

    “Mening” for mig er at løfte folk ud af fattigdom og kreere jobs som giver mening og højere værdi – det er præcis hvad en bedre infrastruktur gør, om det må være veje, jernbaner, vandforsyning, boliger, overrislingsanlæg etc. “Mening” er ikke at tvinge folk til at blive i stenalderen.

    Caterpillar har for tiden den reneste dieselmotor på markedet og har lige opkøbt et brændselscelle firma – jeg tror det er investeringer baseret på hvordan vi gerne vil se vores virksomhed udvikle sig.

    Det bekymre mig hvil kun niche virksomheder kan ses have “mening”. I lyset af Rolf Thomsen´s indlæg kan et olieselskab have “mening”? Kan en bilproducent have “mening”? etc.

    Lakmusprøven i mine øjne er om et firma med “mening” kunne eksistere i vakkum – kunne “meningsfirmaet” Patagonia eksisterer hvis vi ikke havde North Face og Lowe, kunne The Body Shop eksisterer hvis vi ikke havde L´Oreal?

    Bedste hilsner,

    Kjeld Jespersen

  8. Frank Calberg

    Jeg synes, det er en god idé med jævne mellemrum i en proces at spørge sig selv om, hvad man lært – hvad man kan bruge til noget. Gælder det ikke, uanset hvad man laver? Særligt i forhold til indholdet på denne blog tror jeg, at det lønner sig at evaluere/reflektere over produktet – ikke mindst fordi jeg har fået opfattelsen af, at bloggens resultater kan og måske allerede har ført til værdifuld fornyelse/forbedring af virksomheder.

    Det kunne være interessant at høre fra endnu flere virksomhedsrepræsentanter, der har brugt nogle af værktøjerne i Lars Kolinds bog til at skabe fornyelse af virksomheden, de arbejder for – herunder ikke mindst at skabe mere mening for flere mennesker. Hvilke gode erfaringer har I gjort jer? Hvad er det, der gør, at jeres kunder nu er blevet mere tilfredse, og I har opnået mere succes? Hvilke konkrete forandringstiltag er de næste, I tager fat på for at flytte virksomheden et udviklingsniveau længere op?

  9. Bjørn Flarup

    Hej Frank – det er rigtig godt med evaluering – herunder indspark og eksempler på, hvor kuren har virket.

    Kolind-Kuren er en proces, og i min verden – den etablerede fagforening – hvor de 3 største fagforeninger i år har mistet 30.000 medlemmer,har bogen foreløbig udmøntet sig i mit forslag nedenfor, altså “kun” et forslag til en start fra en medarbejder på gulvet, hvor fremtiden så må vise om ledelserne og de ansattes faglige organisationer vil gå videre med kuren, for at stoppe den negative medlemsudvikling:

    I Kolinds verden er den etablerede fagbevægelses nuværende situation et skridt nedad ”dødsspiralen” – hvor vi i stedet for at tage skridtet fra tidligere tiders behov/industrialderens behov og omstiller fagforeningerne til en ny mening, innovation, partnerskab, nye muligheder og vækst – forkert fortsætter med at gøre det vi var gode til – havde succes med for 10 år siden.

    Det betyder, at vi fastholder og udvikler flere ledelseslag, formaliserede procedurer, masser af møder på mellemlederniveau, der så fører til flere gnidninger og intriger.

    Skylden for situationen lægges på udefra kommende forhold. Usolidariske lønmodtagere, gule organisationer, for megen rigdom, en ungdom der er for forkælet og ikke forstår organisationernes betydning,for mange valgmuligheder, forbud mod eksklusivaftaler, den borgerlige regering m.m.

    Vi tilpasser organisationen ved at fortsætte med at lave mindre – mere af det samme, men nu for færre medlemmer, og derfor vil den nuværende slankning af organisationerne ikke blive den sidste, hvis vi ikke bryder den nuværende onde spiral.

    Mine forslag er, at hvis den nuværende situation positivt skal ændres, så starter vi en ny virkelighed med afsæt i Kolinds værktøjskasse og erfaringer.

    Kolleger der positivt ansøger om Kolinds bog kan få den enten gratis eller til favør pris. For at vise partnerskabet betales udgiften ligeligt afde ansattes fagforeninger og arbejdspladsen.

    Brug af udefra kommende konsulenter skal så vidt muligt undgås i omstillingen, der er masser af potentialer blandt de ansatte – suppleret med brugen af bogen – og ikke mindst open source som Kolind generøst gratis har stillet til rådighed på nettet.

    Der er meldt ud, at kolleger må forvente at blive afskediget. Når antallet af medlemmer falder, er det selvfølgelig ikke holdbart, at antallet af medarbejdere stiger.

    Med afsæt i Kolinds Kur, så er der alternativer. 1: enten skal medlemstallet stige 2:medlemmerne være villige til at betale højere kontingent eller 3: organisationen slankes.

    De ansatte bør få muligheden for at vælge – omstilling, lønnedgang i en periode, orlovsordninger, seniorpolitik osv. – som alternativ til fyringer. Hvor der selvfølgelig skal indarbejdes en form for partnerskab – så, hvis de nye mål nås, så vil der bagud ske kompensation for nedgang i lønnen m.m.

    Det må også være muligt at sætte en stor del af efteruddannelsen på standby, og alternativt i en periode satse på intern læring, mentorordninger og sidemandsoplæring.

    Især læring i organisationen skal understøttes og evalueres løbende.

    De fleste kolleger vil have overskud til at påtage sig tværgående opgaver, hvis disse bliver tilbudt på en spændende måde.

    Personligt ville jeg med stor glæde modtage mulighederne for at arbejde sammen med andre kolleger med andre funktioner og løse nye og tværgående opgaver, samtidig med jeg passer mine primære funktioner.

    Alle titler for ansatte fjernes – og der arbejdes frem mod en aflønning, der er fair i forhold til det arbejde den enkelte udfører – selvfølgelig også set i forhold til lignende aflønninger på arbejdsmarkedet.

    Alle ansatte får tilbud om hjemmearbejdsplads, mobiltelefoner – hvis man forpligter sig til at yde service overfor medlemmerne, der modsvarer udgifterne – eksempelvis deltagelse i call-center – så medlemmerne får mulighed for telefonisk at kontakte fagforeningen alle døgnets 24 timer.

    Indretningen af huset ændres – så flest mulige kolleger har en naturlig kontakt til hinanden – og huset kommer til at fungerer som et powerhouse, og ikke kontorer, der måske nok matcher Danske Bank – men ikke tvinger til nytænkning og innovation.

    Indgangen ændres, hvor der f.eks. kan opstilles kaffeautomat, bibliotek, indretning til uformelle møder, storskærme – der viser arbejdende medlemmer – gerne om vinteren – det vil medvirke til større respekt og forståelse af medlemmernes vilkår

    Alle ansatte skal løbende redegøre for, om de mener, at de har genereret værdier i arbejdet for vores medlemmer

    Især arbejdsløshedskassen skal integreres i det faglige arbejde, så ingen medlemmer er i tvivl om, at en faglig a-kasse gør en forskel – herunder altid vægter etiske værdier i arbejdet.

    Sidst skal der arbejdes på langt mere partnerskab mellem afdelingerne, så adskilt budget og ledelse m.m. ikke medfører kongeriger og dårlig udnyttelse af de samlede ressourcer.

    Langt mere brug af jobrotation kunne medvirke til en sådan positiv udvikling

  10. Lars Kolind

    Tak for mange gode indlæg – glæder mig til at finde ud af mere om Patagonia og de andre eksempler.

  11. Frank Calberg

    Mht. til den fra anden siden nævnte relativt markante negative udvikling i gamle foreningers medlemstal har jeg et par ideer til fornyelse/udvikling/innovation. Håber I kan tilgive mig, såfremt jeg udfordrer lidt rigeligt :-)

    På side 167 i sin bog laver Lars Kolind ”nekrologtesten” for fagforeninger, der holder fast i en forældet mental model. Jeg citerer:

    ”The labor unions that have now gone were established more than 100 years ago in a period of labor unrest particularly in Europe and the U.S. They managed to deliver vastly improved financial and working conditions during most of the twentieth century, and they achieved a strong bargaining position against employers. In the first decade of the twenty-first century, labor unions failed to adjust to the fundamentally changed relationship between employers and employees and continued their fight for still higher wages, shorter working hours, and improved working conditions. This fact made many members lose interest, which led to a rapid deterioration of labor unions that has now resulted in bankruptcies and dissolutions of many formerly strong unions throughout the western world.”

    På side 169 reflekterer Lars Kolind over, hvorfor de traditionelle fagforeninger ikke er dygtige nok at tilpasse sig ændringer i kundernes/medlemmernes behov:

    ”Labor unions are conservative. They enjoy a comfortable power position, and they share this position with employer’s associations. Both parties on the labor market employ significant numbers of people, including a number of attractive and well-paid management positions.”

    I en videns-/innovations-/transformations-/clusterøkonomi, eller hvad vi nu vælger at kalde den økonomi, vi arbejder i, er der – med foreningstanken i baghovedet – flere relevante ændringer at være opmærksom på. Hvad siger I til følgende:

     Arbejdsgivere og –tagere arbejder sammen om at tilfredsstille kundernes behov, skabe vækst og høj indtjening? De er partnere med samme mål. M.a.o. er der ikke noget modsætningsforhold. Er ordet ”forening” derfor overhovedet tidssvarende? Skulle man ikke i stedet tale om forskellige former for små og større grupper, netværk eller bruge helt andre ord/begreber for at beskrive, hvordan mennesker, der arbejder for forskellige typer af virksomheder, på en fremadrettet måde bruger hinandens styrker til at skabe noget godt for så mange mennesker som muligt? Udfordring: Hvordan kan vi bedst muligt bruge hinandens kompetencer / udnytte talent – til gavn for flest mulige mennesker?

     Informations- og kommunikationsteknologi er en betydningsfuld driver for de ændringer, der sker i økonomien. Det virker helt afgørende, at foreninger gør aktivt brug af informations- og kommunikationsteknologi i den måde, de kommunikerer med deres medlemmer på.
    Vil medlemmer blive ved med at acceptere at betale for porto og det papir, som de gamle foreninger sender til dem med fysisk post?

     Vi arbejder i stadig mere globaliserede økonomier. Virksomheder arbejder globalt. Er der netop derfor ikke i stigende grad behov for globalt arbejdende foreninger – i stedet for lokale og/eller nationale foreninger? For at følge op på denne globaliseringstendens og i foreningssammenhæng sætte det lidt på spidsen: Er det relevant/værdiskabende som en del af en forenings navn at anvende ordet ”Dansk”?

     Mennesker arbejder ikke så meget mere i ”livstidsstilinger” men stadig mere i skiftende, dynamiske, projektrelaterede jobs af varierende kompleksitet og længde. Betyder det ikke, at der er behov for situationsbaseret medlemskab, for at medlemmer skaber mest mulig værdi for sig selv og hinanden samt udvikler deres kompetencer mest effektivt?
    M.a.o.: Skal medlemmer – med relativt kort frist, f.eks. på månedsbasis – ikke kunne melde sig ind og ud af foreninger afhængig af deres behov / afhængig af den arbejdssituation de står i netop nu?

     Flere mennesker arbejder som ”self managers”. De leder sig selv og arbejder for / sammen med mennesker fra flere forskellige virksomheder i forskellige dele af verden. Mange har deres arbejdsplads/kontor hjemme hos sig selv. Medfører disse to trends: Arbejde på tværs af virksomheder samt home-offices ikke et behov for at mødes på nye måder, end de måder vi tidligere har været vant til? M.a.o.: Bliver der ikke – i takt med denne udvikling – behov for blogs, chatrooms og andre effektive kommunikationsteknologier for at vi bedre kan dele viden med andre mennesker – uafhængig af tid og sted? Og ikke mindst synes det at være relevant at fokusere på ledelse/facilitering af processen, når mennesker mødes – både fysisk og via Internettet.

    Her er nogle flere ideer til opgaver, som de nye og mere dynamiske foreninger kan løse i bestræbelserne at tilfredsstille de individuelle behov, som mennesker gennem en forening ønsker at få dækket:

     Internet Informationsportaler.
    Jeg forestiller mig, at foreninger udvikler Internet informationsportaler indenfor den/de specialiserede fagområder, foreningen arbejder med. For bl.a. at skabe en dynamisk, interaktiv site kunne man på informationsportalen eksempelvis inkludere links til andre websites globalt samt inddrage kunderne/medlemmerne i udviklingen af informationsportalen – gennem anvendelse af effektiv kommunikationsteknologi.

     Værdiskabende Working Events – både på fysiske steder samt over Internettet.
    Jeg forestiller mig, at foreninger udvikler, planlægger og faciliterer interessante faglige arrangementer – working events – på hvilke mennesker har mulighed for, sammen med andre mennesker fra forskellige virksomheder i videns-/innovations-/transformations-/clusterøkonomien, at bruge de kompetencer, de har og dermed skabe reel værdi ved at deltage i løsning af opgaver, som virksomheder har behov for at få løst på tværs af deres værdikæder.

    Mht. eksempler på virksomheder, der i henhold til ovenstående har været dygtige til at udvikle og implementere koncepter tilpasset medlemmernes / kundernes / brugernes (nye) behov har jeg arbejdet mig frem til følgende:
     kolindkuren.dk
     mckinseyquarterly.com
     skype.com
     tagesanzeiger.ch og nzz.ch
     wikipedia.org
     XING.com (openBC.com)
     YouTube.com

    Er der nogen af jer, der har flere forslag til værdiskabende opgaver for kunder/medlemmer/brugere og/eller eksempler på virksomheder, der har været gode til at udvikle og implementere succesfulde koncepter?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.