Tilbage igen

 India family

Nu er tilbage fra Indien – en meget stor oplevelse at lære et land at kende som de fleste (inkl. jeg) troede “bare” var som resten af Asien. Om igen: Indien er helt forskellig fra f.eks. Kina, Thailand og Vietnam. Religionen spiller en helt anden rolle; familiemønsteret, spiritualiteten osv. Jeg vil gå så langt som at sige at det hører til ordentlig almen dannelse at kende hvordan godt 1 milliard mennesker har det, lever og tænker. Det lærer man så iøvrigt ikke på 3 uger, men det er en begyndelse.

Og bureakratiet: Det er ubeskriveligt! Hvad man ser af procedurer, håndskrevne lister, blanketter osv trodser enhver beskrivelse. Og alligevel er korruptionen allestedsnærværende. Her kan man i hvert fald se at ordentlig og effektiv forretningsførelse ikke sikres gennem regler og procedurer. mennesket er utrolig opfindsomt når det drejer sig om at omgå systemer.

Hvordan er det lige i din virksomhed?

Og så: Stor tak til Alfred Josefsen for tre gode uger som gæsteredaktør!

8 kommentarer til “Tilbage igen”

  1. Anders S. Vaerge

    Jo flere regler og procedurer, jo mindre effektivt fungerer det/alt. Jeg bor og har virksomhed i Brasilien og maerker det hver eneste dag; i banken hvor jeg ikke kan betale en regning paa over 5000, selv om der maaske staar det ti-dobbelte paa kontoen; hos telefonselskabet hvor jeg ikke kan bestille en ny service over telefonen men *skal* have besoeg af en representant; – og naar jeg spoerger til og foreslaar hvordan vi kan goere det lettere og bedre for begge parter, saa er svaret at det kan man ikke pga. “corporate policy”. Forstaaelsen for at goere et godt stykke arbejde er, at foelge de detaljerede interne procedurer og regler – ikke at skabe vaerdi for virksomhed, stat og samfund.

    Her i Brasilien har man et begreb der er kendt som “jeitinho”. Det betyder ‘den lille maade’ – altsaa en ‘maade’ hvorpaa man faar gjort tingene – faar noget til at ske. Derfor, kender du den rette i banken, ved telefonselkabet eller ved kommunen, og har du noget der skal loeses hurtigt er der altid en ‘jeitinho’; de loeser simpelthen tingene hurtigt og effektivt udenom procedurerne – ikke ulovligt, men uden bruge af en virksomheds interne procedurer. Og saa er der pludselig effektivitet i et lille oejeblik – det er dejligt – og meget tankevaekkende at se helt konkret hvordan procedure-helvedet haemmer.

    Der tales om vaeksten og styrken af BRIC-landene i de naeste 50 aar. Set gennem min optik kan denne spaadom om BRIC kun realiseres, hvis der tages fat i det mest grundlaeggende problem; bureakratiet. Der forsoeges lige nu at blive daemmet op for korruption og ineffektivitet med nye regler og flere detaljerede procedurebeskrivelser – det er benzin paa baalet!

    Det er saa udmaadelig vigtigt at taenke paa vaerdien der skal skabes fremfor de formularer der skal bruges – ellers bremser og haemmer vi frem for at vokse og kreere…

  2. Niels Nørskov Stidsen

    Kære Lars Kolind.

    Her i Vestjylland vil vi gerne have dig som forelæser i Folkeuniversitetet i foråret 2007.

    Vi har lavet et helt lille konsortium til arrangementet med Folkeuniversitetet som ramme og en række virksomheder og foreninger som bagland.
    Jeg håber du har en ledig dato i april eller maj 2007 til at komme her over og inspirere os…
    Med venlig hilsen
    Niels Nørskov Stidsen

  3. Kai Stenbirk

    Fra Visions- til Problemdrevet?
    Det er en frustrerende oplevelse at se hvordan vor regering bevæger sig i en ukonstruktiv retning med inførelse af stadig mere kontrol.
    Fra en Visionært start – “de første 100 dage” – til nu hvor paradigmet Problem – Løsning – P – L osv. har taget magten.
    De sidste dages folkelige protester (hvor de fleste protesterende ikke ved hvad de protesterer i mod) er typisk når frustrationsniveauet hos os (næsten) magtesløse bliver så højt at noget må ske! Regeringen har mistet ledestjernen – det er nu ren visionsløs ad hoch problemløsning styret af støttepartiets oportunistiske mantra. Så må der mere kontrol til via ny regler, som så krover flere regelstyrede kontrollanter. Pu-ha det lettede.

  4. John Christensen

    Hej!
    Nu er ordet “bureakrati” jo blevet et fy-ord, men sådan har det jo ikke altid været. Den oprindelige “definition” er jo bare at det er den bedste måde at gøre tingene på!
    En anden bemærkning er jo at procedurer, regler mm. vil og skal jo altid findes. Tænk hvis eks. medicinalvirksomheder ikke havde regler….MEN reglerne må aldrig stå i vejen for dynamik og nytænkning!

    Vedr. den aktuelle debat om regering og kommuner, så synes jeg at det er en typisk reaktion på et “problem”….”Flere penge løser alt”….I det private erhvervsliv er der ikke flere penge, så der må der tænkes kreativt. Jeg er sikker på at en grundig oprydning i det offentlige system ville betyde at vi kunne spare 20% af udgifterne uden at forringe servicen….og vi ville også kunne spare nogle medarbejdere, som der er god brug for i det private system! Jeg kunne nævne mange eksempler, men vil nøjes med “EPJ-Elektronisk Patient Journal” eller “Tårnfalken” eller “DR-Byen” eller…..

  5. Anders S. Vaerge

    Nu tror jeg vi skal være påpasselige med at udråbe “det offentlige” som de store syndere i projekter der løber over budgettet – men det er (åbenbart) altid mere interessant når det er offentlige projekter. Hvor mange SAP-implementeringer i private virksomheder er lavet på budgettet? Hvordan gik det med Maersk’s pris på Operaen som var budgetteret til 1 mia? Find selv flere udviklingsprojekter i det private regi…! Forestil dig iøvrigt at Operaen var blevet bygget af offentlige midler – det ville jo have kostet taburetter på stribe!
    Problemet er måske nærmere at vi tror vi kan planlægge en kompleks virkelighed i detaljer og forudsige et projekt som var det statisk, trin for trin….eller hvad?

  6. John Christensen

    Hej Anders!
    Jo det har du ret i, men nu var “problemet” jo de OFFENTLIGE udgifter og ikke de private. Og du har da ret i at vi ikke skal tro at vi kan planlægge os ud af alt. Men jeg kender en del offentlige ansatte, og er selv privatansat – og jeg kan se at der er mange områder hvor der kan spares mange penge ved enkle tiltag, men det støder bl.a. på faggrænser mm.
    Mvh John

  7. Lars Kolind

    For mig er det faktisk ikke særlig væsentligt om en aktivitet udføres i offentligt eller privat regie. Det der betyder noget, er om den er relevant og om den har kvalitet og om den udføres effektivt. Disse tre ting er efter min erfaring lettere at opnå i privat regie. Det offentlige skal stille kravene og bestemme finansieringen. Sp har vi efter min mening den optimale arbejdsdeling.

  8. John Christensen

    Jeg er helt enig, men debatten om “det offentlige” går efter min mening mere og mere på at der kun er to løsninger: Flere penge eller ringere service…og det synes jeg er meget snævertsynet, u-kreativt og u-dynamisk. Læste en bog for nogen tid siden, hvor det som et eksempel blev nævnt hvad der ville ske hvis det eks. blev foreslået at sygeplejersker blev uddannet til at foretage små og rutineprægede indgreb, som idag foretages af læger?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.