Bør vi støtte sociale, godgørende og humanitære projekter?

Jeg havde i ugens forløb fornøjelsen af at holde indlæg i et Unicef/Irma-tema i Børsens Executive Club.Her talte også Roger Moore, som er international goodwill ambassadør for Unicef. Han talte i stærke billeder og i flotte vendinger om hans oplevelser fra adskillige rejser “in the field”. Han sagde bl.a. “for ende af din arm sidder der en hånd, som kan hjælpe”. Og at vi er udrustede med to hænder. “Den ene kan hjælpe dig selv – den anden kan hjælpe andre”.

M/S i Berlingske idag søndag den 10. september har et stort tema om kendte menneskers arbejde for godgørende formål, og der ses i verden omkring os en kraftig forøget ønske i virksomhederne om at vise sit sociale sindelag gennem støtte til f.eks humanitært arbejde. På lignede vis læser vi nærmest dagligt om, at meget rige folk som Bill Gates og Warran Buffet skaber mening omkring deres enorme formue ved at lade store andele heraf gå til bistandsarbejde og gode formål.

Englænderne og amerikanerne har selvfølgelig gamle traditioner indenfor “charity”, og har en stat, som er langt mere passiv end i de skandinaviske velfærdslande. Men betyder det, at vi som borgere, ledere, virksomhedsansatte ikke bør engagere os i det humanitære arbejde?

Mit synspunkt er “nej”. Vi er så rige, velstillede, kompetente og ressourcestærke at alle bør medvirke. Ikke nødvendigvis kun gennem store kontante donationer. Måske i lige så høj grad ved at levere tid og idéer. Projekter og praktiske initiativer. Vise at vi her i dette overskudsland har kræfter til at tænke på mere end sig selv.

I Irma og i Coop (vore ejere) har vi fra tid til anden stillet distributionskraft til rådighed for humanitære organisationer, som så har kunnet sælge placticposer og stregkoder, eller lave indsamling og meget andet blandt vore kunder. Det skaber en god følelse i virksomheden, når mange medarbejdere alle hjælper i en vigtig sag. Og så har vi ind imellem grint af nogle af vore kolleger i branchen, som godt nok tjener mange penge, men som også kun har kræfter til at samle penge ind til sig selv!!!

Det har været sjovt af være weblog-redaktør stand-in. Har tror Lars er tilbage ved tasterne inden længe.

Nyd en fantastisk uge og masser af hilsener

Alfred

 

4 kommentarer til “Bør vi støtte sociale, godgørende og humanitære projekter?”

  1. Sju G. Thorup

    Direktøren for Merkur Bank skrev et avisindlæg for en uges tid siden, som peger i samme retning. Han foreslog, at virksomheder burde være forpligtet til at donere en vis procent af overskuddet til et (statsanerkendt) godt formål. Det ville afkræve virksomhederne en holdning og skærpe den fælles bevidsthed om, at vi allesammen påvirker hinanden. Et spændende og dejlig konkret forslag, synes jeg.

  2. Andreas Weiland

    Bør vi støtte sociale, godgørende og humanitære projekter ? Svaret til dette er selvfølgelig ja. Uden tvivl. Dog mener jeg også at man skal kigge på præmisserne for hvorledes en sådan hjælp ydes. Det er blevet meget almindeligt som virksomhed at koble sig på sportsbegivenheder etc. for således at brande sig i forbindelse med en, for forbrugeren, mere positiv og mindre salgsorienteret situation. Umiddelbart mener jeg ikke, at der er noget galt i denne form for markedsføring. At små lokalsamfund får tilskud til en sportshal, hvis de samtidig placerer et logo under uret, er der jo intet galt i. Her har begge parter mulighed for at tage en cost-benefit baseret beslutning. Dog ser jeg et større moralsk dilemma i forhold til når virksomheder begynder at markedsføre sig på bekostning af lidende mennesker i 3-verdens lande. Eksempler er når firmaer reklamerer med at en krone af prisen går til en god sag. Jeg kan simpelthen ikke tro at man i marketingsafdelingen er så altruistiske. Dette er skåret lidt hårdt, men man må som udgangspunkt gå ud fra at en virksomhed har en meningshorisont i forhold til beslutninger, der hedder profit. Her kan man så igen argumentere for om ikke det er i orden at virksomheder skaber sig lidt social kapital, hvis de til gengæld donerer en masse penge. Og det er præcis her jeg mener at man begynder at komme et moralsk dilemma nærmere. Alfred skriver “Det skaber en god følelse i virksomheden, når mange medarbejdere alle hjælper i en vigtig sag. Og så har vi ind imellem grint af nogle af vore kolleger i branchen, som godt nok tjener mange penge, men som også kun har kræfter til at samle penge ind til sig selv!!!” Med dette mener jeg han trækker en vigtig streg i sandet. Jeg ser intet galt i virksomheder der oprigtigt ønsker at hjælpe. Jeg vil gerne leve i en verden hvor mennesker hjælper mennesker fordi det er det rigtige at gøre. Og jeg er sikker på at dette er Irma’s dagsorden. Men jeg vil ikke bo i en verden hvor mennesker med logoer fra top til tå hjælper mennesker. Spørgsmålet man således burde stille, er hvornår man kan tale om oprigtighed ? Jeg mener ikke at det er umenneskeligt at stille spørgsmålstegn ved, om det er acceptabelt at vi er på vej mod en tilstand hvor ”anything goes”, hvis bare det lugter en smule af godtgørenhed. Hvis ikke vi passer på tror jeg man på sigt vil opleve at man i marketingafdelingen vil betragte mennesker i nød som en effektivt brik i markedsføringsstrategien. Og hvis dette sker, så mener jeg at man er gået for langt. En helt fantastisk start vil være, som Sju nævner, ” at virksomheder burde være forpligtet til at donere en vis procent af overskuddet til et (statsanerkendt) godt formål. Det ville afkræve virksomhederne en holdning.” Med dette vil man konkret have nogle spilleregler, og så kan virksomhederne for min skyld annoncere lige så tosset de vil. Hvis disse spilleregler er der, beskytter man sig mod at virksomheder kun gider at støtte projekter der i forvejen er hotte i medierne. En konkret eksempel er den store hjælp efter tsunamien, og den nærmest pinlige indsats omkring jordskælvet i pakistan. Med dette sagt at hvis ikke vi systematiserer det, så vil virksomheder oftest støtte de steder hvor mediedækningen er størst. Jeg mindes ikke at danske musikere samledes om mikrofonen for at synge om pakistan, selvom krisen i tal var større i Pakistan.

    Jeg vil gerne slutte af med at sige at jeg selvfølgelig har stor respekt for folk som Roger Moore, der skaber så stor opmærksomhed omkring de mange mennesker der har for lidt, og implicit de få mennesker der har alt for meget. Håber ikke ovenstående bliver betragtet som et surt opstød, men snarere som et oplæg til debat. Måske det er det forkerte forum, men internettet lever jo af rod på alle hylder. Og Irma er stadig mit foretrukne sted at handle på grund af manglen af samme.

  3. Heidi Kristoffersen

    Jeg har nu igennem længere tid arbejdet på en projekt som jeg brænder for. I alt sin enkelhed handler det om at etablere mulighed for at yde lån til små virksomheder der er blevet ramt af en pludselig opstået natur katastrofe. Der er altså ikke tale om velgørenhed men om at hjælpe således at de små virksomheder kan hjælpe sig selv.

    Når en natur katastrofe rammer så mister den lille erhvervsdrivende hvis forretning har til hovedformål at støtte dennes families overlevelse på det helt basale plan alle sine aktiver på lige fod med familien som mister sit hus. Den erhvervsdrivende er således ikke i stand til at brødføde sig selv og sin familie.

    At kunne reetablere deres forretning er med til at reetablere den infrastruktur som var tilsted inden katastrofen indtraf, hvorved genopbygningen af lokal samfundet sker ved egen drift frem for at være afhængig nødhjælp.

    Nødhjælpen er nødvendig for at kunne afværge at den umiddelbare katastrofe vokser men den har ikke til hensigt at hjælp en lille erhvervsdrivende i gang igen. Som følge deraf bliver genopbygningen af lokal samfundet ofte langsommelig og til tider sker det bare ikke.

    Micro virksomheder har i dag ingen andre steder at gå hen end til låne hajer. Og som en konsekvens heraf betaler de ofte en rente som gør at de er stavnsbundet resten af deres dage.

    Deres behov for lån er ikke stort nok til at de kommercielle banker ønsker deres forretning. Ofte har de ikke brug for mere end et par hundrede kroner, men omkostningerne er ikke mindre end på et lån på flere tusinde kr. Disse virksomheder har brug for at der ydes lån på rimelige vilkår og til rimelig fornuftig rente således at de ikke er låst fast i en skrue uden ende.

    Analyser viser at hvis der etableres mulighed for at disse mennesker kan få adgang til lån og forsikringer så undermineres låne hajernes virke betydeligt.

    I Bangladesh hvor Grameen bank har eksisteret i mere end 20 år med fokus på at yde micro lån til kvinder, har det ligeledes vist sig at de islamistiske fundamentalister har miste fodfæste i den parlamentariske forsamling som følge af at kvinderne har fået adgang til lån for at kunne etablere virksomhed og dermed er blevet uafhængige af deres mænd.

    Prøv engang at tænke denne tanke til ende – hvad kunne konsekvensen være hvis fundamentalisterne ikke har den udøvende magt eller for den sags skyld har adgang til at låne penge til fattige!

    Min overbevisning er at vi over tid kunne eliminere fundamentalisternes jerngreb i den fattige del af denne verden, ved at skabe et værdi grundlag som ligger langt fra det værdi sæt som de repræsentere. Ganske simpelt ved at møde disse mennesker med et åbent sind og den hjælp som de har brug for. Og i den yderst konsekvens er vi med små midler med til at udrydde terror.

    Til Micro lånenes succes kommer yderligere at disse lån har en tilbage betaling rate på 98%!
    Ydermere har de mest profitable micro finansierings institutioner en ROE på 30 – 40% mod Citigroup’s 19% – verden største bank!

    Desværre har jeg rent panden imod en mur. I Danmark kræves en start kapital på kr. 250.000 for at kunne etablere en fond som skal kunne yde denne for støtte, 250.000 som jeg ikke har.

    I mit forsøg på at få samlet pengene sammen således at jeg kunne etablere fonden kontaktede jeg den lokale avis i Gentofte/Hellerup og fortalte min historie i håb om at jeg kunne få indsamlet nok penge til at etablere fonden – der kom 1000! Der er langt til 250.000.

    Mit håb er at jeg via investorer og virksomheder med fokus på CSR kan få skabt nok opmærksomhed omkring mit projekt således at det kan blive en realitet og dermed hjælpe små virksomheder i gang igen efter en natur katastrofe.

    Denne form for service som jeg fokusere på findes ikke i dagens micro finansierings marked som primært har fokus på at hjælpe kvindelige iværksætter i gang.

    Mit håb med dette indlæg er selvfølgelig at skabe opmærksomhed omkring mit projekt, således at når den næste natur katastrofe rammer for det gør den når vi allermindst venter det, så kan der ydes de nødvendig lån til micro virksomheder således at de kan komme i gang igen og dermed være selvforsynende hurtigst muligt.

    Jeg har 2 hænder med den ene hjælper jeg mig selv og med den anden vil jeg hjælp andre.

  4. Lars Kolind

    Tilbage igen fra Bombay: Jo vi skal helt sikkert arbejde for humanitære formål. Verden bliver ikke afgørende bedre medmindre almindelige mennesker som du og jeg tager hænderne op af lommen og gør noget. Så enkelt er det.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.