Mening

Hello Kolind’ster,

Det er en ærefuld fornøjelse at være stand-in redaktør på Lars’ weblog, og jeg starter op med et af hans egne og foretrukne temaer. Nemlig: At enhver organisation skal have et større mening end at stable penge, være lønsom og give overskud.

Pointen er selvfølgelig, at der ikke kan opbygges blivende værdier på et fundament, som alene består i profitmaximering, og at alle de organisationer og virksomheder, som kun kan det med “de kolde kontanter” dybest set vil erodere og afgå, hvilket de jo i sagens natur også fortjener!

For medarbejderne er meningsskabelse afgørende, og det er mit håb, at fremtidens medarbejdere i højere og højere grad vil undersøge virksomhedernes mening, for på denne baggrund af vurdere relevansen i at være ansat det pågældende sted. Dette kunne nemlig lede frem til, at virksomheder uden mening vil have vanskeligt ved at skaffe sig medarbejdere. A good point! Og hvor ville det være skønt, hvis vi i fremtiden kunne udfordre ejerne og direktørerne for virksomheder som Lidl, Nyhedsavisen og “den kulørte branche” til at redegøre for sin meningsskabelse.

Og hvad er meningen med at forære sin direktør 100 mio. kr. i Ringkøbing Bank eller Roskilde Bank? Som kunde i banken eller som medarbejder må man nok få den tanke, at nogen groft udnytter den tillid, som man har givet banken?

Det er vigtigt, at medarbejdere og kunder kan identificere sig med sin leverandør eller sit arbejdssted. Det kan man ikke, når nogle få personer udviser uanstændig adfærd og eksponerer en anløben forretningsmoral.

… og så synes jeg faktisk, at det er underligt, at nogen vil acceptere et elendigt sortie og renomé for en stak millioner. Når disse direktører opdager livets større dimensioner og sammenhænge vil de selvfølgelig fortryde, at de lod sig tryllebinde af millionerne.

Og derfor burde Roskilde Bank-direktørerne, Ringkøbing Bank-direktørerne og andre med lignede fede optionsaftaler allerede nu afskrive sig de mange millioner og i stedet for donere pengene til Lars’ spejderbevægelse eller Unicef, hvor jeg selv har a side-activity!

Så kan man nemlig engang i fremtiden dø med god samvittighed, vide at man har gjort en forskel og været med til at skabe mening!

I ønskes en fantastisk uge.

Alfred Josefsen

 

15 kommentarer til “Mening”

  1. Kai Poulsen

    Kaiserens nye klæder – Det er så YNKELIGT, at følges ad. ( Følgende er IKKE for at være negativ eller blive opfattet negativt.) Nu hvor arbejdsmakedet tryler om at få kvalificeret arbejdskraf, og i samme, at vikarfirmaerne også gerne vil være attraktive, kan man få den tanke, at AF systemet ikke i vikarfirmaernes øjne er en størrelse, som IKKE rigtig gælder. Det selv om det ved lov, at arbejdsløse SKAL lægge CV ind der.
    CV på vikarfirmaernes hjemmeside kan for mange være noget af et forhindringsløb – To af bundskraberne med et lavsi amatør standard program kan findes på ofir.dk og hartmanns.dk De kan, hvis de vil, gøre det en del mere attraktivt at lægge CV ind – Hvis de alså vil gøre det mere enkelt for jobsøgere. Jobsøgere er også kunder.

    Til de kreative /innovative…
    Medarbejdere er Kamæleoner. Endre personlighed lige inden de møder på job.
    Link http://www.borsen.dk/650.91889

  2. Nils Erik Madsen

    Erkend at arbejds-mark-edet er et ka-os, hvor det er svært at gennemskue sammenhængen. Hvis arbejds(????) begyndte at tænke selvstendigt vil de bare kræve forandringer.Nej vi holdes hen med brød, skuespil og reklamer som i de gode gamle dage, og vi nyder det.
    Men hvis vi turde tænke selv, kan vi bruge dette ka”os” som plat-form og videre ud ad arbejdsmarken, dyrke, noget værdifult,
    kon-kolega
    Niels Erik Madsen skaevevinkler.dk
    mikronet

  3. Bjarne Balle

    God start ! Og ja, det er en knaldgo’ ide at diskutere meningsløse ctr. meningsfulde virksomheder. Den er brilliant og specielt når det som her sker i fuld offentlighed, så alle kan være med og få udbytte af det. Og skulle det samtidig lykkes at udfordrer nogle ejere og ledelser – ja, så ville det bestemt være svært at skjule optimismen.

    Men jeg må indrømme at jeg syns det er lidt vanskeligt at ramme plet. En ting er at lave et meningsgivende formål, hvor alle hensyn er taget, så den sidder lige i skabet. En anden ting at bruge det til hverdag – ikke blot til fest. Og det skulle undre mig meget om ikke der er flere af min slags – også blandt ejere og ledelser.

    Så når der nævnes eksempler som Lidl, Nyhedsavisen og “den kulørte branche” som meningsløse foretagender, så er der lidt tvivl hos mig om hvordan det hænger sammen. Jeg kan godt se at de for tiden ikke er hverken originale eller noget, men jeg kan ikke umiddelbart se at profit >mening – ikke i alle tilfælde. Det skyldes sikkert blot manglende indsigt.

    Hvis det er muligt at få de konkrete begrundelser for hvad der gør de 3 særligt meningsløse, så er jeg i hvert fald meget interesseret i at høre dem. Ret meget, endda!

    Hilsen Bjarne

  4. Sofie Kragh-Müller

    Jeg kan ikke lade være med at anbefale en fantastisk inspirerende bog, som undersøger dybere forandringer i mennesker, virksomheder og globalt…(Frit oversat fra bogens titelblad).

    Bogen hedder “Presence” og handler grundlæggende om, hvordan vi hver især har indflydelse på udviklingen af “meningsfulde” virksomheder. (virksomheder som ser sig selv som en del af en større helhed).

    I relation til det der bliver skrevet og det Alfred Josefsen skriver, nemlig at virksomheder, der kun tænker i kolde kontanter vil erodere og afgå, vil jeg her citere fra bogen til forhåbentlig inspiration. Måske særligt med streg under, at vi hver især kan vælge at betragte os som handlekraftige aktører i forhold til udbredelsen af “den ny tids virksomhed”:

    “Rather than attributing the changes sweeping the world to a handfull og all-powerful individuals og faceless “systems”, we can view them as the consequenses of a lifeform that, like any lifeform, has the potential to grow, learn and evolve. But until that potential is activated, industrial age institutions will continue to expand blindly, unaware of their part in a larger whole or of the consequenses of their growth, like cells that have lost their social identity and reverted to growth for its own sake”.

    Udvekslingen omkring hvilke virksomheder der rent faktisk agerer ud fra meningsfulde motiver (ser sig selv som en del af en større helhed = et sundt system) er yderst relevant. Men i virkeligheden giver det måske sig selv i sidste ende…eftersom de virksomheder der handler ud fra et dybere værdigrundlag en at optimere profit i det lange løb vil have svært(umuligt) ved at tiltrække den bedste arbejdskraft.
    Pyha, jeg kunne skrive meget mere, for det er da spændende, men det må høre til i et andet regi:-)

    De bedste hilsner fra
    Sofie

  5. Kim Malchau

    Er det ikke lidt svært ikke at lade sig friste af ussel mammon?

    Se på den rørende historie der er bag Build-a-Bear. En enlig mor laver kvalitetsbamser til sine børn, de andre børn på vejen vil også have og vupti… er konceptet verdensomspændende.

    Jeg kender ikke produktet ret godt (har kun læst og hørt om det), men de af mine venner hvis børn har bamser fra Build-a-Bear siger at det er et genialt pengekoncept.

    Tilsyneladende et koncept, der skal være unikt, have en historie – det er ren oplevelsesøkonomi. Med den udvikling er det spændende at se hvor længe kæden holder.

    Der er også vores egen hæderkronede Lego. Genialt, med en supersimpel klods, der kan bygges så uendeligt meget med. Her kan ideen ikke bære længere, end at koncernen er nødt til at sælge temaparkerne fra for at få bundlinien i sort; netop de parker der ER en stor oplevelse (har selv lige været der i weekenden).

    Men der er en verden udenfor, der gør at man heller ikke alene kan lade det gode koncept være det eneste fundament.

    Som i alt andet: der skal være en fornuftig balance mellem det ædle formål og det at tjene penge.

    Mvh
    Kim

  6. Lasse Philipsen

    Meningen med livet er svær at finde – også for virksomheder!

    Det er ikke umiddelbart til at sige, hvad der giver den enkelte virksomhed mening og legitimitet i dets omgivelser, men uden tvivl er der sket en voldsom udvikling i det, vi opfatter som mening.

    Tidligere – vi skal vel bare 20 år tilbage – skabte virksomheder deres egen mening ved netop med Alfred Josefsen ord at “stable penge”. Virksomhederne havde den ene formål at tjene penge til sig selv og sine aktionære.
    Nu er “mening” for virksomheder i høj grad et spørgsmål om at vise, at man har en funktion, der rækker ud over profitmaksimeringen.
    Vi ser ofte danske og internationale organisationer forsøge at imponere med diverse tiltag, der skal “hjælpe” samfundet. Fx har Coca Cola lavet en sponsoraftale med Dansk Cyklist Forbund, Eurowoman arrangerer gadefodbold for piger,(sammen med Hummel – hvorfor nøjes med goodwill til et enkelt firma?) og Danisco betaler for et auditorium på CBS.

    Alt dette er jo fine og beundringsværdige handlinger, men for at vende tilbage til Alfreds oprindelige spørgsmål:
    Hjælper disse handlinger virksomhederne til at blive mere attraktive arbejdspladser?

    Personligt er jeg i tvivl. Kim Malchau har en god pointe i, at der skal være balance mellem hensigter og indtægter. Det samme kunne jo gælde for mig selv, som forbruger, men også som medarbejder. Skal jeg gå efter en den høje løn hos et firma med tvivlsomme forretningsmetoder, eller skal jeg vælge “øko”-virksomheden, der giver mig god samvittighed men færre penge i lommen?

    Hvad siger I?

  7. Lars Kolind

    Lige en lille hilsen fra det nordvestlige hjoerne af Indien. Jeg er saa langt uden for civilisationen at det er svaert at komme paa nettet! Haaber at I giver Alfred Josefsen mange gode kommentarer!

  8. Alexander Kjerulf

    Et liv uden mening er ikke meget værd. En af de bedste undersøgelser af det emne er Victor Frankls bog “Man search For Meaning”.

    Det gælder i dag i endnu højere grad for vores arbejdsliv. Det er på jobbet at vi lægger de fleste af vores vågne timer og skaber det meste af vores identitet. Så når arbejdet ikke giver mening er vi på den.

    Og jeg kunne ikke være mere enig: Gyldne håndtryk er med til at fjerne den fornemmelse af mening i jobbet.

    Et par nye undersøgelser peger i øvrigt på, at virksomheder der generelt overbetaler direktionen klarer sig ringere økonomisk end andre virksomheder. Det skriver James Surowiecki om i en fremragende artikel i The New Yorker, hvor der bl.a. står:
    it’s becoming increasingly clear that, from a shareholder’s perspective, overpaid C.E.O.s aren’t just expensive; they’re downright destructive. One recent study of the market between 1992 and 2001 by economists at Rutgers and Penn State found that the more a C.E.O. was paid, relative to his peers, the more likely his company was to underperform in the stock market. The economist David Yermack, of N.Y.U., has found that companies that allow their C.E.O.s to use corporate jets for personal reasons fall short of market benchmarks by four per cent annually.

    Du kan finde artiklen her:
    http://www.newyorker.com/talk/content/articles/060213ta_talk_surowiecki

  9. Sofie Kragh-Müller

    Jeg ved ikke om begrebet “global empati” findes, men det kunne være relevant i forhold til Lasse spørgsmål: “Skal jeg gå efter en den høje løn hos et firma med tvivlsomme forretningsmetoder, eller skal jeg vælge “øko”-virksomheden, der giver mig god samvittighed men færre penge i lommen?”

    1. I spørgsmålet ligger den grundantagelse, at virksomheder der tænker “bæredygtigt” tjener færre penge og lønner dårligere… Der er heldigvis gode eksempler på, at dette ikke passer.

    2. Når vi forstår os selv som en del af en helhed og ikke som adskilt fra resten af verden, så er valget pludselig ikke så svært. (Se min tidligere kommentar med citatet fra Presence)

    3.Hvis vi kender vores egen etiske og moralske grænse, så bliver det meget nemt at vælge til og fra. Det bliver faktisk umuligt ikke at gøre det.

    Men det er selvfølgelig dybt komplekst.
    Jeg har fx markant andlerledes grænser end den landmand der pumper sine svin med antibiotika i konventionelt landbrug.

    Igen: Hvis vi ser os selv som en del af en helhed og det vi gør som noget der rækker ud over her og nu-indtjening, så rykkes vores grænser måske. Vi kan tale om at have et evolutionært perspektiv på det vi gør, hvilket skaber “global empati” hos den enkelte og dermed også empati i forhold til det markede vi agerer på.

    Der er masse af eksempler på virksomheder der agerer udfra en ren profit-tankegang, men jeg tror på at forandringerne starter der, hvor vi fremhæver de gode eksempler og den forandringskraft de signalere.

    (PS: Hvad er meningen med Lego udover at tjene penge på godt legetøj…? Hvorfor har de så svært ved at overleve i disse år?…To retoriske spørgsmål…)

    Sofie

  10. Tove Brink

    Det er en spændende debat I har om begrebet “mening”, som er meget vigtig at tage stilling til for alle virksomheder – kommercielle og ikke-kommercielle.

    I kommentarerne ovenfor søger man at finde én mening og kun én. Det er en typisk vestlig tankegang set i det globale perspektiv. Vi har én gud og kun én gud. Vi har et mål og kun et mål – og på samme måde med begrebet “mening”. I Asiatisk filosofi findes ikke kun én gud, der findes flere. Det betyder, at der kan tages stilling til flere sandheder, hvilket gør dem langt mere åbne for kombinationer af sandheder – dermed også kombinationer af mening.

    Hvorfor skulle det ikke være muligt både at have en mening med det man gør og tjene penge? Er der en lovmæssighed, der forbyder det? Nej tværtimod, men vi kan godt sætte os nogle mentale barrierer, der forhindrer det. Når man har en rigtig robust mening med det man gør, så betyder det, at den tilfører værdi. Hvis man ikke kan ændre meningen uden at nogen vil savne den, så er den robust og så giver den værdi – og værdi vil man jo gerne betale for.

    Megen innovativ tankegang går spildt fordi vi hele tiden ser modsætninger og vælger fra i stedet for at søge helheder og søge synergi. For eksempel både kan rumme innovative tanker og samtidig kan optimere driften.

    Efter min overbevisning drejer mening sig om at holde tankerne åbne for nye ideer og prøve dem af i forhold til ens opfattede mening, så den løbende tilpasser sig nye forhold og bliver stærkere. Samtidig få udmøntningen af meningen prioriteret i forhold til ens ressourcer, så der kan skabes mest mulig mening og gevinst på baggrund heraf. Se og mærke helheden!

    Det er vel dybest set det Lars Kolind’s bog er et eksempel på hele vejen igennem og i særdeleshed i sidste del, hvor perspektiveringen til Oticon aktiviteterne fremhæves. Her er fokus rettet mod helheden og tilpasning af meningen sker hele tiden

  11. Frank Calberg

    http://www.jyskebank.dk har jeg bl.a. læst følgende:

    Jyske Bank-koncernen ledes og drives forretningsmæssigt.
    Det er et vigtigt udgangspunkt, at de tre væsentligste interessentgrupper – aktionærer, kunder og medarbejdere – er ligeværdige. Det er illustreret med tre lige store cirkler,
    som griber ind i hinanden, og som skal være i indbyrdes balance. Hvis balancen rykker for meget til fordel for én eller to af grupperne, går det på lang sigt ud over alle grupper.

    Jyske Bank-koncernen havde i 1. halvår af 2006 et resultat før skat på 1.135 mio. kr.

    Jeg synes, at ovenstående giver mening.

  12. Sofie Kragh-Müller

    Jeg kan huske en historie der handler om en mand der brændende ønsker sig en meget dyr motorcykel. I årevis sparer han sammen og i alle årene drømmer han om alle de ting han kan gøre, når han får sin motorcykel.
    Han forestiller sig, hvordan pigerne vil vende sig om efter ham på gaden og beundre ham. Han forestiller sig friheden, når han kører afsted på lange rejser ud i verden og fællesskabet i den motorcykelklub, der ligger lidt længere nede af vejen.

    Der går femten år på den måde og endelig har han råd til at købe sin motorcykel.
    Desværre finder han hurtigt ud af, at der i mellemtiden er kommet hurtigere og lækrere modeller på markedet(dem har han ikke råd til), og pigerne vender sig ikke om efter ham, når han kommer kørende. Motorcykelklubben er i mellemtiden rykket til en anden by og hans faste arbejde gøre det ikke muligt for ham at tage på længere rejser i udlandet.
    Spørgsmålet er om han i de femten år kunne have fået kærlighed(pigerne), fællesskab(motorcykelklubben) og frihed(rejserne) uden at eje en motorcykel?

    Hvis vi sammenligner profit med den motorcykel, og dernæst spørger hvad profitten egentlig er motor for, så har vi måske svaret på, hvad det er der driver os…

    I relation til Toves indlæg er jeg tilbøjelig til at definere mening som et “openmind” i forhold til nye måder at gøre tingene på.
    Penge er jo bare sedler og mønter der er værdisat i forhold til andre ting(biler, stereoanlæg, tøj ext) der igen er værdisat i forhold til pengene, men hvad repræsenterer de for den enkelte og hvordan kan vi forløse det potentiale der ligger i den “underliggende værdi?”

    Hvordan kan det mon være, at vi fastlåser os selv i en enten-eller tankegang, fordi vi tror at motorcyklen giver vores liv mening, hvorved et stort udviklings- og forandringspotentiale går tabt?

  13. Filip Poulsen

    Tove har helt sikkert en vigtig pointe i at man ikke skal fastlåse sig til at tro der kun kan være en mening. Jeg læser på CBS og støder hele tiden ind i en mur der siger virksomheder eksistere kun for profit, Irak krigen skyldes kun olien, eller andre snævre synspunkter. Jeg tror det kunne være interessant at få en større forståelse for hvordan vores kognitive opfattelse af verden bliver dannet, for der igennem at få en større forståelse for hvordan vi bliver ”tændt”. For eksempel har hjerne scanninger fortaget under politiske overvejelser vist at i denne proces er følelsescentrerne langt mere aktive end de dele af hjernen der normalt bruge til logiske ræsonnementer. Og når forsøgspersonerne når frem til konklusioner der bekræfter tidligere antagelser bliver centret for belønninger aktiveret.
    http://www.sciam.com/article.cfm?articleID=000CE155-1061-1493-906183414B7F0162&pageNumber=1&catID=2

    Som artiklen også nævner bekræfter det kun hvad Francis Bacon sagde i 1620

    ”The human understanding when it has once adopted an opinion … draws all things else to support and agree with it.”

  14. Morten Møler

    Efter at have læst halvdelen af “Kolind Kuren” fandt jeg det meget sjovt da jeg så følgende artikel på computerworld.dk:

    “Tjener millioner på at droppe nørd-snakken

    Softwarehuset CapaSystems var indtil marts en teknikorienteret biks befolket med nørder. Så blev medarbejderne enige om en vision og en strategi, og siden da er bruttofortjenesten steget med 50 procent.”

    http://www.computerworld.dk/art/35644?a=fp&i=1

  15. Tove Brink

    Tak for eksempler og links, der illustrerer, at det har stor værdi at tænke i helheder i stedet for at tænke i konkurrerende alternativer.

    Yderligere kan inspiration hentes hos Geert Hofstede, der i sin bog “Kulturer og Organisationer – overlevelse i en grænseoverskridende verden” viser væksten i BNP/indbygger set i forhold til Indeks for langtidsorientering (kungfutsiansk tankegang, hvor der ikke findes en sandhed). Her topper de fem drager: Taiwan, Syd-korea, Singapore, Hong Kong og Japan i perioden 1970-2000, Som Hofstede skriver så har “de østasiatiske lande vist en bemærkelsesværdig evne til at bryde med traditioner i moderniseringens interesse”. Det medfører åbenhed for innovation, som i det nuværende og fremtidige samfund vil være særdeles vigtigt. Tænke anderledes og finde nye løsninger på tværs af de normale tankebaner.

    Udfordringen vil for os være at finde metoder, der løbende kan rokke ved vore antagelser og mål og finde helhedsorienterede meninger med vore aktiviteter. Det er ikke let, for vi skal gøre noget andet end det vi plejer, som Lars Kolind pointerer det i sin bog.

    Efter min opfattelse er der behov for en re-orientering af ledelse, hvor den fornemste opgave består i at kunne frigøre de fantastiske kreative kræfter organisationer gemmer på samtidig med at den kollektive mening i organisationen styrkes. Det har jeg arbejdet en del med i globale projekter og mit bud på at gøre det kan ses på link
    http://www.competenceweb.com

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.