Skal Folkekirken på kur?

Jeg var rigtig glad for at se pastor Birgit O’Sullivans interessante analyse af Folkekirkens behov for en kur i Roskilde Stifts nyhedsbrev fra 10. august. Folkekirken er en af de institutioner i Danmark der kunne have allermest glæde af at tænke over sin eksistensberettigelse og den måde den løser sin opgave på. Jeg skrev et kapitel om dette i min bog “Vidensamfundet” fra 2000 (Gyldendal), men det resulterede desværre i at alle fordommene og modstanden mod forandring kom frem. Nu ser man så at et af vore stifter tager sagen op. Rigtig dejligt! Se hvad præsten skriver på www.roskilde.folkekirken.dk.

55 kommentarer til “Skal Folkekirken på kur?”

  1. Frank Calberg

    På Kirkeministeriets website har jeg læst, at andelen af indbyggere i Danmark, som er medlem af folkekirken, er faldet fra 89,3% i 1990 til 83,1% i 2005. http://www.km.dk/kirkestatistik.html. Som jeg læser udviklingen, ønsker ”kunderne” flere innovative tiltag. Hvis ikke de kommer, er jeg bange for, at endnu flere mennesker vil vælge at finde andre måder at få løst de behov på, som de pt. får løst i kirken.

    Anders Drejer fra Strategy-Lab foreslår, at vi gør efteråret 2006 til et innovativt efterår. http://www.asb.dk/research/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/maanedens_klumme_august_2006.aspx

    Jeg synes, det er en god idé.

    Her er 10 input til fornyelse. I en parentes skal jeg lige sige, at jeg stort set kun kommer i kirken engang om året. Det er typisk ved juletid. Der er derfor sikkert mange input, der ikke lige passer ind i kulturen :-) Jeg håber dog, I kan bruge nogen af forslagene alligevel og optager dem på en positiv måde.

    Idé nr. 1: Tal med kunderne/deltagerne i stedet for at tale (ned) til dem fra en taler-/prædikestol.
    Måske har nogle mennesker brug for mere interaktion end blot et håndtryk fra præsten, når de går ud ad kirken? Jeg tror, det er vigtigt, at præsten arbejder med at forstå behovene for de mennesker, der møder op – ligesom andre virksomheder kontinuerligt arbejder på at forstå kundernes behov. Hvad med at lytte noget mere i stedet for kun at tale? På cyberkirken.dk er der et elektronisk diskussionsforum. Jeg tror, det er ét af de innovative tiltag, der skal til for at gøre kirken mere nærværende for mennesker. Et input til designere af cyberkirken.dk: Lær lidt af kolindkuren.dk, hvor farverne er mere inspirerende og teksten mere læselig.

    Idé nr. 2: Tag temaer op, der giver mening for mennesker – temaer der er konkret relateret til menneskers dagligdag.
    Jo mere relevante og nærværende mødetemaer er for mennesker, des mere interessante og lærerige er møderne for os, og jo flere mennesker vil deltage.

    Idé nr. 3: Fokuser på at lede processen ved eksempelvis at stille flere spørgsmål og styre dialoger frem for udelukkende at komme med svar i en monolog.
    Ib Ravn skriver en blog, i hvilken han bl.a. giver ideer til metoder/teknikker, der kan anvendes til at øge værdien af forskellige former for møder mellem mennesker. Se http://ibravn.blogspot.com/

    Idé nr. 4: Skab et mere indbydende miljø omkring gudstjenesten.
    Overvej eksempelvis om kirken kunne indrettes på en anden og lidt mere dynamisk måde. Hvad med stole, der kan flyttes og dermed tilpasses antallet af mennesker, der møder op – frem for rækker lange bænke, der besværliggør ændringer i strukturen?

    Idé nr. 5: Tilpas musikken til den musik, folk vil høre.
    - Prøv f.eks. at arbejde med andre instrumenter end det traditionelle kirkeorgel.
    - Spil og syng nogle populære nutidige sange, som vi hører i/på radio/tv/internet/mobiltelefon. M.a.o.: Fokuser ikke udelukkende på meget gamle sange – selvom nogle af disse naturligvis kan være glimrende – men også gerne på nye sange.

    Idé nr. 6: Opsøg mennesker hvor de er.
    Kunne man eksempelvis forestille sig, at præster proaktivt opsøger, møder og taler med mennesker i fitnesscentre, som i mange byer er fyldt med mennesker om søndagen..?

    Idé nr. 7: Overvej om gudstjenester kunne foregå andre steder end i kirken.
    Eksempler:
    - På Internetttet?
    - På et idrætsstadion/i et sportscenter – måske endda i forbindelse med et sportsarrangement?
    - I indkøbscentret?
    - På en café?

    Idé nr. 8: Kunne man forestille sig, at man ligesom i andre virksomheder i stadig højere grad arbejder projektorienteret i folkekirken?
    Ville det i denne sammenhæng være muligt at arbejde på tværs af f.eks. brancher? Start eller slut eksempelvis en temagudstjeneste engang imellem med en brunch, hvor deltagerne har mulighed for i små grupper at tale om det emne, præsten bringer op den pågældende dag. Er programmet godt, tror jeg, at flere ville møde op, og at mange gerne ville betale for en brunch før eller efter en gudstjeneste.

    Idé nr. 9: Overvej om der er brug for færre kirker.
    Mange kirker er fyldt op ved juletid. Men hvad med resten af året?

    Idé nr. 10: Overvej om præsteboligen er nødvendig.
    Prøv at læse her hvad biskop Niels Henrik Arendt mener: http://dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Andet/2006/08/21/070926.htm

  2. Frank Calberg

    Her er en idé mere: Hvad med (flere) gospelkoncerter i kirken?

    Jeg var i går aftes til gospelkoncert i en kirke i Zürich. Det var fantastisk. Flere hundrede mennesker kom for at overvære koncerten, som blev en stor succes – afsluttende med ”standing ovations” til de to kor på i alt ca. 60 mennesker i forskellige aldre, de dygtige solister samt bandet bestående af en trommeslager, en mand på elklaver og en bassist.

  3. Frank Calberg

    Her er et forslag til en innovation, hvor man på den ene side reducerer omkostningerne – som grundet de stadig færre medlemmer af kirken er nødvendigt – og på den anden side søger, på en kreativ/fornyende måde, at tilfredsstille nye behov, som mennesker har.

    Step nr. 1:
    Slå 3 kirker sammen til 1 kirke. På denne måde kan man både spare omkostninger og mindske sandsynligheden for tomme kirker.

    Step nr. 2:
    Byg de 2 overskydende kirker om til internetcafeer. Her er 3 salgsargumenter for disse nye internetcafeer:
    - Central beliggenhed. Mange kirker ligger midt i byerne.
    - Ro. Er der et sted, hvor der er ro til at koncentrere sig, så er det i kirken.
    - Café. Outsource denne ydelse til en virksomhed, der er dygtig til at drive en café – f.eks. Starbucks.

    Håber I kan bruge ovenstående input til fornyelse.

  4. Frank Calberg

    En mulighed til at forny kirken kunne være i større udstrækning at involvere kunderne/gæsterne. Her er et par forslag:

    1. Spørg kunstnere og/eller børn, om de har lyst til at udstille deres malerier/tegninger i kirken.
    Efter gudstjenesten kunne man lave en auktion, hvor alle havde mulighed for at byde på malerierne/tegningerne. På den måde kunne man til gudstjenesten tiltrække både kunstssamlere samt børn og deres forældre/bedsteforældre.

    2. Spørg mennesker, der spiller et instrument og/eller synger, om de har lyst til at spille/synge en melodi/sang i forbindelse med gudstjenesten.
    De gange, jeg har oplevet, at en præst har taget et sådant initiativ, har det skabt stor glæde blandt deltagere i gudstjenesten. Desuden var tiltaget en fin afveksling til orgelspil og korsang.

    Præsten kunne informere om ovenstående nye tiltag til f.eks. gudstjenester, i avisen samt på kirkens blog og website, hvor interesserede også kunne tilmelde sig online.

  5. Frank Calberg

    Det er naturligt, at fornyelse af kirken vil støde på en vis modstand blandt personer, der arbejder for kirken. Det har vi her på bloggen i de seneste måneder argumenteret en del for. Således har deltagere her på kolindkuren.dk fremhævet adskillige eksempler på store, gamle og tidligere succesfulde virksomheder – såvel virksomheder med hovedkontor i Danmark og i udlandet – der er blevet ramt af successyndromet:

    Her er en kort forklaring af successyndromet:
    Selvtilfredshed, intern fokus, arrogance, ”vi ved bedre”, ”vi gør det på vores måde” mentalitet fører til aftagende fokus på kundernes (ændrede) behov, for høje omkostninger, aftagende grad af udvikling samt færre engagerede og/eller glade medarbejdere. Bl.a. disse aspekter medfører, at medlemmerne/kunderne/gæsterne holder op med at købe produktet/produkterne og/eller, hvis det f.eks. handler om en kirke eller en forening, melder sig ud. Resultaterne bliver følgelig dårligere. Problemerne forværres, fordi virksomhedens ledere og medarbejdere ikke vil erkende problemerne/krisen samt fortsætter med at gøre, som de altid har gjort.

    Jeg har i det følgende et forslag mere til, hvordan man kan arbejde positivt med den nødvendige fornyelse af kirken.

    Mht. nyt arbejde for de præster, der bliver tilovers, når kirker bliver fusioneret med andre kirker, vil jeg foreslå, at præsterne hjælper mennesker med at håndtere de forskellige FORANDRINGER, som mennesker i forskellige faser af deres liv arbejder sig igennem.

    Her er 5 eksempler:

     Præster kunne hjælpe mennesker, der går på pension. Jeg har talt med flere ældre mennesker, der har vanskeligt ved at håndtere den forandringssituation, de står i, når de går på pension.

     Præster kunne hjælpe ledere, der af deres ledere har fået besked på at reducere lønomkostninger pr. måned i deres afdelinger med X euro. For præsten handler det sandsynligvis her om at stille sig til rådighed som coach for både de ledere, der skal afskedige mennesker, samt de mennesker, der bliver afskediget.

     Præster kunne stille sig til rådighed som coach for mennesker, der henholdsvis bliver gift og skilt.
    Rådgivningen, som præsten giver parret både før parret er gift, og mens parret er gift, kunne f.eks. omhandle, hvordan parret kommunikerer med hinanden. Vi har på bloggen tidligere været inde på, hvordan man kan fremme dialog.
    Desuden kunne præsten – efter parret er blevet skilt – hjælpe hver af parterne med at finde ud af, hvad de hver især har lært, samt hvad de kan gøre bedre næste gang, de vælger at sige, at de vil være sammen med en anden person, ”til døden jer skiller”.

     Præster kunne hjælpe bankrådgivere, der f.eks. bliver opsøgt af mennesker, som har økonomiske problemer, eller af mennesker med en formue. Sandsynligvis drejer det sig her for præsten om at stille sig til rådighed som coach både for bankrådgiveren samt for dennes kunder.

     Præster kunne hjælpe sygeplejersker og/eller læger, der f.eks. arbejder med patienter, som har en uhelbredelig sygdom og kun har få dage/uger/måneder tilbage af deres liv. For præsten er det, i lighed med eksemplerne ovenfor, sandsynligvis nødvendigt både at stille sig til rådighed som hjælper for de professionelle – i dette tilfælde sygeplejersker/læger – samt for patienterne og deres familie/venner.

    Jeg ønsker jer alle en god søndag.

  6. Birgitte Saltorp

    Hvor er I dog gammeldags, venner! De fleste af de ting, I nævner, sker allerede i præstekirken, undskyld, folkekirken. Men der er ikke desto mindre ting, som burde gøres meget anderledes.
    Som i de fleste andre sager er det et spørgsmål om ressourcer. Når ressourcerne er til stede, kan der gøres meget. Og min påstand er, at ressourcerne er til stede, for så vidt der i folkekirken allerede gøres meget af det, I efterlyser – men samtidig mangler ressourcerne til at, undskyld udtrykket, optimere ydelserne. Jeg vil sidst i dette fyldige indlæg give et bud på hvad, der mangler i folkekirken.

    Faldet i medlemmer i procentdel af befolkningen skyldes ikke mindst væksten i antallet af indbyggere med muslimsk baggrund, OG at mange yngre melder sig ud med besked til præsten om, at de gerne vil spare pengene, mens de kan, og så kan de jo altid melde sig ind siden. I mine ti år som sognepræst hørte jeg dét argument langt oftere end det, at folk ikke troede på det med Gud og Jesus. (Det er lidt bittersødt, at de samme mennesker ikke havde problemer med at sende deres børn til arrangementer i kirken, bl.a. ”Minikonfirmand”, og at børnene fik børnebibler og andet godt på de tiloversblevne medlemmers konto.)
    Noget andet er, at fordi befolkningen vokser, er det stort set kun procentuelt og ikke i nær samme grad antalsmæssigt, antallet af folkekirkemedlemmer falder. Men det er jo ikke interessant at læse tal om kirken på samme måde, som vi læser dem om alt andet i samfundet… eller?

    Kirkens eksistensberettigelse er, at den skal hjælpe mennesker til et bedre liv og en bedre verden (og i sidste ende deres sjæles frelse, selv om udtrykket er forkætret) ved at pege på Jesus Kristus og det, han gjorde – meget af det stadig revolutionerende i forhold til den meget menneskelige kassetænkning.

    Tal med kunderne? Ja, gerne! Der er det konkrete eksempel med prædikestolen, og i gudstjenestens sammenhæng er der to muligheder med den, nemlig at præsten enten stiller sig et andet sted, og/eller at vedkommende er mere til stede i sit kropssprog. Et af de væsentligste problemer er for mig at se, at menighedsråd vælger præster med menneskeforskrækkelse – faktisk burde enhver ansøger til en præstestilling stille med en psykologisk profil, som sagde noget om kommunikations- og samarbejdsevner (en Talent Management-analyse kunne være fremragende i den sammenhæng).
    En anden måde at tale med kunderne på er den personlige samtale, hvad end den foregår i forbindelse med en kirkelig handling, som egentlig sjælesorgssamtale eller over køledisken i brugsen/ved festen i sportsforeningen m.m.m. Den personlige samtale er en pudsig størrelse, for det er jo ikke umiddelbart præstens ansvar, at NN får en god pensionisttilværelse – det er faktisk hans eget – omvendt vil der kunne komme meget spændende ud af sådan en samtale, hvis NN er minded for den.
    Mange præster er også involveret i forbindelse med parforholdskriser – men det véd naboerne selvfølgelig ikke, så det er en blandt mange ”usynlige” opgaver på præstens skema.
    Den personlige samtale trækker tænder ud. Det er ikke gjort med en halv time og så videre i teksten. Ofte vil den slags samtaler skulle foregå over meget lange forløb (for nogles vedkommende i årevis, fordi det, de bøvler med, fylder som at have en elefant på skødet), og som de fleste ”åndsarbejdere” vil vide, varer den slags samtaler gerne halvanden til to timer.
    Mange præster er fortvivlede over, at de ikke har tid nok til alle de samtaler, de gerne ville føre: folk bliver ved med at dø og ville giftes, der skal undervises fra ét til fem hold konfirmander, et tilsvarende antal hold minikonfirmander, og så er der aftenarrangementer, ældremøder, plejehjemsgudstjenester og forberedelse af søndagens gudstjeneste, for nu at nævne kerneområdet. Selvfølgelig er der i folkekirken som alle mulige andre steder enkelte, der tager afslappet på det, og kirken har også en tradition for at støtte små embeder, hvor der er tid til at forske (det er dog på vej ud), men de fleste præster har en arbejdstid på den høje side af 50 timer om ugen (mange tættere på 70). Så skal der flere aktiviteter og samtaler til, skal der også flere præster, der evner at tale med folk, til.

    Tag temaer op, der giver mening. Tja, hvis det giver mening at tale om kærlighed, om etik, om børneopdragelse, om at stresse ned, så er rigtig mange kirker godt på vej (og hvis ikke din egen er, så er nabokirken). Nu er kirken jo ikke en foredragsforening men et sted med bestemte værdier, så de skal selvfølgelig inkorporeres i det, der foregår. Derfor er der også tilbud til dem, der kommer i kirken, fordi de er kristne, og ikke fordi dagens spiseseddel ser fristende ud. Der kan sagtens være en god balance i det, især i kirker med mange ressourcer, økonomiske såvel som menneskelige. Men man må hele tiden have i baghovedet, ather er tale om en værdibaseret organisation, hvor det ikke gælder om at fylde rummet til sidste plads for enhver pris.
    I dag arbejder kirkerne i en kommune eller et provsti ofte sammen for at kunne tilbyde særlige arrangementer. Meget kunne uden tvivl være vundet ved at lægge kirker sammen, men skal det være din lokale kirke, der bliver nedlagt? Og gør det ikke noget, at du får en tilfældig af f.eks. fem præster (den vagthavende) i røret, når du ringer på nummeret til præsten, fordi du trænger til en samtale? Hvis man intet forhold har til kirken, kan det være det samme, men hvis man føler, man har et godt forhold til præsten, der konfirmerede ungerne og begravede bedstemor, så er vi ikke færdige med at overveje hvordan, den lige skal drejes.
    Og når vi nu nedlægger halvdelen af landets kirker, får vi et problem juleaften. At vi får problemer med at bevare nationale klenodier er en anden sag.

    En del kirker eksperimenterede i firserne med såkaldte dialog-prædikener, og jeg hørte så sent som i går et behjertet forsøg på at få en dialog i gang. Der er bare to snubletråde: dels at præsten (som i går) leder efter bestemte svar for at kunne komme videre med sin pointe, dels at en hel del mennesker ikke har lyst til at udstille deres følelses- og trosliv i en større forsamling. Ikke mindst af sidstnævnte grund foregår samtalerne oftest bedre i den mere neutrale konfirmandstue end i kirkerummet. (Og når det er sagt, så kan det SAGTENS lade sig gøre at aktivere hele kirken og på anden måde få alle til at lytte – det kommer også ofte an på kvaliteten af det, der bliver lavet.)
    Den begavede tilhører vil kunne hjælpe sin præst til at blive en bedre prædikant ved efter gudstjenesten at sige f.eks.: ”Jeg forstod ikke lige det og det” ”Du talte om sådan og sådan, og det kunne det være spændende at få uddybet”. Personligt synes jeg også, man, hvis man i øvrigt er positivt indstillet overfor præsten, kan sige: ”Véd du hvad – du taler altså i et sprog, der er så fjernt fra min hverdag, at jeg griber mig selv i at holde op med at lytte”. Og hvis du tror, at en god prædiken er noget, man ”bare” ryster ud af ærmet, så tilbyd din præst at prædike ved en aftengudstjeneste!

    Jeg er enig i, at kirkerummet er stift, men det er menneskesindet også, så visse ændringer er svære at få lov til at lave, enten på grund af menigheden eller på grund af Nationalmuseet. En moderne kirke er også federe at være præst i, fordi man har bedre mulighed for øjenkontakt med den enkelte, men der er mange mennesker, der efter gudstjenesten sådan et sted gør præsten opmærksom på, at det jo ikke er en rigtig kirke. Så det er ikke kun ”kirken”, der skal flytte sig.

    Musikken skal være kvalitet. Og det er uanset, om den er gammel eller ny. Man kan sagtens lave en sød sang med en sød lyd, som det er hyggeligt at synge, men hvis det handler om værdier, så skal der lidt mere ”rugbrød” i salmerne, og det er der meget langt imellem. Jeg kæmper selv for at skrive salmer til nogle Queen-melodier, fordi jeg der ikke er i tvivl om musikkens kvalitet, men skulle det lykkes at få helstøbte salmer ud af det, så kan det være en forhindring, at de fleste organister i deres regulativ har en passus om, at de ikke behøver at spille andre melodier en de traditionelle (koralbogen også kaldet). I øvrigt er mange mennesker ikke klar over, at det er ret få moderne melodier, der egnet til at synge fællessang på, sandsynligvis fordi vi generelt synger for lidt.
    I mange kirker spilles og synges der allerede ret moderne. Og efter gudstjenesten står folk så enten i kø for at sige, hvor dejligt det var, eller at det er i hvert fald ingen ”rigtig” gudstjeneste, for der var alt for meget nyt. Det er godt nok svært at stille alle tilfreds!
    Jeg elsker gospel-sang, men jeg er forbeholden over for at indføre den som fast del af gudstjenesten. Hvorfor? Fordi det er meget få danskere, der er så kropslige, at de overgiver sig til sangen. Og så er det ærligt talt en flov fornemmelse at synge gospel. Omvendt melder jeg mig gerne som prædikant, hvis nogen vil lave en gospel-kirke, hvis de bare lover at ”gynge med” (og teologien i øvrigt er i orden).

    Der foregår allerede gudstjenester på caféer, på torve og pladser, i indkøbscenter osv. – bl.a. menigheden i Gellerup ved Århus har mange erfaringer med det. Selv har jeg fast holdt gudstjeneste i ølteltet på det lokale kræmmermarked, det ene år med duoen Lis og Per som musikalsk indslag ;-) Og selvfølgelig kan der foregå meget mere af den slags, men vi er igen havnet i præstekirke-problemet: ikke nok udadvendt kvalificerede præster til at tage opgaverne op – eller også er der bare ikke nok timer i præsternes døgn, hvis de også skal nå en samtale en gang imellem.
    Temagudstjenester er der også mange af rundt omkring. Nogle steder fungerer de godt med brunch eller spaghetti og kødsovs, andre steder har man opgivet dem på grund af manglende tilslutning, eller fordi præsten ikke har lyst til også at skulle lave spaghetti og kødsovs, dække bord m.v., fordi folk svarer undvigende, når præsten beder om hjælp. Alt er muligt, bare ressourcerne er der, men ligefrem at bestille maden hos et catering-firma er nok at tage folkekirkens økonomi ualvorligt. Men hvis flere vil sige ja til at hjælpe, kender jeg adskillige kirker, som kan bruge en hånd!

    Selvfølgelig kan der nedlægges præsteboliger rundt omkring – det er der mange gode grunde til. I visse kommuner, f.eks. fra Gentofte kommune og nordpå, må man så acceptere, at præsten har lang transporttid, fordi man på en præsteløn ikke har råd til at bo i nærheden (og slet ikke som enlig), og at præsten derfor udenfor kontorets åbningstid kun kan træffes telefonisk. Og så kan man ikke forvente, at præsten skal deltage i sognets liv i øvrigt – det er i dag ikke usædvanligt, at præsten går ind i skolebestyrelsen eller lokalhistorisk forening eller andet lokalt forankret.
    Ergo er det ikke kun præsterne men også menighederne, der skal vænne sig til ændrede vilkår.

    At lave kirker om til internet-caféer forekommer mig lige så gammeldags som at lave dem til kunstudstillinger m.v. Hvis kirkerne ikke skal være kirker og ikke skal ligge de kirkelige budgetter stort set lige så meget til last, som de gør nu, må de sælges, og så må det være markedskræfterne, der bestemmer, om de skal være boghandler, rollespilsrum, rum til opbevaring af svævefly eller noget andet. (Der er selvfølgelig lige det med Nationalmuseet…) Og så kan de ikke bruges til jul!
    Hvis vi nedlægger kirker uden at sælge dem fra, er det kun personaleomkostninger – og bestemt ikke dem alle sammen – vi sparer, og den helt store udgift på de kirkelige budgetter er vedligeholdelse af bygningerne. Vedligeholdelsen kan ikke spares, hvis bygningerne skal bruges til andet formål, som stadig er i kirkens regi.
    Noget andet er, at vi, hvis vi nedlægger to kirker ud af tre, får et positivt pladsproblem – og så skal der også være dåb, vielser og begravelser på samlebånd i de tiloversblevne kirker. Det vil blive lidt mindre personligt, men der er penge i det.

    Kunstnere og børn udstiller allerede i kirkerne. Tanken om at bortauktionere deres værker er vist ikke benyttet så mange steder, men den er ikke helt tovlig. Dog kan man overveje hvem, der skal have pengene, når værkerne bortauktioneres. Er det den professionelle kunstner eller kirken, amatøren eller kirken? Og hvorfor er det kun kunstnere, der skal drives rovdrift på? Idéen er god, men kræver yderligere overvejelser, inklusive konkurrence-over ejelser i forhold til lokale gallerier m.fl.

    De fleste informerer allerede som nævnt i Calbergs indlæg, bort set fra at det nok er meget få præster, der finder tid til OGSÅ at føre en blog.
    Jeg er nok ikke den eneste præst, der har fungeret som sparringspartner for ledere i forbindelse med omstruktureringer. Men tiden til det er fundet ved at forsømme hjemmefronten. Roskilde Stift har for et halvt års tid siden ansat en præst i en 50%-stilling til at tage sig af kontakt med erhvervslivet – det forekommer ualvorligt, eftersom vedkommende dækker hele Sjælland eksklusive København og Nordsjælland, men det var sandsynligvis ikke til at skaffe midler til mere.
    At hjælpe bankrådgivere er måske lige i overkanten (præster lider sjældent under GOD økonomi), men bankrådgiverne kan da omvendt foreslå folk at tale med præsten, hvis det hele er ved at ramle. Og er det arbejdsgiveren eller præsten, der har ansvaret for, at medarbejderen trives i jobbet?

    Der er mange gode forslag i de forskellige indlæg. Meget af det foreslåede foregår allerede, men folk opdager det ikke, fordi de ikke læser kirkebladet, kirkens hjemmeside, lokalsprøjten eller præstens blog, og fordi de heller ikke bevæger sig derhen, hvor det sner (og jeg mener ikke Antarktis).
    Vi har i dag en præstekirke. Dels fordi kommunikationen for den sjældne gæsts vedkommende ser meget monologisk ud (fra prædikestolen), dels fordi en masse mennesker mener, at det er op til præsten alene at sørge for, at der sker noget. Præsten (og et eventuelt aktivt aktivitetsudvalg) kan så bestille lige så mange musikere, foredragsholdere og kunstnere, det skal være – det vil stadig se ud som en monolog ”fra os til jer”.
    Hvis det med kirke og kristendom er vigtigt og ikke noget, vi rituelt brokker os over ligesom skatterne og vejret, så må vi tage vores holdninger og ønsker alvorligt og handle derefter.
    Hvis folkekirken skal ændres, så må DU på banen. Med de ressourcer og den viden, du har. Ikke som en hvid tornado, men som en inspireret inspirator. Altså som en, der med kendskab til og respekt for det gamle vil være med til eller endda gå foran i at tænke nyt.
    Der skal være valg til landets menighedsråd i efteråret 2008, så du kan stadig nå at opgradere dine kirkeerfaringer, inden du melder dig som kandidat.
    En anden mulighed er at gå ind i eksisterende aktiviteter eller at tilbyde sig som primus motor i nye aktiviteter. De kan så enten være projektorienterede, altså med en afslutning, eller fortløbende.
    Noget af det, hvor denne blogs læsere vil kunne bidrage med, kunne være kurser for personale og frivillige i at arbejde i projekter og at følge op på tingene. Vidensdeling, erfaringsbank, rekruttering, konflikthåndtering og meget, meget andet mangler ofte på lokalt plan. (Vær i øvrigt opmærksom på, at du risikerer, at den kirke, du engagerer dig i, er en af dem, der vil blive nedlagt efterhånden – kan du hæve dig over den tanke?). Og så er der de større strukturmæssige ændringer, som man skal arbejde politisk gennem bl.a. Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer eller det politiske parti, man er medlem af.
    Selv om der er meget godt i gang i den kirke, som mange af os har et blandet forhold til, vil en ordentlig blodtransfusion i 2008 ikke være det værste, der kan ske.

    Hvis ingen gør noget, sker der ingenting.

  7. Frank Calberg

    Tak for en fænomenal feedback, Birgitte.

  8. Frank Calberg

    Her er forslag til de præster, der vil videre med udvikling af kirken.

    1. Vælg – blandt ovennævnte ideer – 1 eller 2 ideer ud.

    2. Prøv ideerne af.

    3. Hvis jeres kunder/gæster bliver glade for de nye tiltag, så fortsæt og udbyg disse nye tiltag.
    Hvis de fleste kunder foretrækker noget andet, så glem ideerne og start ved punkt 1 igen.

    All the best til jer.

  9. Frank Calberg

    Jeg satte mig for at finde ud af, hvorfor mennesker går i kirke. Jeg talte bl.a. med en i øvrigt sympatisk præst fra den lokale kirke om det. Her er de behov, jeg fandt frem til:

     Reflektere. Bearbejde tanker og følelser vedr. forandringer i livet, f.eks. fødsel og død.

     Blive informeret om hvad der står i bibelen.

     Blive set samt være anset af præsten og af andre mennesker.

     Socialisere, være i lokale med andre mennesker, være mindre ensom.

     Være sikker på at komme i himmelen.

     Komme til ro ved f.eks. at synge samt lytte til musik og en prædiken.

    Vedr. behovet for at blive informeret om, hvad der står i bibelen, klarer Max McLean det ret godt. Skru lidt op for lyden på din computer, klik på dette link, og tryk på PLAY for at høre Mr. McLean læse fra bibelen ca. 1 minut. Han læser noget nyt hver dag.

    http://www.ibs.org/dm/audio/

  10. Frank Calberg

    Prøv at se denne idébank fra Folkekirken i Roskilde Stift.

    http://www.roskilde.folkekirken.dk/Id%C3%A9bank.aspx

    Jeg synes, det er positivt, at de i Roskilde sætter tryk på udvikling af kirken. Hatten af for dem.

  11. Frank Calberg

    Til jeres information: Firmapræst Lene Munch løser i 2007 opgaver for Nordea i Roskilde.

    Se her hvis I vil vide mere om dette innovative tiltag.

    http://jp.xstream.dk/jp.php?category=176&id=4104

  12. Frank Calberg

    I Sihlcity, Zürichs nye, imponerende storcenter, der åbner her i marts, er kirken rykket ind.

    Kirkens åbningstider: Kl. 9 til 21 hver dag – undtagen søndag.

    Sihlcity Kirche arbejder på tværs af religioner.

    Læs mere om det innovative tiltag her:
    http://www.sihlcity.ch/de/ueberuns/mieterportraits/Kirche.html

  13. Frank Calberg

    Her er et eksempel på redefinition af en lukket kirke – til gavn for flere tusinde psoriasispatienter: Vesterø Havnekirke bliver ombygget til kur- og behandlingscentret Læsø Kur & Helse, der vil udnytte Læsøs mineralholdige salt til gavn for især psoriasispatienter.

    I kan læse mere om det tankevækkende initiativ bl.a. her:

    * http://www.saltkur.dk/00005/

    * http://www.realdania.dk/Fundsproject/Flagship/Byprojekter/L%C3%A6s%C3%B8+Kur+,-a-,+Helse.aspx

  14. Frank Calberg

    Hej igen!

    Hvad med at invitere kunderne/borgerne til selv at forberede og afholde gudstjenesten? Præsten kan hjælpe som f.eks. coach/rådgiver.

    Jeg tror, at både præsten og borgerne, der gennem dette initiativ i højere grad bliver deltagere, vil lære en del.

    Just an idea.

  15. Frank Calberg

    Birgitte kom i starten af sin kommentar ovenfor til at kalde folkekirken for præstekirken.

    Hvis der er nogen, der synes, det er lidt for langt ude at involvere mennesker, dvs. alle der er interesseret, i at forny/udvikle kirken, så bliv inspireret af dette interview

  16. Frank Calberg

    Jeg læste i denne artikel, at arkitekter skal konkurrere om, hvad de 10 lukkede kirker i København skal bruges til. Kunne man forestille sig, at én eller flere af de i konkurrrencen deltagende arkitekter anvender en blog, hvorigennem de kommunikerer med mennesker i resten af verden – og på den måde får ideer/indspark/input/forslag til udviklingen af de nye tiltag?

    Blot en tanke.

  17. Frank Calberg

    Er der nogen, der ved, om der er nogle præster i Danmark, der sammen med borgere arbejder på tværs af religioner – dvs. eksempelvis forsøger at finde ligheder mellem religioner og sammen med borgere konstruktivt prøver på at forstå forskelle mellem religioner og skabe forståelse for årsager til disse forskelle. Samarbejdet kunne f.eks. foregå på en blog som denne.

    En idé: Hvad med at vi alle kontinuerligt stiller os selv spørgsmålet ”Hvad kan vi lære af mennesker, der tilhører forskellige religioner?”. For at finde svar på spørgsmålet, start f.eks. på Wikipedia.

  18. Frank Calberg

    En ekstra kommentar til udviklingsopgaven omkring de 10 lukkede kirker i København:

    Såfremt arkitekterne og andre konceptudviklere på tværs af forskellige brancher er dygtige til i forbindelse med den forestående ”creative destruction” af de 10 lukkede kirker at involvere / outsource opgaver til interesserede mennesker/borgere (eventuelt globalt) ved at bruge blogs samt andre af de mange interaktive og kollaborative internetteknologier, som i den tid, vi lever i, markant ændrer måden, mennesker arbejder sammen på – på tværs af funktioner, hierarkier, virksomheder, lande mv. – tror jeg, at der er mulighed for at rykke op i verdensklassen. M.a.o. er der med dette lukningsinitiativ åbnet op for at skabe fornyelse på flere forskellige områder. Hvad mener I?

    Jeg håber ikke, der bliver snakket alt for meget – men at der løbende bliver prøvet nogle ting af.

  19. Frank Calberg

    Er der nogen, af jer, der har gjort sig tanker om, hvordan kirkegårde skal se ud fremover?

    1. Skal de se ud, som de altid gjort, dvs. 0 fornyelse?

    2. Skal der ske fornyelse/udvikling af kirkegårde?

    Til de, der forestiller sig, at der skal ske en fornyelse/udvikling af kirkegårde, kunne jeg godt tænke mig at spørge om, hvad I forestiller jer. Er der f.eks. andre muligheder end en kirkegård?

  20. Frank Calberg

    Med reference til ovenstående vil jeg spørge jer, om det er lidt for vildt at stille spørgsmålet “Hvordan kan en kirkegård gøres levende”?

    Hvis I ikke mener, at spørgsmålet er helt hen i vejret, kunne jeg godt tænke mig at spørge jer om, hvordan I forestiller jer, at kirkegårde kunne ”friskes op”? Kunne man forestille sig, at det bliver mere naturligt at gå, løbe, cykle gennem en kirkegård – dvs. at en kirkegård bliver en mere integreret del af byen, end den i mange byer er i dag? Kunne blomsterhandlere have butikker på kirkegårde? Hvad ser I for jer, når I tænker videre?

  21. Frank Calberg

    Jeg har lagt mærke til, at flere kirkegårde er omgrænset af hæk, hegn, mur el. lign. Kunne I forestille jer et mere åbent kirkegårdsdesign? Hvorfor / hvorfor ikke?

  22. Jette Jakobsen

    Jeg tror at vi skal lade de efterladte, have deres små mindehaver i fred. Vi andre kan også godt gå en tur på et dejligt fredfyldt sted. Det må vi jo godt, bare vi opfører os..som det forventes på en kirkegård. Dem der har et gravsted, betaler jo også for den lille stump jord. Blomsterhandleren, har da tit butik ved kirkegården..ikke på kirkegården. Her var jeg godtnok gammeldags ikke? Men jeg ved hvad de små steder betyder, for mange mennesker. Måske ændrer det sig i fremtiden, men det er ikke endnu. I de store byer er der allerede mere liv på kirkegårdene, sådan har det vist været længe..af mangel på grønne pletter. Det er jo ikke ved de almindelige små gravsteder, ungdommen tager solbad, eller læser til eksamen. Det er mere de åbne grønne plæner mellem gravene, og slet ikke de nye grave. Nej det er gamle digtere, skuespillere osv osv. Jeg tror at ungdommen søger ind på kirkegården, for at finde en slags fred og ro.
    Det er ikke så tit man oplever musik, øl..fest og farver, som i andre parker, det er trods alt en kirkegård.
    Hækken, stendiget, muren afgrænser vist den indviede jord ikke, der hvor alle er lige og freden råder..så den må nok være der. lad dem der bruger kirkegården bestemme her, vi betaler da kirkeskat ( hvis vi vil) Hvorfor vil du lave om på det Frank? Vi må jo alle gå en tur der, sidde og læse osv osv, bare vi opfører os “pænt”.

  23. Helle Munch Oldefar

    Tillykke med din egen blog Frank ;-)
    Jeg er selv ateist, men tager da gerne min gamle moster med i kirke om søndagen og med ud til hendes mands og datters gravsted. Jeg respekterer de ritualer der er, og vil da ikke drømme om at fornærme nogen religiøst.
    Nogle steder er de meget restriktive, men så kunne man jo lade sine døde begrave et sted, hvor man kan få lov til at udfolde sig på anden vis. Måske man fra kirkens side – som er et ‘væsen’ på lige fod med sundhedsvæsenet – skulle markere sig mere eksplicit, så folk ved, hvad de får!

  24. Frank Calberg

    Fint input at arbejde med differentiering, Helle. På den måde kan kirkegårde rundt omkring i landet lære af hinandens initiativer.

  25. Frank Calberg

    Er der nogen, der ved, om det i nogle kulturer er mere almindeligt at tale om udvikling af kirkegårde end i andre kulturer?

  26. Jette Jakobsen

    Kære Frank.
    Nu siger du bare fra hvis jeg er “for meget”, jeg kan godt tåle det. Jeg har set din hjemmeside, og prøvet at forstå det jeg kan, på mit skoleengelsk..godt hjulpet af min ordbog. Du er så god til at stille spørgsmål, men du svarer sjældent. Hvorfor vil du vide disse ting?
    Nu er det mig der spørger Frank! Har du familie, som er ved at blive ældre? Har du børn? Har du prøvet at mangle økonomiske midler? Har du stået i situationer, hvor du behøver sanfundets hjælp ( ingen ved alting) ?
    Dette er spørgsmål, som er dukket op i en “halvgammel” kones hjerne, men hvis jeg er “for meget” , så siger du bare “hvad kommer det dig ved?)
    Spurgt i allerbedste mening.
    De bedste hilsner fra Jette.

  27. Anni Lomborg

    Kære Frank!

    Ja, som Jette siger du stiller godt nok mange spørgsmål :-) og det er godt, for man skulle jo gerne blive klogere af svarene. Det synes for mig som om du vil lave om bare for at få en fornyelse. Og jeg synes også at forandring fryder. Der er bare ting som ikke kan eller bør ændres på. Og det er balndt andet vores Folkekirke og hvad dertil hører. du har med dine spørgsmål kirkegårdene i fokus. Som Jette rigtigt skriver er det indviet jord, og hvis du ikke ved hvad det vil sige så synes jeg du skal finde ud af det. I stedet for at lave om på de indviede “væsener” som de bliver benævnt af Helle Munch Oldefar, bør man vedligeholde vores dejlige og smukke kulturarv. Og det gør menighedsrådene meget flot rundt om i vores dejlige land. Jeg er selv Kirketjener/graver afløser ved en af landets smukkest beliggende kirker. Engbjerg. Den har fået sat det gamle kampestensdige om, det er blevet så smukt og bliver beundret af alle. Kirken bliver også brugt til andet end den traditionelle Gudstjeneste. Der er utrolig meget bevægelse i Den Danske Folkekirke, man skal bare gøre sig selv den tjeneste at opleve det, live. God førnøjelse. ;-)

    Venlig hilsen
    Anni.

  28. Frank Calberg

    Til Jette og Anni: Jeg undskylder, at jeg – for jeres vedkommende – tilsyneladende gik for langt vedr. kirkegårdsudvikling. Min tanke var at skubbe lidt til mentale modeller, måden vi tænker på.

    Til Anni: Da jeg ikke bor i Danmark, kommer jeg sandsynligvis ikke forbi Engbjerg, som du henviser til, lige med det samme. Men mange tak for informationen. Den sætter jeg pris på.

  29. Frank Calberg

    Til Helle: Du skriver ovenfor følgende:

    ”Måske man fra kirkens side – som er et ‘væsen’ på lige fod med sundhedsvæsenet – skulle markere sig mere eksplicit, så folk ved, hvad de får!.

    Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener?

    Jeg har et enkelt spørgsmål til dig (tolk det eventuelt som et svar): Handler det i de to ”væsener”, du omtaler, ikke om at fokusere mere på efterspørgsel frem for udbud? Blogs og andre interaktive/kollaborative teknologier er udmærkede, synes jeg, til at involvere mennesker.

    Blot en tanke.

  30. Jette Jakobsen

    Du behøver ikke at undskylde Frank, men det var pænt gjort.
    Jeg tror (og ved) at vi tænker forskelligt, på flere trin i livet. Engang tænkte jeg ikke så meget over kirkegårde, men efter hvad jeg har erfaret, hvad de betyder, for andre mennesker..har jeg lært lidt mere.Nok også efter at det er der, jeg kan “besøge” min far.
    Jeg er meget enig i, at kirken kan bruges til mange ting, det tror jeg nu også sker rundt omkring. Den kirke omkring mig, har mange flotte musik ting, foredrag, fællesspisning, børneklub m.m. Mit barnebarn i København, går i ungdomsklub i sin kirke. Så der er gang i nogle ting.

  31. Anni Lomborg

    Kære Frank

    Din undskyldning er modtaget med glæde, det er bare så stort at man kan sige undskyld, for det er ikke altid særlig let.
    Jeg vil gerne rose din hjemmeside for dine påskebilleder, (blomsterbilleder) de er flotte du har “se øjne” – Min ældste søns hjemmeside er også på engelsk, det er træls, men også forståeligt nok da i jo er mere internationale, på en måde.

    Venlig hilsen
    Anni

    Til Jette – din lille beretning, et andet sted på bloggen, om da du var barn og spiste oblaterne i din bedstemors kirke – var sød. :o)

  32. Frank Calberg

    Tak for din ros, Anni. Jeg sætter pris på det. Det skaber positiv energi, når mennesker giver komplimenter til hinanden.

  33. Frank Calberg

    Mht. kirkegårdsudvikling, der er omtalt kort ovenfor, er jeg i Schweiz blevet opmærksom på et alternativ til de traditionelle kirkegårde. Se http://www.friedwald.ch/friedwald/index.shtml for mere information.

    Det kunne i denne forbindelse være interessant at høre fra mennesker, der arbejder med kirkegårde. Hvad synes I om FriedWald?

  34. Frank Calberg

    I denne artikel http://jp.dk/indland/article1385510.ece læste jeg, at udgifterne til lønninger til gravere, organister, kordegne, korsangere og medhjælpere på 20 år er vokset med 50 procent.

    Professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen, Københavns Universitet forklarer, at når folkekirkens udgifter er løbet løbsk, skyldes det grundlæggende en uklar struktur og mangel på ledelse.

    Er det traditioner, der gør det vanskeligt at gennemføre forandringer af kirken?

    Kirkelokkerne har netop ringet. I denne forbindelse kom jeg på en idé til jer:
    I stedet for klokkespil fra kirken, hvad med – i stedet for – at spille 1 minut af en melodi, der er populær i tiden? En ny melodi hver søndag der ville overraske mennesker positivt. Eller hvad med blot at prøve noget andet end klokkespil?

    Ha’ en god søndag alle sammen.

  35. Jette Jakobsen

    Nej Frank…her er jeg håbløs gammeldags, desuden ringer de fleste kirkeklokker, uden hjælp af menneskehænder. Lyden af kirkeklokker, betyder meget mere for mennesker, end vi ved. Vi kan og kommer alle i en situation, hvor de måske også betyder meget for os selv.
    Jeg kender et menneske som er graver, i den danske folkekirke og har været det i mange år ( han er såmænd ikke så højt lønnet. Dog må han i den tid hvor planter og ukrudt gror, have ekstra hjælp på fordi: Engang holdt familier selv deres gravsted, det er der ikke mange som gør mere, man betaler sig fra det. Så der må også være nogle indtægter!
    Engang var det måske skolelæreren som spillede i kirken om søndagen, eller byens spillelærerinde..sådan er det jo ikke mere. Koedegnen har sikkert fået en masse skrivearbejde, ligesom alle os andre. Desuden skal han lære dåbsforældre, brudepar, mennesker som skal have ordnet en begravelse, hvordan det gøres…for vi ved det ikke selv mere, ikke så mange da.
    Jeg ved godt, at der bruges mange penge til folkekirken i forhold til dem der sidder der om søndagen, men kirken er andet end søndagsgudstjeneste. Desuden betaler vi kirkeskat, og kan melde os ud..hvis vi ikke vil være med mere.
    Den musik som er populær i tiden, er der langt fra alle som holder af, slet ikke i svære stunder. Hver ting til sin tid.
    Også god søndag fra mig, og jeg har ikke været i kirke, for jeg er på arbejde hver anden søndag, og dem jeg har fri, sidder jeg ikke i kirken kl 10, men jeg holder meget af den er der.

  36. Helle Munch Oldefar

    Folkekirken er et ‘væsen’ som sygehus’væsenet’, Politiet og Forsvaret. De vokser sig så store at de er svære at kontrollere, og de føler sig nærmest urørlige fra politisk hold.
    Stat og kirke bør gøres fri for hinanden. Så er det ikke længere skattepenge, men de private donationer – tiende – der bruges. Alle der ikke er medlemmer af Folkekirken betaler jo også til dens drift. Mange vil sikkert gerne betale til det rent kulturelle i bevaringen af dem som en del af kulturarven, men betale til dem som et religøst ‘væsen’? Nej tak.

  37. Frank Calberg

    Til Helle: Med reference til din kommentar ovenfor vil jeg gerne spørge dig, om du vil give et par konkrete eksempler på din sidste sætning. På forhånd tak.

  38. Per Feldvoss Olsen

    Jeg mener at Helle har helt ret i sit indspark – hvad er det egentligt vi får fra Kirken? I den sammenhæng er det interessante jo netop ikke vores gravsted – er Kirken=døden?
    Hvad er det mere Kirken kan – og hvordan får vi sluppet folkekirken fri af staten?

    Jeg mener at folkekirken ganske enkelt trænger til en “mini-reformation” – dette kan blandt meget andet etablere en ‘mulighed’ for at kirken/staten kan genetablere/konfirmere sit forhold!

    Denne minireformation, er naturligvis ikke en traditionel kirkereformation (altså er det IKKE en teologisk begrundet reformation jeg peger på), men jeg mener at der er en stor mulighed i at ‘Kirken selv demarkere sekulariseringen’ – altså en klar demarkering af skellet mellem det Kristendommen, og det sekulære samfund. Hele grundlaget for at vi har forholdet kirke/stat, er jo ikke alene historiske/politisk begrundet – forholdet bygger måske også på at denne religion faktisk kan fungere langt bedre sammen med et “sekulære modstykker”, end den ville uden.

    En sådan sekulariseringsøvelse, ville potentielt kunne bringe folkekirken tilbage i den aktive og folkelig rolle – hvor de Kristne, og Danskerne som helhed, faktisk kan være stolte over den måde vi har indrettet os på.

    Det ville være et fint træk at Lars og Jørgen gik sammen og skabte grundlaget for at udforske sådanne muligheder, jeg skal gerne bidrage med provokerende/tilfældige indspark og metoder – hvem ved det er måske slet ikke inden for politik og erhverv at globaliseringen skal vindes?

    MVH Per

  39. Frank Calberg

    Til Per: Har du 5 forslag til konkrete fornyelsesinitiativer at starte ud med? På forhånd tak.

  40. Jette Jakobsen

    Med fare for at jeg skriver i et andet sprog, end i kan på bloggen…prøver jeg alligevel. Jeg mener ikke at der findes en finere ramme, i sorg og glæde end vores kirker. Det er måske mest kultur og historie, for jeg tror ikke på, at jeg er skabt af et ribben fra en mand. Engang troede mange mennesker nok på det, fordi de ikke vidste andet ( det gjorde jeg også som barn, og i mange år).
    Jeg har jo oplevet, mange gange, hvad et kirkerum og en god præst betyder..især i de svære stunder. Måske kan jeg kun tale for mig selv? Men så er der mange der er ligesom mig. I svære stunder ( og dem får vi alle), bliver mennesket “lille”, det har jeg oplevet mange gange. Fordi jeg arbejder med mennesker, og har sagt pænt farvel til mange, taget hånd om pårørende osv osv.Da det blev min egen far, og min søns 18 årige ven( som ikke magtede livet), venners små børn, også de ufødte, da lærte jeg hvad kirken og troen betød…selvom jeg ikke er lavet af et ribben. Det er ikke noget man kan vælge til og fra, for vi tror det ikke, før vi står i situationen. Da er det godt at nogle, tager hånd om os. Så kan det godt være at det er blevet for dyrt…det ved jeg ikke. Der står også en hjertelæge, til at motage mig, hvis jeg bliver syg på den måde…det vil jeg da håbe, og gerne betale til.

  41. Per Feldvoss Olsen

    Hej Frank,
    Ikke umiddelbart(!!), der bliver jo ikke nødvendigvis tale om en fornyelse eller en forandring – måske nærmere forankring? Det som Kirken ‘kan’ i dag er, efter min mening, bredt og folkeligt nok – men dette “drukner” i politik, postmoderne retorik/new-age og værdipolitiske/fanatiske indslag. Denne dialektik betyder primært at Kirken ofte “står på hælene”, hvilket kan gøres overflødigt.

    Som i alt sådant arbejde er der en stor fare for “konvergent tænkning”, og dermed risiko for et stort værditab og lukkede løsninger (Det forfører os alt for ofte til sekteriske/missionerende ideer!). Folkekirkens ånd er principielt modsat: åben – og dermed ville det være ‘strategisk uklogt’ (læs uinteressant), at snakke om “fornyelser”/forandringer, målsætninger eller problemer …. på dette tidspunkt. (Den åbne proces vil ofte løse problemer, som vi ikke kan forestille os/forudse… )

    Hvis jeg skal være mere konkret må jeg (igen) pege på at øvelsen kan indledes med en seriøs filosofisk refleksion over hvordan magtforholdene mellem kirke/stat kan anskues. I den forbindelse er det væsentligt at dette forhold beskrives konceptuelt via en tredeling. Den dialektiske opdeling stat/Kirke giver konflikt – teorien bag dette skal jeg forskåne dig for, men du kan se den i treenigheds læren, magtens tredeling, med flere.

    Den mulighed jeg peger på her, er der måske primært i kraft af at Kirken kan trække på personer som har en stor integritet. Disse påersoner behøver fx ikke benytte et sådant projekt til at profilere sig selv politisk eller internt, men de vil være i stand til at arbejde med åben løsninger, som ganske givet kan afgive/forrykke magten til fordel for nye muligheder. ;-)

    @ Jette, det du beskriver er netop “kerneydelser” som Kirken giver traditionelt – problemet er måske at nogen finder på at opgøre dette konto for konto, hviket passer fint ind i en “staten mod kirken” dialog. Jeg påstår at denne konflikt bliver mindre interessant når vi folder hele Kirkens potentiale ud!

    Det jeg foreslår er at Kirken kan ‘tage initiativet’ og reformulere sin position i forhold til sekulariseringen. Dette vil alt andet end lige, også betyde at almindelige mennesker kan forholde sig mere åbent til hvor de stå i forhold til Kirken – det er min overbevisning at mange af os ville opleve dette som et positivt initiativi som

    VH Per

  42. Frank Calberg

    Tak for din feedback, Per. Fint input at bakke mennesker op i at folde deres potentialer ud.

  43. Helle Munch Oldefar

    @ Frank
    Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med ‘sidste sætning’, for den synes jeg er ret klar, men jeg vil præcisere:
    ALLE skatteydere i Danmark betaler til en Folkekirke – uanset om de er medlemmer eller ej. De,, der betaler kirkeskat, betalter naturligvis mere, men de har jo også ret til visse ydelser og ønsker at støtte dette religiøse ‘væsen’.
    Hvis man skilet stat og kirke ad, så de der virkelig ønsker at være medlem blot betalte dertil – ligesom muslimer og Jehovas vidner betaler til deres trossamfund – så kunne ALLE vi andre betale til kirkernes bevarelse via skatten til kulturarven. Det mener jeg er en forpligtelse uanset tro, så vi ike ender som i Afghanistan med ødelagte Buddha statuer.
    Jeg håber, det var svar nok :-)

  44. Frank Calberg

    I kirken ”Offene Heiliggeistkirche” http://www.ohk.ch/ i Bern, Schweiz, er der bygget en café ind i et hjørne af kirken.

  45. Frank Calberg

    Her er en hjemmeside, der henvender sig til det enkelte menneske. Fint initiativ. Godt design. http://connect09.com/

  46. Frank Calberg

    Her er en utraditionel start på et bryllup. Samtlige brudepiger og –svende til Jill og Kevin’s bryllup danser ned ad kirkegulvet. Jeg blev opmærksom på den 5 minutters video via denne artikel: http://jp.dk/timeout/article1763595.ece Videoen er blevet et kæmpehit på YouTube.

    Er det private initiativer som dette, der driver kirkeinnovation?

  47. Lars Kolind

    Interessant video, som ikke støder mig – men jeg tror dog ikke den stil er vejen frem i DK. Kommer tilbage med en blogpost om samme emne senere.

  48. Helle Munch Oldefar

    Det er den fedeste video Frank. Tak for linket på facebook, som jeg straks sendte videre til nogen der snart skal giftes. Den danske folkekirke er alt for kedelig!
    Jeg var selv i USA i Påsken, hvor vi var i kirke, og det er altså noget andet og medrivende end det ZZZZZZZZZZZZZZZZZ herhjemme ;-D

  49. Frank Calberg

    Interessante innovative tiltag i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Eksempler:

    - Sensorer på bænkene, som aktiverer varmekilder, når folk sætter sig på dem.
    - Forsatsruder holder på varmen i kirkerummet.

    Gode initiativer som øger tilfredsheden for gæsterne/kunderne samt bringer energiforbrug og omkostninger ned.

    http://www.berlingske.dk/article/20090908/koebenhavn/90908108/

  50. Frank Calberg

    Jeg kom forbi denne artikel med information om, hvor man kan downloade biblen til sin mobiltelefon http://www.berlingske.dk/article/20090921/danmark/90921083/

  51. Frank Calberg

    During this talk, Gary Hamel asks why church should be a lecture and not a discussion. Mr. Hamel suggests, for example, that more ideas are created, and that a tool like DELL’s initiative IdeaStorm could be a possible tool to use to generate new ideas, more options.

    As an innovative initiative, Mr. Hamel also mentioned Ebenezers Coffeehouse, which is owned and operated by National Community Church.

    http://mppc.org/series/gary-hamel/shifting-tides

  52. Frank Calberg

    Here’s some more inspiration: 7 innovative initiatives at Predigerkirche in Zürich

    http://frankcalberg.blogspot.com/2009/12/7-innovative-initiatives-at.html

  53. Frank Calberg

    Her er et link til en debat omkring spørgsmålet ”Hvorfor forlade Folkekirken?”

    http://www.berlingske.dk/debat/hvorfor-forlade-folkekirken

  54. Frank Calberg

    Blandt kommentarerne til ovennævnte debat er en kommentar med et link til opgørelse af kirkens indtægter og udgifter.
    http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/oekonomi/samletoekonomi.html

    I en anden kommentar er der listet følgende grunde til at blive:
    ”- Folkekirken udgør et fællesskab, hvor alle er lige.
    - Folkekirken er for alle.
    - Fokekirken er det sted, hvor vi mødes i glæde og sorg. Folkekirken er et af de få steder, hvor der ikke stilles krav. Folkekirken er det sted vi søger, når der ikke er andre muligheder.
    - Folkekirken er der – også for de, der har valgt at melde sig ud af det folkekirkelige fællesskab.”

  55. Frank Calberg

    Jeg læste her http://nowthatsnifty.blogspot.com/2010/05/would-you-live-in-church.html om et par, der købte en kirke i England og lavede den om til et hjem.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.