Regeltyranni

I dag var jeg i Haderlev og mødte undervisere på CVU Sønderjylland. Det var opmuntrende fordi CVU Sønderjylland er det CVU der er kommet længst med e-uddannelse. en tredjedel af de 240 nye lærerstuderende deltager som e-studerende; dvs at hovedparten af studiet er virtuelt, bl.a. med virtuelle gruppearbejder mmm. Det gør det muligt for folk at læse til lærer mens de har andet arbejde fordi de bliver fleksible mht. hvornår de studerer. Samme indhold og samme eksamen som alm. dagstuderende. En virkelig ny mental model: Flot.

Men det var forstemmende at opleve undervisernes frustration over de mange regler og tendensen til at fokusere mere på at eleverne skal reproducere (måles ved standard tests) i stedet for at producere og skabe (det der er brug for i livet). Seminarielæreren vurderes efter hvordan de lærerstuderende klarer sig i tests. Lærerne vurderes efter hvordan børnene klarer sig i tests. Skolens formål er at fylde kundskaber på eleverne (den nye formulering) i stedet for at udvikle eleverne til hele mennesker. Hvordan kan det blive til andet end en undervisningsfabrik?

4 kommentarer til “Regeltyranni”

  1. john nielsen

    undervisningsfabrik???
    At skolerne nu bliver styret så meget er vel et udtryk for at man i nogle år var så afslappede i undervisningen at mange ikke lærte noget. Personligt kan jeg huske en episode for 15 år siden hvor mit barn ikke kunne stave et ord på 5 bogstaver. jeg har glemt ordet men jeg husker tydeligt at læreren var meget uforstående over for mig idet hun mente at et ord på 5 bogstaver var for meget for en i 3. I dag har jeg også en i 3. han har ingen problemer med ord på 5 bogstaver, ikke fordi han er udpræget boglig begavet men fordi han har lært at stave.(forstå mig ret) Før lærte man at genkende ordrerne, og de ord man ikke havde lært kunne man jo ikke stave sig frem til.

    Så har vi mennesker det sådan at når noget skal rettes så går man let for langt den anden vej. Tænk på asbest. Da voksne mennesker rykkede malede lofter ned fra deres børns skoler. I dag er der et mere afslappet forhold til asbest. Dem der blev syge var jo folk der havde arbejdet i støvet i tyve og tredive år. Nå tilbage til sagen. En film den anden aften hvor en af “vennerne” spillede skole lære i et stykke taget fra virkeligheden viser tydeligt hvor meget undervisnings metoden betyder. Denne lære fik en “taber” klasse til at blive en overbevisende vinder klasse. Tænk hvis vi kunne gøre det i det danske samfund. Jeg mener klart at skolelærerne har en stor del af skylden for at de nye krav virker så negative. For ingen skal jo bestemme over hvad de skal lave. Det kunne jo ske at gruppe arbejdet hvor eleverne får 5 uger til selv at finde ud af det hele blev sløjfet, og så ville de jo miste disse selv skabte ferier midt i det hele ;-) jeg kan høre på mine børn at de bliver skarpt belært om den nuværende regerings duelighed, i skolen. Engagement, interesse, stor faglig dygtighed, og samme iver som en super sælger udviser ville gavne faget. Hvor kunne det være interessant om man kunne starte en skole for små drenge som ikke er skabt til at sidde og farvelægge de kvindelige læreres tidsfordriv. Jeg mener man kunne lære det samme på den halve tid, og det gælder også de mindre interesserede børn. uden det bliver tvang, men bare en smule interessant for dem. Og skulle der nu sidde en skolelære og tænke at jeg godt kunne have lært noget mere om stavning og grammatik så venligst prøv at forstå at de år i skolen var de længste og kedeligste i mit liv. Nu vi taler om skolen burde lektier afskaffes. min datter tager hjemmefra kl 06 45 og er hjemme igen 15 45 og derefter skal hun lave en til to timers lektier. Hvorfor skal en skole elev have en længere arbejdstid end en offentlig ansat. En god ven af mig har en søn som hader at lave lektier. Derfor knogler han i skolen for at blive færdig der. Det opdagede læreren og kom derfor med nogle ekstra ark lektier som han skulle lave hjemme. ????????????????????? Det gir skole glæde!!!!!!!

    Men summen af det jeg skriver skal være. Det var på tide noget blev gjort. Hvis lærerne var med på vognen om at børnene skal frem i front i livet uden det bliver militærisk og uden det er kedeligt ;-) ville det ikke være nødvendigt at indfører disse prøver som alligevel aldrig kan vise den fulde sandhed, der er jo ikke et tillæg for nerver ;-)

  2. Morten Storgaard Nielsen

    Jeg mener at hvis man måler børns retsstavning så får man børn der staver korrekt. Hvis man måler de ansattes tid så får man deres tid. Det er dog ikke nødvendigvis hvad man er interesseret i.

    Problemet med tests er at når de gør noget målbart, bevirker at det målbare let bliver målet i sig selv. Det sker ikke nødvendigvis udfra ond vilje, men fordi det direkte målbare skal tiltrækker sig størst fokus og opmærksomhed.

    I begrænsede mængder synes jeg dog tests kan være et fantastisk redskab til at fokusere læring.

    Som en anekdote vi jeg tilføje at min datters børnehavekammerat på 3 godt kan stave ord på 5 bogstaver. Jeg håber så bare ikke at skolen får taget det talent fra ham med pensum og test.

    Morten

  3. Joakim Perk

    Ord som regeltyranni og lignende udtryk kan sikkert udløse rygmarvsreaktioner hos mange som synes regler mest er skabt af hensyn til de dumme, men tjener som rettesnor for de kloge, ud fra devisen – hellere tilgivelse end tilladelse, målet helliger midlet osv., osv. Formålet med at undervise et andet menneske er vel blot, at gøre det i stand til at klare sig selv på egen hånd, men undervisning er samtidig også, at lære tingene to gange og så måske gøre det bedre næste gang.

    Kan du ikke forklare, hvad du har lært, har du formentlig slet ikke lært noget eller i hvert fald har du ikke lært dybt nok og det er vel selve meningen med tests; at skabe et overblik over kundskabsniveauet på det konkrete plan og så handle derefter. Det siger sig selv, at kravene til kvaliteten af de forskellige tests er store for at de skal kunne tilvejebringe et retvisende billede af kundskabsniveauet hos de studerende. Det handler altså ikke om salmevers, hvis det er det Lars har i tankerne, når han skriver reproduktion!

    Hvorfor en såkaldt undervisningsfabrik, der anvender jævnlige tests ikke samtidig kan være medvirkende til at udvikle eleverne i retning af hele eller helhedsorienterede mennesker må stå hen i det uvisse, ligesom den målrettede lærer med sine indhøstede erfaringer, ikke nød-vendigvis behøver at blive frustreret på sin vej mod målet, (for et sådant må man have og gerne med delmål eller pejlemærker undervejs), tværtimod!

  4. Peter Hansen

    Det kan heller ikke være nemt for skolerne. Uddannelser opstår for at dø igen kort tid efter.

    Jeg tog, som en efteruddannelse, en diplomlederuddannelse, som vi fik at vide var adgangsgivende til MBA, men fordi den blev nedlagt så var det ikke gældende mere. Den merit man fik var ikke nok til MBA.

    Jeg tror der er mange derude, som gerne vil udvikle sig, men rammer seriøst hårdt mod muren fordi regler er mange, for tunge og simpelthen ganske u-gennemskuelige.

    Svært i folkeskolen, men det bliver ikke mindre svært når man bliver ældre og gerne vil lidt videre.

    - Peter

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.