Kreative tankeprocesser

Jeg er i gang med at planlægge en proces hvor ledelsen af en stor dansk organisation her i august skal analysere deres mentale modeller (Mental Model Mapping) og måske erkende at noget af traditionen bremser for den nødvendige fornyelse. Jeg har ret stor erfaring med hvilke procesforløb der passer til sådan noget. Alligevel syntes jeg at jeg ville oveveje om der måske var andre fremgangsmåder. Kiggede i reolen og fandt forskelligt, men intet kunne slå Wikipedia (www.wikipedia.org). Fin artikel om kreativitet og en guldgrube af kreative teknikker. Kort og klart beskrevet med nyttige links.

Hvad gjorde vi før Wikipedia?

PS: Nyd sommeren!

2006-07 Rhododendron.jpg

16 kommentarer til “Kreative tankeprocesser”

  1. Kai Poulsen

    At få afbrudt sin vane. Hvem har flyttet min Ost? eller Fish filosofi. At overleve uden at dræbe Kaniner…
    Link http://www.aprokom.dk

  2. Hans Henrik H. Heming

    Hej Lars

    Wikipedia er interessant. Ikke kun for den store dybde af viden, men på grund af modellen hvormed det er skabt.

    Det er de fleste bekendt at Wikipedia er det mest refererede lexikon i hele verden, men ikke alle ved at det netop og du, jeg, Hr. og Fru Hansen, ja hele verden som skriver med her. Det er en FANTASTISK energi som skaber grundlaget.

    Kvaliteten i informationerne har været diskuteret flere steder – http://www.wired.com/news/culture/0,69844-0.html

    Interessant er det også at selve softwaren er frit tilgængelig og jeg anvender den selv til flere projekter. Forestil dig fx hvilke kræfter man kan slippe løs i en organisation hvis man baserede virksomhedens intranet på wiki-platformen?

    I forhold til din forespørgsel om kreativitet, så inspireres jeg ofte af denne liste – i øvrigt også baseret på Wikipedia-platformen – http://www.mycoted.com/Category:Creativity_Techniques

    God sommer :-)

  3. Ole Vilster

    Det interessante er at justits og åben dynamik ikke er modsætninger men forudsætninger. I min virksomheden er der nu en overflod af wiki’er, – og de er blevet et populær modsvar på de proces-tunge, topstyrede værktøjer.
    Wiki er Empowerment.

  4. Jørgen Rasmussen

    Tjah, bremser fornyelsen for noget af den nødvendige tradition?
    Jeg vil gerne postulere, at en kreativitet der rykker må endevende det komplekse forhold mellem tradition og fornyelse godt og grundigt. Selv graver jeg gerne dybt med filosofisk metode og visdom, – så skal det kreative nok vise sig efterhånden i det pågældende tilfælde. Tag f.eks. Nietzsches statement: “Man er aldrig på sikrere vej, end når man ikke ved hvor den fører hen”-! Hvordan forholder ledelsen sig f.eks. til denne optik? Og har den desuden medtænkt de uventede sideblikke i sine mentale modeller? Svar udbedes…..

  5. Jorgen Grabow Faxholm

    Nietzsche’s udsagn svarer til begrebet
    “Fordelen ved ikke at kommunikere”. I begge tilfaelde staar alle veje aabne, for en tid. Meget praktisk for folk, der af den ene eller anden grund ikke oensker at kommitte sig til noget, en hoejst uholdbar filosofi – men hvordan kan dette vaere et eksempel paa graensefladen mellem innovation og tradition?

  6. Hans Henrik H. Heming

    Til Jorgen Grabow Faxholm

    Når øjne første ser, så ser de kun – mange gange er det netop forbandelsen. Når du tror du har fundet svaret, så lukker du andre input ude, hvilket i en innovationsproces bør være bandlyst – særligt tidligt i processen.

    Så kommitment her drejer sig om at give lov til nye input som kan skabe uventet output. Derfor synes jeg ikke filosofien er uholdbar – det er den enest holdbare vej for en mere træfsikker innovation.

    Danske virksomheder er traditionelt dårlige til at invitere forskelligt perspektiv ind i en opgaveløsning og det kommer der een innovation ud af som i længden ikke er konkurrencedygtig.

    …my 5 pence.

  7. Frank Calberg

    På side 200 i The Second Cycle skriver Lars Kolind følgende:

    ”Today, the idea of establishing an almost paperless office where all document handling is fully electronic and where staff can freely move from one desk to the other without bringing all their paper files seems ordinary. However, even today, 15 years after the Oticon revolution, the majority of companies I know still have great piles of paper everywhere. This is despite the fact that today’s ordinary mobile phone has more memory and processor capacity than the high performance Oticon workstations at that time.”

    Det er fantastisk at tænke på, hvor meget mere kraftfuld, hvor meget mindre og hvor meget billigere informations- og kommunikationsteknologi er blevet på få år. På Wikipedia læste jeg i øvrigt, at Moore’s lov stort set har kunnet holde vand, siden Gordon Moore (Intel grundlægger) formulerede den for flere årtier siden. http://en.wikipedia.org/wiki/Moore%27s_law

    Desuden er jeg enig i, at der flere steder er et gap mellem de teknologiske muligheder og menneskers adfærd. At ændre vaner kræver både motivation samt øget viden og kunnen.

    Mht. løsninger på ovenstående problemer synes jeg, at der i høj grad blev tænkt herligt fornyende i Oticon. Jeg citerer igen fra The Second Cycle, s. 201:

    ”Would we continue to keep paper files after documents had been scanned into the system? I argued no, but few people believed me. We needed to show that we meant it. Why not visualize it physically? So we did: We located the mailroom at the very center of the building at the first floor. In that room, we set up our good old shredder, which got new paint to look more up-to-date. Below the shredder, we installed a big glass tube, which took the confetti down through the company restaurant to the recycling container in the basement. The glass tube allowed staff members to watch the shredded paper fall gently like snow while they enjoyed lunch at the restaurant.”

    Jeg er enig i, at symboler, der peger fremad mod projektmålet, er gode virkemidler i et forandringsprojekt. Og ovenstående handling i Oticon er ret genial, synes jeg – en god investering. Udover symboler har jeg erfaret, at undervisning/træning/coaching virker. For at give et konkret eksempel: Jeg har i den sidste tid vist nogle ældre mennesker, hvordan de skriver, sender, modtager og svarer på sms’er/e-mails på deres mobiltelefoner/computere. De fortæller mig, at deres liv er blevet bedre ved at lære i højere grad at bruge informations- og kommunikationsteknologi i hverdagen.

    Er der nogen, der har flere ideer til, hvordan man på kreative måder kan fremme brug af informations- og kommunikationsteknologi blandt interessenter i innovationsøkonomien?

  8. Bjarne Balle

    Citat:
    “…at der flere steder er et gap mellem de teknologiske muligheder og menneskers adfærd. At ændre vaner kræver både motivation samt øget viden og kunnen.”

    Yes – you’re so right! Eller nogen der vilvilvil noget – og andre der ved og kan noget i den sammenhæng. Stærk, stærk mix…

    Dem der støder på en af de to typer mennesker bedes kontakte mig a.s.a.p.

    Hilsen Bjarne

  9. Lars Kolind

    Tak fordi I fortsat gider bidrage med kommentarer i sommervarmen! Jeg har ikke svaret på de mange gode spørgsmål I stiller, men det er blevet mere klart for mig at man skal følge sit indre jeg, dvs. kaste sig ud i ting som man virkelig føler noget for, og så løbe risikoen for at fejle. I bagklogskabens lys var eksperimentet med papirløst kontor hos oticon (1991) ret risikabelt, men det var viljen bag, der fik det til at lykkes. Ikke mindst fordi viljen ikke var noget jeg havde alene, men noget som vi efterhånden var mange der havde. Og så kan alt jo lade sig gøre. Grundfos grundlægger, Poul Due Jensens yndlingscitat var: “Hver for sig kan vi kun udrette lidt, men hvis vi er mange der arbejder sammen er der ingen grænser”.
    Også spændende at følge diskussionen om man skal følge de veje man ikke rigtig ved hvor fører hen eller… Jeg hører til dem der godt tør gå i gang med noget jeg ikke rigtig ved hvad fører til – bare jeg har en fornemmelse af at retningen er rigtig. Med andre ord: Leve med usikkerhed. Nogle går måske for vidt i den retning, men de fleste mennesker ville udrette mere og have et bedre liv hvis de turde “tænke det utænkelige” og gøre det til virkelighed selvom de ikke havde facit fra begyndelsen.

  10. Mads Jensen

    En anden interessant kilde som inspiration til planlægning af kreative processer kan findes i bogen “Leaping the Abyss” som er tilgængelig på http://www.foresight.org/SrAssoc/99Gathering/lta_toc.html.

    Metoden er interessant fordi den effektivt anvender kreative værktøjer til løsning af komplekse problemstillinger i traditionelt tænkende erhvervsvirksomheder. For nyligt har metoden også været anvendt ifm. World Economic Forum i Davos.

  11. Jorgen Grabow Faxholm

    Til Jorgen Rasmussen og Hans Henrik H. H.
    Jeg maa nok erkende, at enten kan jeg ikke udtrykke mig paa nu-dansk – eller ogsaa forstaar jeg sproget daarligt. Meget muligt efter 34 aar ‘udenbys’. Som den der gennemfoerte Mercury Communications totale aendring fra Hierarki til Virtual Teams er jeg helt klar over baade farerne og beloenningerne ved en staerkt divergerende vision. Mit spoergsmaal til JR var blot: hvordan kan man forsvare konstant at befinde sig paa en vej uden defineret maal? Nietsche har nemlig helt ret – og det har Lewis Carol fra “Alice in Wonderland” osse: hvis man ikke ved hvor man gaar, saa er alle veje rigtige. Det er en illusion at tro, at man bare kan vandre derudaf, og saa sker der nok noget kreativt. Det er naeppe det budskab Kolind har? Saa jeg taler ikke om at lukke oejnene, snarere om at vove – og staa ved sine maal, og at vide hvad det er (groft sagt) man vil opnaa. Kolind valgte sin vej som CEO – jeg valgte min som konsulent – og vi endte begge i noget vi kunne staa ved. Aabenhed og manglende beslutninger er fine – for en tid – men ikke for evigt.

  12. Hans Henrik H. Heming

    :-)
    Hej igen Jørgen

    Du gør jo på én måde tingene såre simpelt ved at referer til filosoffer og kendte forfattere, som når man læser dem, jo har pointer, som står lysende klare.

    Jeg har nok gennem mine studier fået kendskab til filosoffer som Wittgenstein, Popper m.fl, men er ikke nået så langt i livet til at jeg har afsat mig tiden til at nærlæse dem så jeg kan gennemgive dem så flot som du gør det her.

    Men som jeg ser verden i dag, så er den ikke så klar som selv de bedste filosoffer har forsøgt at beskrive den, men vi tiltrækkes umærkeligt af det klare og let forståelige.
    Kreativitet opstår ikke ud af det blå, hvis det var den mening du fik ud af min sidste kommentar, så har jeg ikke forklaret mig godt nok.

    Jeg – og jeg er såmænd ikke den eneste – påstår, at den kreativitet, iderigdom, produktudvikling og innovation som kommer ud af at have en afdeling med ingeniører siddende er én, mens du vil se en anden udvikling hvis du blander kompetencerne – tager en designer, kok, sygeplejske, ja-hvad-ved-jeg med om bord.

    Min pointe i min tidligere kommentar var, at når du først tror du har fundet svaret, så er tendensen den, at man søger verifikation og det har det med at gøre én blind. Det gør ikke nødvendig den rigtig løsning…
    Som jeg ser det, så er den HELT store udfordring den, at man som leder i dag ikke har en strategi i den forstand man lærte om på handelshøjskolerne for 20-30 år siden. I dag er en strategi mere en operationel plan og med en adgang til viden som i sig selv er en udfordring. Alle har den adgang og selv meget små virksomheder kan over nat gøre det hedt for selv meget store virksomheder.

    Emergent strategi udvikling, er svær – det er lederskab også.

    De bedste hilsner

  13. Lars Kolind

    Det er nok ikke helt så simpelt, men efterhånden er jeg ved at tro at kreativitet simpelt hen er en følge af tre ting: 1) En væsentlig og vedkommende problemstilling (mening), 2) En ledelse der er åben for nye ideer, og 3) Kultur og fysiske rammer der lægger op til nytænkning.
    Men måske er det ikke så enkelt?

  14. Jorgen Grabow Faxholm

    Set fra toppen, Lars, har du fat paa en ideal-situation. 1) er nok en noedvendig betingelse, men 2) og 3) er ofte tyndt fordelt, og det er et dilemma. Hvordan overlever mange af disse firmaer alligevel? Jeg mener det er fordi de fleste
    nytaenkninger sker paa “the battle field”, ofte til trods for ledelsen!. Det har nok noget at goere med et oeget krav i en global, usikker verden til skunkworks og ulydighed, et naturligt behov for kommunikation med divergerende interessenter, det noedvendige i at droppe
    “ja, men..” mentaliteten, paatage sig en risikovillighed, osv. I min vision er det noeglen: Det er praecist det vi kan laere.
    Problemet er, at vi ikke altid ved hvor det foerer hen. Da Succes ofte er noget vi definere bagefter, er spoergsmaalet: Hvor paa kurven accepterer/ stopper ledelsen den
    “konstruktiv ulydighed”?. Skulle Concorde vaere stoppet efter at budgettet var overloebet med 500%? 1000% ? Eller Panama Kanalen da de foerste 1000 mennesker var doede (det endte med 5000)? Eller Oticon, da ….. ;-)
    Det drejer sig maaske om det jeg kalder
    “The syndrome of the least incompetent” – at overlevende firmaer i sidste ende laver lidt faerre fejl end konkurrenterne, samtidigt med at de er kreative. Et barskt krav.
    Mange venlige hilsener

  15. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Måske primært til Hans Henrik: Jeg kan varmt anbefale et dyk ned i Poppers tankegang, specielt hans første værker er ren verdensklasse inden for kritisk tænkning og videnskabsfilosofi. Fra ham får vi des et stort indblik i hvad viden kan være, og på det filosofiske plan, får vi en vision om hvad samfundet kan udvikles til hvis vi forstå at navigere uden om videnskabens mange blindgyder. (Videnskabeligheden er ikke hvad den var, og se det var rigtigt godt ‘für uns’!)

    Seriøs kreativitet forudsætter ofte en kolosal indsigt, kombineret med værdifølsomhed (mening = ‘für uns’, igen!). Der er altså slet ikke behov for et ‘problem’, ikke når resultatet giver mening! Når dette så skal transformeres til innovation skal der yderligere tilføres yderligere “kapital” i form af knowhow og faglig indsigt.

    Der er ikke kun én vej, men Popper har vist os én af dem: falsifikation. Hvis man kan identificere et ‘falsificerbart område’, fx i markedet eller i den almene praksis, betyder dette at man potentielt kan “overhale” øvrige aktører. Hvis man er alt for “belastet” af indsig, faglighed osv. er det helt naturligt meget svært at bryde ud af den box. ( Jørgen, du kan jo prøve at se hvad der sker hvis du indarbejder ‘kreativ falsifikation’ i dine simulationer?)

    Mest muligt for os: Poppers filosofi er et studie værd – ikke mindst for lederen som ikke vil lade sig forføre af de postmoderne trends!

    MVH Per Olsen
    - It is not about what is, but what can be!

  16. Frank Calberg

    Here’s an interesting quote:

    “Creativity is a type of learning process where the teacher and pupil are located in the same individual.”

    I came across the quote through this posting: http://educationinnovation.typepad.com/my_weblog/2008/07/quotes.html

    Are we enough aware of the importance of continuously switching roles in order to speed up innovation and make innovation happen?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.