Markedslederen sov i timen.

I den foregående post efterlyste jeg eksempler på at en virksomhed der var markedsleder, var først med en radikal innovation i deres branche. Eksemplerne findes, men de er få. Jeg vil også gerne have eksempler på virksomheder der var markedsledere, men som sov i timen så andre inden for eller uden for branchen kunne komme ind og forny branchen. Altså sådanne eksempler som Islændingene der kommer ind og laver en landsdækkende gratisavis mens de eksisterende dagblade sover i timen. Skriv eksemplet i en kommentar!

43 kommentarer til “Markedslederen sov i timen.”

  1. Preben Carlsen

    Jeg tænker f.eks. på IBM. De var markedsleder i 80′erne og tidligt i 90′erne indenfor produktion af pc’ere men overlod den vigtige innovation/udvikling af operativsystemet til Microsoft. OS/2 kom forsent og blev som bekendt aldrig en succes.

    Her mange år senere er IBM sikkert ikke så kede af det. Det er ihvertfald lykkedes for dem at dreje virksomheden i en helt anden og lukrativ retning og dermed forny sig.

  2. Hans Henrik H. Heming

    SAS – som godt nok er kommet en smule efter det, men de har læge været, og er det vel stadigt, presset af lav-prisselskaber som Virgin, Sterling m.m….

    B&O – som jo faktisk selv påstår at de har opfundet flere af de vigtige elementer i den nu allestedsnærværende IPOD…en ÆGTE produkt-system-innovation som bare burde være dansk, og kunne have været det!

    LEGO – vel nok i sidste time reddet af gonggongen…..har været ude og lege med mange sjove koncepter – vel mest sjov for dem selv og først nu er på vej tilbage. Og er de egentligt det? Jeg har svært ved at vurdere om det der sker lige nu ikke bare er en rationalisering. Klart nok nødvendig, men ikke særlig innovativ…

    Musikbranchen – de “små tykke mænd” gav længe hackerne skylden for faldende salg. Sandheden er at de var for længe om at rette ind efter den nye måde at distribuere på. Apple er een af de eneste som har forstået det. Hertil kommer at de gamle monopoler er i opbrud og mange små uafhængige er på vej op…

    ARLA – som på een eller anden måde ikke har forstået hvad der sker i markedet. De er udsat for negativ PR og er vel selv skyld i det. De har ikke forstået at forbrugerne vil have den gode historie…

    Forlagsbranchen – uden at nævne nogen specifik, så slås flere af dem med det faktum at mere og mere indhold skabes af brugerne og vedligeholdes af brugerne på Internettet. Wikipedia er nok det mest prominente eksempel på dette. Ordbøger m.m. som ligger online – gratis – må være en trussel for de fleste…

    …og jeg der er et par eksempler mere hvor de kommer fra…

  3. Alexander Kjerulf

    Den samlede plade- og filmbranche hænger også godt fast i dyndet, og har indtil videre misset samtlige forretningsmuligheder som internettet tilbyder, af angst for at miste deres omsætning i cd’er og dvd’er.

    Eneste undtagelse her: itunes. Men Apple er netop også et eksempel på et etableret firma, som stadig kan levere noget nyt.

  4. Rasmus Pedersen

    SAS er et rigtig godt eksempel, Hans Henning. På mere end én måde. Det paradoksale med SAS er, at man prøver at genopbygge et selskab med en stærk historisk baseret kultur ved, ved at splitte selskabet op i mange dele. Paradokset kommer af den historisk betingede protektionisme som faktuelt er med til at gøre SAS endnu mere bureaukratisk. Så fra at være et stift bureaukrati baseret på historik, så er man nu blevet et stift bureaukrati baseret på angst.

  5. Kjeld Jespersen

    Kodak synes jeg er et interessant eksempel. Som jeg ser det definerede Kodak deres kerne kompetance som producent af film og fotopapir (og tabte millioner). De er muligvis stadig verdens bedste til at producere film og papir, men kundegrundlaget er forsvundet pga. en “disruptive technology” – digitalkamera. Havde Kodak defineret demselv som producent af fotoløsninger til private og professionelle, havde de muligvis haft det bedre i dag.

  6. Lars Kolind

    Tak for eksemplerne – de er rent guld!

  7. Sam Nikolaj Thomsen

    Hvad med Gillette?

    Mach 3
    Mach 3 Turbo
    Mach 3 Power
    Mach 3 Power Nitro

    Gillette er om nogen markedsledende indenfor barbering til mænd, men på trods af det har de angrebet deres egne mega sælgende produkter igen og igen og har derved bevaret deres markedsposition.

  8. Sam Nikolaj Thomsen

    Min kommentar burde nok være skrevet til dette indlæg:

    http://kolindkuren.dk/2006/07/05/avisfornyelse-kommer-udefra/

    Jeg beklager.

  9. Frank Calberg

    På side 207-208 i The Second Cycle fortæller Lars Kolind om en samtale med en mellemleder, der selv har indset, at vedkommende ikke kan fortsætte med at være mellemleder i en virksomhed, hvor deltagerne, som arbejder for virksomheden, i meget høj grad leder sig selv. Jeg citerer:

    “We sat down in one of the small discussion rooms, and he openly admitted that he didn’t know what to do as a department head in this so-called spaghetti organization. I asked him to tell me what this current salary was. After he had hesitantly given the figure, I told him that he was probably the highest paid employee I had ever met that didn’t know what to do for his company. Silence. He realized that he would have basically three options:

    1. Return to the specialist function that he had performed prior to becoming a manager.

    2. Find an adequate project and become a project leader.

    3. Become a mentor (people manager) who took responsibility to coach and support a number of staff members. These members voluntarily would have to choose him as their mentor.

    After long silence, he opted to return to the specialist role. He admitted that when he had been promoted to department head, the company had lost a good specialist, and it had gotten a bad leader in return. Now, the time had come to reverse this process. He spent many happy years at Oticon after that day, and he even made more money.”

    Midt i 1990’erne hørte jeg på Handelshøjskolen i Århus et godt og tankevækkende foredrag af Mads Øvlisen, som fortalte mere eller mindre det samme vedr. forandrings-/fornyelsesopgaver, han havde løst.

    Mine spørgsmål til jer:
    Lars Kolind er i sin bog inde på, at der er mange store, ældre virksomheder, som er ved at falde omkuld pga. et stort organisatorisk hierarki. Er der nogen, der har flere forslag – også gerne af den mere radikale slags – til, hvad de mellemledere, der i fremtidens virksomheder bliver overflødige, skal gøre, samt ikke mindst hvordan andre kan hjælpe disse mellemledere til selv at træffe de for virksomhedens og innovationsøkonomiens skyld rigtige beslutninger vedr. deres arbejdsliv?

  10. Jette Jakobsen

    Kunne mellemledere evt. arbejde sammen med de der udfører arbejdet?
    Jeg er ganske almindelig social og sundhedshjælper, vi har mange mellemledere, som sidder på et kontor. Vi er ved at rende os ihjel ude ved ældre og syge…til skade for dem og os. Det er nemt for os at se om et menneske skal have mere eller mindre hjemmehjælp…det er vi uddannet til at se og behøver ingen mellemleder. Så måske skulle de ud af deres kontor og hjælpe til, der hvor arbejdet bliver udført…eller desværre ikke udført pga. manglende personale og tid. Det er ofte mennesker som er uddannet til at arbejde med mennesker og ikke på kontor. Selvfølgelig skal der lige være en til at holde trådene sammen og sige til hvis vi er ved at overtræde nomeringer og bruge for mange penge. Dette var et forslag fra offenlig regi, men de koster jo også mange penge og virker ikke efter hensigten. Det er vores alles sag at vores sundhedssystem og ældrepleje virker…hvis vi er heldige…bliver vi selv gamle.
    Venlig hilsen Jette Jakobsen.

  11. Frank Calberg

    På Wikipedia.org har jeg læst om peter-princippet. Jeg citerer:

    ”Peter-princippet fortæller, at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet til deres første inkompetenceniveau.

    Princippet omhandler, at ansatte, der klarer sig godt i deres arbejde, vil blive forfremmet. Hvis de klarer sig godt i det arbejde, de er blevet forfremmet til, bliver de forfremmet igen. Hvis de havner i et arbejde, de ikke klarer sig godt i, så bliver de ikke længere forfremmet. Ansatte i en hierarkisk organisation sidder altså længst tid i det arbejde, de er mindst kvalificerede til.

    Dette er ikke fordi en højere stilling nødvendigvis er vanskeligere at varetage. Det kan lige så vel være, at der er tale om en anderledes stilling. De egenskaber, der gjorde den ansatte dygtig til en tidligere stilling, kan være irrelevante i den stilling, vedkommende bliver forfremmet til. En dygtig kirurg kan eksempelvis blive forfremmet til sygehusdirektør – en stilling, hvor hans evne til at operere ikke længere bliver brugt.”

    Mit spørgsmål til jer: Hvad kan ledelsen af en virksomhed gøre for at forebygge ovennævnte problem?

  12. Alexander Kjerulf

    Frank: Det er der en meget enkel løsning på: Hvis man forfremmer nogen til en stilling, hvor de ikke dur, så lader man dem ikke blive i stillingen.

    Et eksempel: Semco i Brasilien, et pragtfuldt firma med mange spændende ideer, har indført det princip at man kan prøve en lederstilling af, men hvis man ikke lige fungerer i den, er der ingen skam i at gå tilbage til sit gamle job.

    Det er OK at prøve og det er også OK ikke at lykkes med det.

    At lade folk blive i stillingen fordi det er “for pinligt” at gå fra en lederstilling til en lavere er netop det der fører til Peter-princippet.

  13. Preben Carlsen

    Frank – du har så evig ret.

    Får mig til at tænke på et kedeligt fænomen vi efter min mening har i dansk erhvervsliv. Frygten for at fejle/frygten for skam får mennesker (medarbejdere/ledere) og virksomheder til at træffe forkerte beslutninger.

    I USA er det nærmest guld værd at man har gået ned med en virksomhed – så har man jo erfaringer, som er guld værd næste gang man prøver. I Danmark er mennesker, som har været udsat for en konkurs nærmest brændmærket. Og det gælder i stort omfang også de ledere, som er blevet forfremmet og fejler i den nye stilling.

    Det er OK at fejle – op på hesten igen. Sådan kan vi slå Peter-princippet ihjel.

  14. Preben Carlsen

    Sorry – der skulle stå “Alexander – du har så evig ret.”

  15. Alexander Kjerulf

    Preben: Jeg fandt et kanon citat her forleden:

    You have to honor failure, because failure is just the negative space around success.

    Det er sagt af Randy Nelson som er rektor for Pixar’s interne universitet i denne fantasitske artikel fra Wired: http://www.wired.com/wired/archive/12.06/pixar.html.

    Pixar satser netop på mennesker, på læring og på at lave masser af fejl med åbent sind.

  16. Preben Carlsen

    Mads Øvlisen har sagt om gode og dårlige erfaringer:

    “Det er godt at have nogle ar på ryggen”

    Lader til at der er mange virksomheder, som foretrækker medarbejdere med “ren ryg”…

  17. Inge Hald

    Apropos ”markedslederen sov i timen” og Hans Henrik H. Hemings kommentar om, at B&O kunne have været først med en dansk udgave af den verdensomspændende succes, IPOD’en. Tjek lige websiden: http://www.ras-design.dk . Her ligger det bud på en tidlig MP3 afspiller, som designeren Søren Rasmussen præsenterede for B&O i 1999 – altså før Apple lancerede sin IPOD – men som B&O tilsyneladende ikke så nogen ide i at sende på markedet. Tankevækkende – sikken succes-historie, dansk industri her gik glip af!

  18. Frans Meyer

    Ang. IBM, PCen og OS/2.

    Nej det er ikke korrekt.
    Grunden til at de var markedsleder på PC, ligger i faktum at de (for første og eneste gang?) – lod PCen designe som produkt af en hel autonum enhed, udenfor det traditionelle IBM miljø. Den enhed fik FRIE hænder til selv at gå ud og købe et OS – og det blev så et OS fra MS (DOS).

    Senere opdagede de, at PC konceptet var en succes – hvorefter de gik igang sammen med MS, at lave OS/2. Og trak et tungt IBM tæppe ned over produktet.

    OS/2 talte ned til udviklerne og også til kunderne.

    Basalt fordi – man kan IKKE lave et succefuld OS, hvis en udvikler skal betale en særlige overpris for en udvikler version (!).
    Og uden en underskov af udvilkere, eksterne firma worldwide – bliver et OS aldrig en success.
    Hverken MS eller IBM kan nogensinde lave ALLE de drivere der skal til at binde alverdens enheder sammen, fx et lydkort, et grafik kort osv…

    Det forstod og forstår MS, der fik man nærmest en udvikler version i nakken, og så lå det jo lige for at vælge at udvikle til dén platform…..
    Og det, er jo så selvforstærkende…

    OS/2 var teknisk Windows langt overlegnet -dengang, men det hjælper jo ikke, hvis der ikke er lyd, man intet kan se, og intet kan printe, fordi udvalget af drivere var extremt lavt.
    Så det dødede. Af den grund. Ikke fordi det var teknisk dårligt, men fordi IBM var blodsugere, og uden vision.

    Det er ikke raket videnskab, det er basal IT forretings, markeds og design forståelse.

    Noget der er enorm mangel på i den offentlige sektor, hvorfor man køber ting pga. navn – og ikke pga indsigt….

    AF’s sats på OS/2 taler sig eget sprog….

    Danske Bank slap langt heldige fra at bruge OS/2 i en del år, – fordi de forstod dets overnævnte svaghed – og navigerede ud fra det.

    Rigshospitalet net var oprindeligt et TokenRing net.

    Set fra en teknisk vinkel – var det Ethernet langt overlegnet.

    Men set fra en IT forretings og markedsmæssigt vinkel – en katastrofe.

    Hvad bruger alle idag? Ethernet!

    Og teknisk er Ethernet blevet videreudviklet siden, og dets svageheder er reduceret til i praksis ikke-eksisterende.
    Fordi markedet ville have Ethernet.

  19. Christien Bas

    Nu kommer der forandring i ARLA, hvis ikke går det galt. Kommer lige tilbage fra stormøde i Agerskov hvor 900 danske mælkeproducenter var samlet for at høre om fremtidens afsætningsmuligheder. For 1 ting er Arlas dårlige omage i byen, en anden ting er at de betaler deres leverandører som er deres ejere (den gode danske andelselskabet!) alt for lidt for råvarerne (= mælken). Det har de kunnet i kraft at de er monopollignende selskab, men selv om landmændene er meget skuffede, giver det ikke ballade (de er pænt opdraget!). De tier stille, og vil forlade selskabet hvis der ikke snart kommer en bedre betaling (= mere end de lovede 12,8 øre pr. kg mælk (gns. kvalitet)). Tradition, loyalitet, monopol alt sammen sager der gør gode virksomheder søvnige….

  20. Christien Bas

    http://epn.dk/industri/landbrug_fodevarer/article1036743.ece

    første nyt om stormødet!, dog sat på nettet, før afslutning af mødet

  21. Frank Calberg

    Hvor meget vil kunderne på forskellige markeder – f.eks. i Europa – betale for mælk? M.a.o.: Hvor meget kan prisen på mælk i supermarkederne rundt omkring på kontinentet tåle at stige, før kunderne beslutter at drikke noget andet?

  22. Christien Bas

    Lige nu er der masser af uro på det tyske forbruger markedet hvor supermarkeder har hævet prisen på mælk med 5 – 10 eurocent (svarer til 40 – 75 øre) pr. liter mælk.

    jeg tror øverste pris er afhængig af udvikling/tilgængelighed af erstatningsprodukter:
    - næringsværdi (børnefamilier)
    - smag
    - tilsætningsprodukt (madlavning, caffe latte)
    - pris på produktet
    - sammensætning (allergi, bæredygtighed mm)

    det hvad der sker lige nu er lige så stor som dengang for mange år siden andelsselskaberne blev dannet i Danmark. Nu bliver de vækket igen!!

  23. Frank Calberg

    Til Christien og andre: Hvordan ”læser” du/I udviklingen i Europa indenfor ost og yoghurt – både hvad angår pris og udbud? Vil vi i supermarkederne (både de fysiske supermarkeder og internetsupermarkederne) se flere produktvarianter og lavere priser, eller…?

  24. Frank Calberg

    Er der nogen, der ved, på hvilke blogs landmænd i Danmark kommunikerer?

  25. Frank Calberg

    Jeg har et par spørgsmål vedr. fusioner indenfor landbrug:

    1. Hvor store landbrug vil vi fremover se i Danmark?

    2. Hvad sker der med de landbrugsbygninger, der bliver til overs, når 2 eller flere landbrug fusionerer?

  26. Frank Calberg

    Til alle: Hvordan ser I udviklingen indenfor landbrugsstøtte i Europa? Vil det gå i retning af en liberalisering i stil med den, New Zealand gennemførte for flere år siden, eller…?

  27. Christien Bas

    http://www.milkprices.nl
    hollandsk hjemmeside der følger prisudviklingen på mælk.
    (både på hollandsk og på engelsk, lavet af LTO hollandsk landbrugsorganisation, i samarbejde med European dairy farmers, http://www.dairyfarmer.net)

    antal af køerne er i Danmark er meget stabilt: ca 500.000 stk. i mange mange år.
    dels pga landekvotesystemet. Der er mulighed (eller risiko) for at der kommer flere køer når kvotesystemet afskaffes (formodentligt i 2014). jeg forventer ikke en fordobling, men vi ved det ikke!

    når landbrug fusioner/sammenlægges har vi brug for alle pladser.
    Produktionen deles op, mælkeproduktion det ene sted (med bedste bygninger, bedste mulighed for udvidelse) og unge dyr, der ikke producerer mælk endnu (de første 2 år) på det andet sted.

    Gamle ubrugelige bygninger burde rives ned, undtaget hvis de har arkitektonisk og/eller lokal værdi.

    Realdania har brugt nogle penge til at få bugt med masser af ubrugt ragelse i den danske bygningsmasse. Rigtigt godt initiativ! både arkitektonisk samt ændret anvendelse og derved mere liv i landsdistrikterne!

    jeg kender ikke blogsted hvor landmænd kommunikerer. Mobiltelefoner bliver meget flittigt brugt (der er mange ensomme timer i traktoren!!), både samtaler og sms.
    landmænd handler!

    fagblade på internet med blog og kommentarmuligheder bliver læst, men ikke kommenteret….

    klart er landbrugsstøtten på vej ud Europa.
    Jeg formoder følgende: støtten væk fra mælken, så fjernes eksportstøtten og så bliver landdistriksmidler til overs hvilket delvis vil falde til landmændene der gør noget naturarbejde eller andet godt for (lokal)samfundet.

    men vi er jo bange for usa. så de må meget gerne følge med, og det gør de ikke indtil nu!!!

  28. Christien Bas

    500.000 køer.
    hvor mange kvæglandbrug vil vi have?
    nogle siger 2000. det betyder gns 250 køer pr bedrift.
    andre siger 1500 bedrifter. dette betyder godt 300 køer pr bedrift i gns.

  29. Frank Calberg

    Tak for mange gode input, Christien.

    Et enkelt spørgsmål mere: Hvem – udover Realdania – skal betale/sørge for for, at gamle, ubrugelige bygninger rives ned, fjerne – som du udtrykker det – ”andet ubrugeligt ragelse” samt være dynamo for at skabe nyt liv i landdistrikterne?

    Kunne man forestille sig, at miljøministeriet fik nyt hovedsæde midt i et dynamisk landbrugsmiljø – f.eks. et eller andet sted i Jylland? Gennem brug af kommunikationsteknologi, som i relativt voldsom hastighed både bliver bedre og billigere at bruge, kan de fortsat følge med i, hvad der foregår i folketinget.

  30. Frank Calberg

    Jeg ”faldt over” et spørgsmål til Christiens indlæg ovenfor: Hvad er grundene til, at kvotesystemet afskaffes i 2014 og ikke i f.eks. 2010?

  31. Paul Hegedahl

    Til Frank Calberg

    Hvorfor stiller du så mange spørgsmål Frank?

    Du skal nok slippe for at få smæk og blive sendt i seng uden mad. Jeg blev blot pludselig smittet af din nysgerrighed.
    Med venlig og åben interesse
    Paul Hegedahl

  32. Frank Calberg

    Til Paul! Tak for dit spørgsmål. Du svarer selv på det: Jeg er bl.a. nysgerrig. Derudover er jeg bl.a. interesseret i at være med til at skabe udvikling/fornyelse/innovation.

  33. Paul Hegedahl

    Kære Frank

    Hvilke forslag til udvikling/fornyelse/innovation har du så efter at have læst de mange konstruktive indlæg fra fx Jette?
    Og så kan du hjælpe med nuancerne i en diskussion, jeg har ude i den virkelige verden: Hvad er forskellen på fornyelse, udvikling, innovation og hvad er forskellen mellem innovation og kreativitet. Det drøfter man indædt nogle steder.
    Med venlig hilsen
    Paul

  34. Frank Calberg

    Hej Paul: Tak for dine spørgsmål.

    Med den hastighed forandringer i og på tværs af flere brancher sker med i dag, tror jeg, det er vigtigt, at vi bliver dygtige til hurtigere at prøve ting af, se hvordan det virker på kunderne, lære af succeser og fejl, handle igen. Kontinuerlig forandring udelukker ikke planlægning. Det bevirker blot, at vi frem for lineære processer skal arbejde mere dynamisk, mere med overlaps: Tænkning og handling simultant. Analyse/udvikling/implementering simultant. Dygtig, positiv kommunikation der fremmer lyst til at gøre ting, tage initiativer. I denne forbindelse: Glem hvem i hierarkiet der sagt hvad. Fokuser mere på hvilke forslag der skaber værdi – uanset fra hvem de kommer.

    By the way, gennem spørgsmål kan man også komme med forslag, ikke sandt.

    Håber jeg med ovenstående kunne hjælpe dig videre. All the best.

  35. Paul Hegedahl

    Frank
    Dine overordnede betragtninger kan man jo kun være enig i, men du efterlader mig lidt på Herrens mark med hensyn til mit spørgsmål om definitionerne på begreberne.
    Og jeg vil gentage mit spørgsmål om, du af diskussionen på bloggen kan uddrage nogle helt konkrete forslag til forbedring og udvikling af samfundet?
    Glæder mig til at høre fra dig.
    Med venlig hilsen
    Paul

  36. Jette Jakobsen

    Jeg kan læse på bloggen, at der er lidt tale om computere..og hvordan de bliver styret. Jeg lærte at bruge en pc i 1999. Det er ikke så lang tid siden. Jeg blev forvirret af al det der dukkede op, uden jeg havde bedt om det. Desuden har jeg aldrig kunnet lide ..alt for meget reklame. Jeg mener at det får mennesker til at købe en masse, de ikke behøver. Jeg ved godt at det er det store dele af verden lever af. Så stor magt har penge ikke over mig. jeg har mit gamle “bondegen” ved i nok. Jeg har LINUX på min pc, for der deler man!! Al det mennesker lærer og kan, deles med andre..så bliver det meget mere værd.Jeg kan nemt betale..hvis jeg har råd og det hænder. Til fattige mennesker i verden, eller gode ting der gavner mange. Linux bliver lavet lidt i stil med wikipidia, alle kan deltage..det er så fint.

  37. Frank Calberg

    For at følge op på Jette indlæg ovenfor om internet fora/communities, hvorigennem mennesker deler viden med hinanden, synes jeg, at Arlas medarbejdere/ledelse/leverandører er dygtige til at arbejde med blogs. Jeg tror, der er mange virksomheder, der kunne lære noget af de kompetencer, virksomheden på dette område har opbygget.

    http://www.arla.dk/C1256FA800483D00/O/F5D907ECB8D14CAAC1257018004B09C6

  38. Frank Calberg

    I bogen “Nicolas G. Hayek. Im Gespräch mit Friedemann Bartu. Ansichten eines Vollblut-unternehmers” læste jeg på side 58 under overskriften “Wohin mit Europa?” følgende:

    “Im Moment wagen es nur ganz wenige Politiker in Deutschland, dem Volk unverblümt zu sagen: “Passt mal auf, Deutsche! Wenn ihr weiter so gut leben wollt, zwei Autos haben und in die Ferien fahren wollt, dann müsst ihr leider für weniger oder gleichviel Geld mehr arbeiten, so wie ihr das früher gemacht habt.” Nur so können wir Alle reicher werden.”

  39. Frank Calberg

    Jeg så/hørte på internettet statsminister Anders Fogh Rasmussen tale fra Venstres sommertræf i denne uge. Jeg hørte bl.a. statsministeren sige følgende:

    “..Selvom vi har opnået gode resultater, så bestræber vi os hele tiden på at gøre det endnu bedre.”

  40. Frank Calberg

    Christien, du nævner ovenfor, at kvæglandbrug fremover i gennemsnit vil have 250-300 køer pr. bedrift. Jeg vil gerne spørge, hvorfor gennemsnittet skal ligge på 250-300 køer pr. bedrift og ikke på f.eks. 500, 700 eller 900 køer?

    Jeg talte med en landmand fra New Zealand, som fortalte mig lidt om den relativt voldsomme restrukturering af landbrug i forbindelse med liberaliseringen i New Zealand for en del år siden. Han fortalte bl.a., at en ikke ubetydelig barriere for udvikling var mange landmænds ”holding on” til det, de havde. De havde problemer med ”letting go”.

    Jeg synes, det er yderst forståeligt, at mange landmænd har vanskeligt ved at give slip på det, de har investeret mange fysiske og mentale kræfter i at opbygge samt i forbindelse med f.eks. sammenlægning/fusioner sælge deres landbrug til de landmænd, der er de bedste til at drive større og mere effektive landbrug.

    Hvordan kan andre mennesker hjælpe landmænd til at arbejde MED udviklingen – hjælpe dem til f.eks. at sige:

    - ”Lad os sælge det, vi ikke er gode nok til.”

    - ”Lad os, ved at bruge den viden vi har, vores kreativitet samt hinandens netværk, hjælpe til med at udvikle nogle nye, billigere og bedre produkter, som kunderne vil blive glade for – f.eks. gennem øget brug af blogs samt gennem andre former for samarbejde på tværs af forskellige grænser.”

  41. Christien Bas

    pga miljøregler og dansk landbrugslov der ikke tillader større landbrug. Vi har nogle og der er flere på vej.
    Vi har et konstant antal køer, et konstant eller reducerende mængde arealer (rekreation, byer veje mm.), og et miljø alle vil værne om.
    Jeg udelukker ikke helt at det kan være til sidst vi har 1000 brug med gns 500 køer eller kun 500 landbrug med gns. 1000 køer. Tiden er ikke klar lige nu.
    Men selvom indenfor landets grænser ikke sker større eller måske endda mindre forurening, kan vi pt. ikke få politikkere til at godkende større landbrug (eller mønsterbrug eller industribrug eller hvad man nu vil kalde de større brug)
    Jeg vil med det samme pointere at køerne på større brug har det mindst lige så godt som på mindre brug. Det er ikke antallet af køer der bestemmer koens vel og ve, men dyrepasserens dygtighed og evner.

  42. Frank Calberg

    Christien, du nævner ovenfor, at politikerne ikke har godkendt – som du udtrykker det – ”større landbrug (eller mønsterbrug eller industribrug eller hvad man nu vil kalde de større brug).”

    Hvilke ændringer skal der, som du vurderer det, ske, før politikerne godkender, at større brug etableres?

  43. Lars Kolind

    For mig at se er det grundlæggende problem at Arla ikke har gjort sig sin mening klart, og hvis den er klar, så er den i hvert fald ikke forstået af hverken leverandører eller offentlighed.
    Jeg tror faktisk at Arla er et rigtig godt foretagende og at firmaet fortjener stor opbakning fordi det laver gode produkter på en ordentlig måde. Men “grundfortællingen” skal fortælles og friskes op igen og igen – og det har Arla måske ikke været så god til.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.