Avisfornyelse kommer udefra.

Sådan lød en overskrift i Børsen i sidste uge og historien var at det ikke var de veletablerede dagblade der fandt på gratisaviserne (det var Metro Gruppen) og endnu engang var det ikke de etablerede dagblade der tog initiativ til den landsdækkende gratisavis (det var en islandsk medievirksomhed).

Den overskrift burde andre lære af. Veletablerede virksomheder der har eller haft haft succes, mister evnen og måske også viljen til at lave radikal innovation. Det var ikke grammofonfabrikanterne der introducerede CD-spilleren, og da den kom søgte kun få at få licens på at producere det nye produkt. De veletablerede teleselskaber modvirkede længe IP-telefoni med det resultat at Skype og andre løb med markedet. Det etablerede sygehusvæsen lavede ikke specialiserede sygehuse med hurtigere service som privathospitalerne. Markedslederen FDB var ikke først med discount supermarkeder, købmændene var sene til at indføre selvbetjening, osv.

Min påstand i Kolind Kuren er at det ikke behøver at være sådan: Veletablerede virksomheder kan godt indrette sig så de præsterer vedvarende innovation. Men det sker ikke hvis de opretholder stift bureakrati.

Jeg vil gerne have nogle eksempler på at veletablerede virksomheder virkelig har kunnet føre an i fornyelsen af deres brancher. Helst virksomheder der var markedsledere, og som alligevel var først med et radikalt gennembrud. Skriv eksemplet i en kommentar!

6 kommentarer til “Avisfornyelse kommer udefra.”

  1. Alexander Kjerulf

    Mit yndlingseksempel på en etableret virksomhed der sidder fast er Microsoft og Internet Explorer, verdens mest benyttede program.

    Den seneste version af programmet lancerede de for 4 år siden, og trods problemer med spyware, spam og vira, er det først nu hvor deres markedsandel trues af open source alternativet Firefox, at Microsoft kommer med en ny version.

    Som i øvrigt ikke kan mere, end Firefox allerede tilbyder.

    Det bedste eksempel jeg kender på en etableret gigant, som stadig kommer med nyt er Honda. Deres bilmodel Element er et nyt bud på en praktisk familiebil, der har taget USA med storm (den fås ikke i Danmark).

    Et andet eksempel, som ligger længere ude, er Hondas robot, Asimo. Ingen ved om det en dag bliver til et produkt, men de er godt nok kommet langt med den.

  2. Flemming Olesen

    Kirken må siges at være en veletableret ”virksomhed”, som i allerhøjeste grad er mislykket i at bibeholde evnen og viljen til innovation.

    Jeg er frikirkepræst, og ved at dette ikke kun gælder Folkekirken, men også frikirker. I den frikirke jeg er præst for, har vi i nært samarbejde med ungdomspræsten, frigjort de unge til at producere en ny gudstjeneste søndag aften.

    Det er ganske enkelt enestående innovation: Mørkelagt kirkesal, lysshow, et professionelt ungdoms-rockband, kort og præcis forkyndelse. Gudstjenesten er vokset fra 30 til 90 deltagere på et år med masser af nye unge ansigter fra byen.

    Hele kulturen omkring denne gudstjeneste er præget af stor opfindsomhed, stor vilje til at bryde grænser og en enestående evne til at føre idéerne ud i livet. I dag er det den gudstjeneste om søndagen, som jeg selv nyder allermest.

    Skal kirken have en fremtid og virke relevant for fremtidens brugere, er radikal innovation bydende nødvendigt.

    Det var et lille eksempel fra den kirkelige verden. Jeg håber ikke det forstyrrer i virksomheds-debatten.

  3. Bjarne Balle

    ….ISS, 3M, ABB !

    Og der er flere hvor de kom fra…

  4. Bettina Hauge

    Mon ikke et par meget store øl-producenter sidder med røde ører? Hele den alternative bryg-kultur er gennem MANGE år gået deres næse forbi. De skulle forlængst have haft konkurrerende brands/”selvstændige bryghuse”. En almindelig strategi i adskillige andre brancher. På trods af en vis kannibalisme kunne de have bevaret markedsandele og, ikke mindst, fået respekt for at følge forbrugernes ønsker & behov. Selv om “hjemmebryg” naturligvis ikke er et innovativt produkt i sig selv, snarere produktudvikling, har en vis panik og rationaliseringsfokus vist blokeret det innovative udsyn. Skål & god sommer.

  5. Frank Calberg

    Mht. den af Lars Kolind omtalte avisfornyelse er jeg kommet til at tænke på et par spørgsmål. Det vil være super, hvis der er én eller flere, der kan hjælpe med at svare på dem. På forhånd tak.

     Vedr. de omtalte gratisaviser: Er de gratis? Jeg har lagt mærke til, at ikke mindst disse gratisaviser men også andre trykte aviser ofte ligger og flyder forskellige steder – herunder bl.a. i tog, busser, på banegårde, i lufthavne mv. Er det ikke relativt omkostningstungt hver dag at samle alle de aviser op, transportere dem væk mv.?

     Vedr. trykte aviser generelt: Hvor stort behov er der for dem? Vil de fleste mennesker ikke fremover læse/høre/se/kommentere nyheder, information mv. på bl.a. laptop computers / mobiltelefoner, som bliver stadig mere avancerede, samtidig med at priserne for at bruge dem falder?
    By the way: For noget tid siden læste jeg, at The New York Times vil reducere den trykte udgave af deres avis.

  6. Lars Kolind

    Jeg tror det er svært at svare entydigt på Frank Calbergs spørgsmål. Men gratisaviserne dækker øjensynlig et behov for let tilgængelig information i en kort form. Det bliver spændende at se om islændingene kan få en husstandsomdelt gratisavis til at løbe rundt. Personligt tror jeg på at fremtidens gratisavis bliver elektronisk…

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.