Kolind Kuren

Der var ikke ret mange der troede at kolindkuren.dk ville overleve de første tre måneder, men det gjorde den. Og jeg glæder mig over stadig flere kommentarer med en masse værdifuldt input. Tak!

Jeg har nydt ferien her på Løndal; siddet en del i rosenhaven (se billedet) og fået læst flere bøger. Jeg er nu halvt igennem Herman Lindqvists mammut-biografi om Napoleon. Den er interessant bl.a. fordi Napoleon brugte en masse af de ledelsesprincipper vi i dag vil kalde moderne (kommunikerede direkte med soldaterne, gav den enkelte soldat og enhed stor frihed til at handle i den konkrete situation osv) og at denne organisations-og ledelsesform var modstandernes hierarkiske og bureaukratiske organisationer overlegen. Men da Napoleon så fik uindskrænket magt i Frankrig gik magten ham til hovedet og han mistede simpelt hen jordforbindelsen. Han fik ikke nogen “Second Cycle”…

Sådan ser her ud i rosenhaven…

I min søgen efter kreative processer opdagede jeg en dansk side med flere udmærkede beskrivelser: www.kompetenceweb.dk. Her finder du værktøjerne under “dialog”. Lige til at gå til. Også regeringens moderniseringsprogram har en god beskrivelse af fremtidsværksteder på http://www.moderniseringsprogram.dk. Søg på “fremtidsværksted”. Der er samme sted et “fællesskabsværksted”, som jeg ikke har prøvet, men som virker relevant.

Jeg er i gang med at planlægge en proces hvor ledelsen af en stor dansk organisation her i august skal analysere deres mentale modeller (Mental Model Mapping) og måske erkende at noget af traditionen bremser for den nødvendige fornyelse. Jeg har ret stor erfaring med hvilke procesforløb der passer til sådan noget. Alligevel syntes jeg at jeg ville oveveje om der måske var andre fremgangsmåder. Kiggede i reolen og fandt forskelligt, men intet kunne slå Wikipedia (www.wikipedia.org). Fin artikel om kreativitet og en guldgrube af kreative teknikker. Kort og klart beskrevet med nyttige links.

Hvad gjorde vi før Wikipedia?

PS: Nyd sommeren!

Her er et eksempel på radikal som er virksomheden, Retail Internet A/S, som jeg selv er medejer af. Nu skal I høre en spændende historie:

I mange år udsendte de veletablerede medievirksomheder kataloghefter i millionoplag til danske forbrugere. Det var en god forretning fordi kontaktprisen til forbrugerne var lav. Mens medievirksomhederne koncentrerede sig om at lave småforbedringer i deres katalogforretning kom Retail Internet med en radikal innovation: Tilbud over Internettet til forbrugere der havde sagt jatak til at modtage tilbud på e-mail. Deraf navnet jatak.com.
Medievirksomhederne trak på smilebåndet: Det ville være en døgnflue. Og de svarede igen ved at udsende kataloghefterne mere hyppigt – mere af det samme, som der står i “Kolind Kuren”.
Men e-mail tilbud viste sig at være mere end en døgnflue. Ikke blot var kontaktprisen endnu lavere, men Internettet gjorde det også muligt at tilbyde annoncørerne at de alene skulle betale jatak et beløb for hver vare de solgte. No cure no pay. Døgnfluen blev en helt ny form for medie: Electronic Direct Response Marketing, EDRM.
Fem år efter er kataloghefterne stort set borte og jatak har over 4 millioner tilsluttede forbrugere i Skandinavien. Værsgo!

Vidste du at DIEU (efteruddannelse) har lavet en spændende undersøgelse af innovationen i dansk erhvervsliv? Den findes på http://www.dieu.dk/innovation/06-innovationsundersoegelse.asp. Det mest bemærkelsesværdige resultat er graf 3, der viser hvor få medarbejdere i offentlig sektor der mener at deres virksomhed er innovativ.

I den foregående post efterlyste jeg eksempler på at en virksomhed der var markedsleder, var først med en radikal innovation i deres branche. Eksemplerne findes, men de er få. Jeg vil også gerne have eksempler på virksomheder der var markedsledere, men som sov i timen så andre inden for eller uden for branchen kunne komme ind og forny branchen. Altså sådanne eksempler som Islændingene der kommer ind og laver en landsdækkende gratisavis mens de eksisterende dagblade sover i timen. Skriv eksemplet i en kommentar!

Sådan lød en overskrift i Børsen i sidste uge og historien var at det ikke var de veletablerede dagblade der fandt på gratisaviserne (det var Metro Gruppen) og endnu engang var det ikke de etablerede dagblade der tog initiativ til den landsdækkende gratisavis (det var en islandsk medievirksomhed).

Den overskrift burde andre lære af. Veletablerede virksomheder der har eller haft haft succes, mister evnen og måske også viljen til at lave radikal innovation. Det var ikke grammofonfabrikanterne der introducerede CD-spilleren, og da den kom søgte kun få at få licens på at producere det nye produkt. De veletablerede teleselskaber modvirkede længe IP-telefoni med det resultat at Skype og andre løb med markedet. Det etablerede sygehusvæsen lavede ikke specialiserede sygehuse med hurtigere service som privathospitalerne. Markedslederen FDB var ikke først med discount supermarkeder, købmændene var sene til at indføre selvbetjening, osv.

Min påstand i Kolind Kuren er at det ikke behøver at være sådan: Veletablerede virksomheder kan godt indrette sig så de præsterer vedvarende innovation. Men det sker ikke hvis de opretholder stift bureakrati.

Jeg vil gerne have nogle eksempler på at veletablerede virksomheder virkelig har kunnet føre an i fornyelsen af deres brancher. Helst virksomheder der var markedsledere, og som alligevel var først med et radikalt gennembrud. Skriv eksemplet i en kommentar!

Financial Times bragte fornylig et tillæg om Europas bedste arbejdspladser. Det er interessant for alle der ønsker at bekæmpe bureaukrati – ikke mindst danske virksomheder. Selvom Danmark kun udgør et par procent af Europa, er der hele 6 danske virksomheder der får særlig omtale i Financial Times (ud af ca. 25 ialt):

Middelfart Sparekasse kommer ind på en samlet syvendeplads i Europa. Ikke mærkeligt hvis man kender sparekassen. Her står mening over profit, her er klare værdier og her er medarbejdere og ledelse partnere og ikke modparter.

Novo Nordisk og Novozymes er blandt de bedste i bioteknologi og farmaka gruppen.

Irma er bedst til intern kommunikation. Her ved medarbejderne hvad der foregår og direktøren, Alfred Josefsen, er en mester i kommunikation.

Unimerco har været blandt de bedste arbejdspladser i Europa i alle fire år, hvor analysen er lavet. Ikke så sært: Medarbejderne ejer virksomheden og alle tager fat når der er behov for det. Arbejdspladsen er en “landsby under tag” med maskiner og administrative medarbejdere ind imellem hinanden.

Boehringer Ingelheim (farmaka) er også i eliten på flere punkter.

Det er også interessant hvad der synes at gøre arbejdspladserne bedre: At arbejdet har mening, at medarbejderne bliver respekteret og inddrages i beslutninger og forandringer, at arbejdspladsen er inspirerende og at ledelsen er synlig og troværdig. Altså ikke langt fra de fire punkter, der ifølge Kolind Kuren karakteriserer fremtidens videnbaserede vækstvirksomhed: Mening, partnerskab, samarbejdende organisation og værdibaseret lederskab.

Financial Times argumenterer også for at de gode arbejdspladser skaber mere værdi: Hvis man i 2001 havde investeret 100£ i de 23 børsnoterede virksomheder der dengang stod på listen over de 100 bedste arbejdspladser, ville investeringen være vokset til 166£.

Havde man i stedet investeret pengene i et gennemsnit af andre børsnoterede virksomheder ville beløbet kun være 125£ (FTSE indekset).

Til efteråret regner jeg med at lave en tilsvarende analyse på virksomheder i Danmark, der scorer hhv lavt og højt på “The Second Cycle Index”. Så får vi se om innovation betaler sig…