Kommentarer til: God selskabsledelse – hvordan sikrer vi den?

Af: Frank Calberg

Frank Calberg — Sat, 18 Oct 2008 15:46:38 +0000

I denne NZZ Online artikel http://www.nzz.ch/nachrichten/.....29186.html fra i eftermiddag læste jeg følgende om en vigtig opgave for Herr Peter Kurer, bestyrelsesformand, UBS:

”Als Präsident habe er jetzt die Aufgabe, dass die Entschädigungen ”drastisch runterkommen”, um Profit machen zu können.”

Jeg har et spørgsmål til dig, Lars:

Hvor stor en forskel mellem den højeste og laveste løn i en virksomhed ville du som aktionær i en virksomhed acceptere? Faktor 1:30, 1:50, 1:70 eller noget andet?

På forhånd tak for klar feedback.

Af: aduefvx

aduefvx — Sun, 20 May 2007 23:01:40 +0000

Ikasde kjaugre basder

mazda miata http://www.midwich.com/shoppin.....Fscript%3E mazda.com

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Sun, 08 Apr 2007 18:05:04 +0000

Enig. Jeg vakte for nylig fourore i en bestyrelse ved at forlange c.v. på alle kandidater til en anden bestyrelse, hvor vi skulle skulle anbefale nogen! Det blev taget lidt ilde op, og de øvrige var meget forbløffede, da jeg meldte klart ud, at jeg menet, at alt andet ville være uproffessionelt.
Man burde få en begrundet ansøgning sammen med et c.v., som viser hvorfor folk er interesserede i netop den bestyrelse og deres menneskelige og faglige baggrund.
I et repræsentantskab for nylig, gik en af bestyrelsesmedlemmerne af, men havde sin afløser klar. Kan nogen gætte, hvem der blev valgt? Naturligvis kan andre stille op, men vi ved vist alle, hvordan det ville gå! For mange bestyrelser besættes af ‘Tordenskjolds soldater’ som mange kender i forvejen, for så er alle trygge.
Måske bestyrelsesposter skulle opslås som andre stillinger?
God Påske :-)

Af: Anni Løndal de Lichtenberg

Anni Løndal de Lichtenberg — Sun, 08 Apr 2007 10:57:24 +0000

Jeg har også selv arbejdet med bestyrelser på flere niveauer. Både som managementkonsulent bl.a. i.f.m. en fussionsopgave mellem 3 andelsejede virksomheder, som medlem af en ledergruppe, og sørme også som bestyrelsesmedlem i 3 institutioner ;-)

Egentlig synes jeg, at det skulle være lovpligtigt, at man tog et kursus som kvalificerede til bestyrelsesarbejdet inden 3 måneder efter man er tiltrådt. Samme kursus skulle man også kunne tage, hvis man gerne ville have bestyrelsesarbejde, men endnu ikke har prøvet det.

Man burde skulle op til “Bestyrelsesprøve” mindst hvert tredeie år, og man burde efteruddanne, så de der har taget kurset hele tiden bliver opdateret.

Og så burde man lave en database med CV på samtlige de mennesker, som har taget “bestyrelseskurset” med afkrydsningsmulighed i: “Jeg er interesseret i bestyrelsesarbejde”

Så kunne det være, at vi fik flere kvinder i de danske bestyrelser? For det er altså for ringe, at 92 pct. af de danske bestyrelsesmedlemmer er mænd.

Ikke nok med, at det er for ringe. Det er også dumt. Dumt for både virksomhederne og for samfundet.

Af: Hans Egmont-Petersen

Hans Egmont-Petersen — Sat, 07 Apr 2007 21:47:42 +0000

Vi taler om bestyrelsens ansvar for “God selskabsledelse” dvs. mere specifikt de enkelte bestyrelsesmedlemmers ansvar.
Som Berlingske gjorde det forleden er det af betydning at påpege, at ca. 1/3 af medlemmerne er medarbejder-valgte. Det gælder både i selskabsbestyrelser og i evt. koncernbestyrelser, samtidig med at valgreglerne er meget forflygtigende. Det har på mange arbejdspladser medført, at medarbejderne ikke bredt engagerer sig i deres arbejde, ja i koncerner er de så fjernt fra dagligdagen som nogen kan forestille sig. Der er eksempler på, at en kandidat har været koncernudpeget på trods af at vedkommende under alle valgprocedurerne kun har fået 1 (en) personlig stemme i alt.
Hvem repræsenterer disse fuldgyldige bestyrelsesmedlemmer så i praksis? Det er i hvert tilfælde ikke ejerne.
Med hvilken styrke kan de fremføre deres mening, hvis den er anderledes end de fleste andre bestyrelsesmedlemmers, når de sidder på et så fjernt mandat?
Nej, så er det nemmere at renoncere og beslutte sig til, “at vi for himlens skyld ikke skal have nogen ballade”.
Er det derfor ikke i praksis sådan, at 1/3 af medlemmerne knap nok medvirker til det vigtigste aspekt af god selskabsledelse, nemlig den innovative side?
Sådan er min fornemmelse, og jeg vil gerne tale for, at valglovene bliver ændret til en mere direkte form.

Af: Frank Calberg

Frank Calberg — Mon, 12 Mar 2007 16:06:11 +0000

Mandag Morgen stiller i sin leder i denne uge skarpt på corporate governance. Her er et uddrag:

”Undersøgelser har vist, at danske virksomheder i dag er ved at afskære sig fra den internationale pool af supertalenter og kompetencer. Kun 6 pct. af de danske virksomheder har udlændinge siddende i enten bestyrelsen eller direktionen. Og stilles der skarpt på erhvervseliten – de store OMXog MidCap-selskaber – sidder der kun udlændinge i 60-70 af de over 470 topstillinger. Dvs. omkring 13 pct. Se Ugebrevet nummer 5, 2006.

Andre analyser har vist, at det er bestyrelserne, der skal gå forrest med at hverve internationale kompetencer og sende et klart signal til resten af virksomheden om, at det ikke er besværligt at arbejde på tværs af nationaliteter. At det betyder noget, at der sidder udlændinge med et globalt perspektiv i bestyrelsen, har blandt andet Dansk Industri vist i en undersøgelse af 426 mindre og mellemstore virksomheder. Dem med udlændinge i bestyrelsen viser generelt en større overskudsgrad end de rent rød-hvide.

Behovet for fornyelse gælder også de funktionelle kompetencer. Danske bestyrelser er præget af generalister og dygtige erhvervsledere, men der en påfaldende mangel på medlemmer, der har en spidskompetence inden for de store virksomheders markeder. Hvis bestyrelserne for alvor skal fungere som strategiske medspillere for direktionen, skal de også kunne udfordre den administrerende direktør på substansen.”

Kilde: http://mm.dk/default.asp?indho.....emne=leder

Mandag Morgens budskab er i overensstemmelse med, hvad Dr. Bjørn Johansson fra Dr. Bjørn Johansson Associates nævnte i en debat ved World Economic Forum Annual Meeting, den 25. januar 2007:

”Man geht für eine Professionalisierung von den Verwaltungsräten. Sie werden kleiner, sie werden internationaler. Sie werden mit professionellen Leuten zusammengesetzt.“

Kilde: http://gaia.world-television.c.....mp;lang=de
Fra 38. til 41. minut af debatten.

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Mon, 31 Jul 2006 10:00:00 +0000

Jeg tror simpelt hen ikke at Wikipedia har ret. Det er ikke ledelsesmodellen (corporate governance) der bestemmer om en virksomhed laver mere radikal innovation. Det er kulturen i virksomheden. Og en kultur der tager hansyn til alle relevante interessenter, har efter min opfattelse bedre mulighed for at levere (radikal) innovation end en strengt aktionærbaseret model.

Af: Frank Calberg

Frank Calberg — Mon, 31 Jul 2006 08:41:13 +0000

På Wikipedia har jeg bl.a. læst følgende om corporate governance:

”There are many different models of corporate governance around the world. These differ according to the variety of capitalism in which they are embedded. The liberal model that is common in Anglo-American countries tends to give priority to the interest of shareholders. The coordinated model that one finds in Continental Europe and Japan also recognizes the interests of workers, managers, suppliers, customers, and the community. Both models have distinct competitive advantages, but in different ways. The liberal model of corporate governance encourages radical innovation and cost competition, whereas the coordinated model of corporate governance facilitates incremental innovation and quality competition.”
http://en.wikipedia.org/wiki/Corporate_governance

Mine spørgsmål til jer:
Hvad er det helt præcist, der gør, at virksomheder med hovedsæde i Europa og Japan iflg. ovenstående citat tilsyneladende halter bagefter mht. radikale innovationer, og hvordan kan de blive bedre?

Af: Hans Egmont-Petersen

Hans Egmont-Petersen — Wed, 28 Jun 2006 20:25:41 +0000

På en måde er det svært at forstå, at “god selskabsledelse” er et emne, der diskuteres, når det i virkeligheden er en selvfølge for højt honorerede ledere blandt bestyrelsesmedlemmer og direktører. Eller burde være det.
Derfor er jeg enig i, at de syv anbefalinger ikke bør sættes op som regler, men forblive det de er, nemlig et spejl, hvori parterne kan spejle sig selv. Denne selvevaluering kan så omtales i årsrapporten.
Men den første anbefaling gælder aktionærerne, eller bredere ejerne. De skal aktivt udøve deres rettigheder og indflydelse, hvilket i praksis kan være meget svært. For det kræver mod og mandshjerte for en lille aktionær at stille sig op på et selskabs generalforsamling og erklære sin utilfredshed med disse forhold. Det vil han i praksis ikke få noget ud af.
Der findes også mange selskaber, hvor der ikke holdes en åben generalforsamling, og hvilken part skal så “aktivt udøve sine rettigheder og indflydelse”?
Efter min opfattelse lider “God Selskabsledelse” af en svaghed her, og denne svaghed lægger et endnu større ansvar på bestyrelsesmedlemmernes skuldre.
“God Selskabsledelse” er en nødvendig betingelse for virksomhedens succes, men kun en af flere.
Hans Egmont-Petersen

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Tue, 27 Jun 2006 09:30:50 +0000

Jeg ynder at citere Jan Carlzon – hvis nogen husker ham mere ;-)
Han “hadede cyklister”. Cyklister er “ledere, der dukker sig for dem der er over og dukker sig for dem der er under.”
Tankevækkende i disse snarlige Tour-tider, ikke?
En god leder må altså aldrig blive cyklist. Hverken på arbejdet eller hjemme ;-)