Bygger dansk udviklingsbistand på en illusion?

I den forgangne uge har jeg brugt en del tid på at tænke over grundlaget for dansk udviklingsbistand. Jeg har sammenholdt de principper vi bygger på, med den virkelighed jeg oplever her i landet.

Jeg har haft megen glæde af MMM – Mental Model Mapper. Jeg har brugt værktøjet til at kortlægge hvilken mental model Danmark egentlig har for bistandssamarbejdet. Det er en lang historie, men blot en enkelt ting illustrerer at her er noget at tænke over:

Danmark bygger sin mentale model for bistanden på en forudsætning om at regering og myndigheder i modtagerlande med demokratisk valgte regeringer reelt vil “folkets bedste”. Derfor har modtagerlandets regering afgørende indflydelse på prioriteringen af indsatsen og derfor giver Danmark i forøget omfang bistanden i form af “budgetstøtte”, dvs. at Danmark simpelt hen betaler en vis del af et bestemt ministeriums budget. Ministeriet har så selv ansvaret for at bruge pengene. Hvis ministeriet eller et regionsråd prioriterer et stadion højere end fem skoler så bygger de stadion for de danske penge i stedet for fem skoler. Den grundlæggende mentale model (forudsætning) er altså at lokale embedsmænd og politikere i landet bedst ved hvad landet trænger til. Det er vist det man kalder et politisk korrekt standpunkt.

Men når jeg taler med almindelige mennesker på gaden her i Nicaragua så får jeg at vide at donorlandenes mentale model er en illusion. Og det mener ikke alene folk på gaden, men også lærere, læger, advokater og selvstændige erhvervsdrivende som har indsigt i hvad der foregår. De siger samstemmende at politikerne under valgkampen siger en masse ting for at få så mange stemmer som muligt, men derefter er de ligeglade med vælgerne indtil næste valgkamp. Og almindelige mennesker har den opfattelse at folk bliver politikere eller embedsmænd for at få en platform for at rage til sig selv - på samfundets bekostning. Folk opllever at der ingen idealisme er hverken hos regeringspartier eller opposition. Og når flertallet skifter betyder det blot at folkene fra det andet parti kommer til fadet i de næste fem år. Den tidligere præsident, Arnoldo Aleman, fik efter han gik af for fire år siden, en dom på 20 års fængsel for korruption. Men alligevel er han i fuldt vigør fra sin såkaldte husarrest og det ser ud som om hverken regering eller opposition ønsker at straffen skal afsones.

I udviklingslande er det ikke unormalt at de 3-4 øverste chefer i et ministerium står for halvdelen af det samlede lønbudget og at lønbudgettet i øvrigt er så højt at der ikke bliver råd til ret mange af de aktiviteter som er formålet med ministeriet. Jeg læste fornylig i en lokal avis at præsidenten for Latinamerikas fattigste land, Nicaragua, indkasserer den højeste løn for en præsident i Mellemamerika. 

Jeg har ikke grundlag for at vide hvilken motivation ministre og embedsmænd i udviklingslande har, og billedet varierer formentlig meget fra land til land. Men spørgsmålet er helt fundamentalt. For hvis grundforudsætningen for den danske udviklingsstrategi er en illusion (som folk på gaden her i landet mener), har Danmark et stort problem. Så står vi ved et klassisk eksempel på at vi bruger kræfterne på at lave småjusteringer på en fundamentalt forkert mental model i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved den. Vi prøver med andre ord at gøre de forkerte ting endnu mere perfekt. Og det kommer der sjældent noget godt ud af.

Jeg har svært at forestille mig hvordan vi kan få belyst hvad der er op og ned i det spørgsmål. Rigsrevisionen kan kontrollere om budgetter er overholdt og om aktiviteter er udført som planlagt. Men hvem reviderer den mentale model? Hvem er i stand til det og hvem har interesse i det? Næppe de der på den ene eller anden måde lever af bistandsmilliarderne. Jeg er ikke i tvivl om at de fleste skatteydere i Danmark ønsker at hjælpe fattige mennesker, bl.a. i Nicaragua. Men de aner ikke hvad der foregår.

En sådan bredside mod systemet kunne bruges af de der ønsker at Danmark skal skære sin udviklingsbistand ned. Det er ikke min hensigt og det er i øvrigt en helt anden diskussion. Det er uvæsentligt om udviklingsbistanden koster 9 eller 11 milliarder i forhold til spørgsmålet om hvordan vi bruger bistandskronerne. Der er efter min mening ingen vej udenom at kortlægge og verificere Danmarks grundlæggende mentale model for udviklingsbistanden. Og dernæst gennemføre det som politiske og offentlige systemer er allerdårligst til: en radikal innovationsproces. Radikal innovation betyder at man visker tavlen ren og skaber en ny mening med det man gør. Hvis meningen skal være et gøre noget for og med de fattigste mennesker i udviklingslandene må arbejdet bygge på at man ved noget om fattige menneskers situation og tankegang. Og den indsigt får man ikke fra huse eller kontorer med airconditioning, swimming pool og privatchauffør. Velkommen til virkeligheden!

Mon ikke her er brug for en kur? 

 Granada woman 2005-11.JPG

 

9 kommentarer til “Bygger dansk udviklingsbistand på en illusion?”

  1. Rasmus Jensen

    Et godt bud er allerede i gang: Kiva.org

    Tanken er mikrofinansiering, hvor man som privatperson kan låne mindre beløb ud til fattige iværksættere.

  2. Jette Jakobsen

    ang. mikrofinansiering. Mon der findes noget på dansk, der fortæller lidt mere om det? Jeg er ved at slide min engelske ordbog op, syntes det lyder godt og spændende.
    Venlig hilsen Jette Jakobsen

  3. Bjarne Balle

    Hej Lars Kolind…

    Det er ret godt tænkt og klart! Der er flere ting jeg ikke vidste, og det er bestemt sandsynligt at skurken er forkerte antagelser i vores mentale model om bla. folkene i administrationen. I hvert fald burde manglen på positive resultater af udviklingsbistanden tale deres tydelige sprog og være alarmklokker nok, men det er de jo ikke.

    Selvom dine forklaringer synes indlysende, så vil jeg bestemt ønske at jeg kunne hjælpe mere end tilfældet vist er. Du spørger hvem der er i stand til at skelne mellem skidt fra kanel og finde ud af om hele den mentale model er forkert og hvem der har interesse i det….

    Nu ved jeg ikke om spørgsmålet er rigtigt forstået, men der kunne være en forsker, der allerede havde gjort sig tanker i den retning. Umiddelbart kan jeg kun komme i tanker om Professor Martin Paldam fra Økonomisk Institut i Århus, der i hvert fald har interessen og måske vil kunne supplere med nogle facts! Han er nok bedre til selv at gengive sit syn på sagen, men skulle jeg, har jeg bla hørt ham sondre mellem helheden og delene af udviklingsindsatsen. Helheden – det overordnede sigte – kan meget vel være forkert fx pga forkerte antagelser om folkene i administrationen (at de vil ”folkets bedste). Men derfor kan der godt være dele af den, konkrete projekter, der fungerer (som det vist også er illustreret her i bloggen). Blot ser det ud til at selv om der er positive resultater i de konkrete projekter (delene), så er de for små til at have betydning for det overordnede resultat. Umiddelbart må der være rigeligt grundlag for at kigge på mulighederne for at gentænke hele den mentale model bag og finde et nye overordnet sigte (radikal innovation ). Men hvem der kan komme op med et helt nyt sigte eller en ny mening ? Det kan en iværksætter !

    Mht selve kuren så synes jeg bestemt ikke at det er fjollet i denne situation at drage parallellen til fx den gamle industrikoncern, der er opbygget hierarkisk og som har brug for mere organisk vækst og succes med sine innovationsprojekter. En virksomhed af den type, der står helt stille og hvor ledelsen ikke har kigget på hvordan organisationen og ledelsen spiller sammen (og alle de andre ting) og derfor gør som de altid har gjort. Og resultatet kender vi – måske lykkes et enkelt innovationsprojekt hist og pist, men helheden rykker sig ikke ud af stedet! Ikke før den får ændret hele den mentale model bag.

    Hvis parallellen holder, så er det jo ikke umuligt at få udviklingsbistand til at føre til noget. Det er da lidt positivt ! Det er blot måden vi gør det på nu, der er urealistisk og forkert. I øvrigt konkluderer Paldam om sammenhængen mellem u-landhjælp og korruption – at de korrupte ikke ser ud til at blive mindre korrupte af at få udviklingshjælp. Så man skal nok ikke håbe på at problemerne løser sig selv. Mon ikke man også kan konkludere at det i høj grad er op til donarlandene selv hvad deres bidrag skal føre til ?? Hvis ikke donarlandene er de klogeste, så er der tydeligvis andre der er det….

    Det var hvad jeg lige kunne komme op med – jeg ved ikke om det er noget værd…

    Hilsen Bjarne

    Ps. Paldams analyser ligger lige nu på hans egen hjemmeside http://martin.paldam.dk/

  4. Jostein Algrøy

    Hej Lars,
    Jeg kom forbi din blog og læste med store interesse Mental Model Mapping og er meget interesseret i at høre hvilke metode du bruger for at kortlægge den mentale model. Måske er der flere metoder som man kan bruge hertil?

    Mental Model blev, som du sikkert er meget bekendt med, “udviklet” af Kenneth Craik og senere populariseret af organisationsforskeren Peter Senge fra MIT. Men det ville være interessant at høre om der er en eller nogle specielle metoder som du har til at kortlægge den mentale model.

    Selv arbejder jeg for regeringen i Canada og her benytter vi noget som kaldes “the Logic Model” der bruges til at kortlægge sammenhængen mellem aktivitet og resultat i form af “outputs” (hvad har man lavet) og “outcomes” (havde det nogen effekt). Modellen er strikket sammen så man senere kan bruge den til at evaluere projektet, og på den måde finde udaf om det som man har puttet penge i er givet godt ud eller ej. Men siden det at måle “outcomes” er hamrende svært kan man ikke undgå at havne i lignende problemer som det du skriver om i forbindelse med dansk udviklingsbistand.

    Håber din viden og energi får ændret på noget i Nicaragua.

    Venlig hilsen,
    Jostein Algrøy

  5. Lars Kolind

    Det er svært for mennesker at sætte spørgsmålstegn ved vel indarbejdede mentale modeller. I Kolind Kuren har jeg beskrevet en meget enkel metode som jeg selv bruger: Beskriv organisationens tankegang i dag. Find ud af hvornår den opstod. Hvad var situationen dengang? Er den situation stadig relevant? Hvis ikke, hvad er da situationen i dag? Og hvilken mental model passer til den (med sigte på fremtiden)? Prøv først dette på en eller toorganisationer du er kritisk overfor. Når du har lært forløbet så kan du prøve på din egen organisation!
    Jeg er hjemme i DK igen. Dejlig sommer.

  6. Torsten Mandal

    Hvem er det egentlig det der mest hopper til en antagelse? I dansk bistand tager man ikke for givet at de lokale ministerier gør hvad de kan for at hjælpe de fattige, men at hjælpen kan blive mere varig og effektiv hvis de kan hjælpes til at gøre det. Budgetstøtte gives kun til dem, der er mest tillid til m.h.t. bæredygtige fattigdomsorienterede mål og administration. Om tilliden er for stor, tilpas eller for lille kræver mere konkrete vurderinger. Jeg mener dog man fokusere lidt meget på enten organisatoriske/økonomiske/politiske løsninger eller større firmaer. Udvikling og tilpasning af nye eller oversete billige praktiske løsning de fattige og lokale selv kan bruge indgår i dansk bistand på mange niveauer, men kunne prioriteres højere. Jeg har selv gode erfaringer med udvikling af metoder til småjordbrug som Danida har støttet.

  7. Lars Kolind

    Det er dejligt at møde en person som Torsten Mandal der har gode erfaringer med udviklingsbistand – i dette tilfælde støttet af Danida. Jeg kender heldigvis flere som dig, men mit ærinde er at der er behov for at genoverveje den mentale model der danner grundlag for udviklingsbistanden. selvom der som sagt er gode eksempler, oplever jeg alt for mange eksempler på at udviklingsbistanden ikke virker – bl.a. i Mellemamerika, som jeg kender bedst.

  8. Torsten Mandal

    Tak for svaret.
    I Danida gør man iøvrigt meget ud af Logical Framework Analysis for at sikre sammnehæng mellem mål, midler og antagelser. Man arbejder bevidst for at gøre institutioner mere fattigdomsorienterede.
    Bistanden til Afrika er så effektiv, at de svageste lande, der har størst behov for bistand, og hvis egen produktion udgør den forholdsvis mindste del af deres BNP har opnået lige så høj vækst som de heldigere stillet med olie og mange mineraler. Det viser bl.a. Martin Paldams tal selvom de misfortolkes.

  9. Erik Gravgaard

    Vi er nogle stykker (Rotary klub) der er meget interesserede i at komme igang med mikrofinansiering.

    Jeg er selv aktiv på MyC4, men det vi vil her er noget mere aktivt.

    Er der nogen der kan hjælpe os med at komme igang med mikrofinansiering i Nicaragua?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.