Er vores mentale model for det rummelige arbejdsmarked korrekt?

I går var jeg til en spændende konference i Viborg om det rummelige arbejdsmarked. Der foregår mange spændende ting i Midtjylland på det felt. Se f.eks. Viborg Amt – et rummeligt arbejdsmarked http://www.rumvibamt.dk/Info/Partnerskab%20pjece%202006%204%20sider.pdf eller projekt partnerskab http://www.empa.info/Default.asp?ID=1. Ligesom i resten af landet er den mentale model at globaliseringen medfører et krav om at Danmark bliver stadig mere konkurrencedygtigt, men dette har den bieffekt at mange mennesker skubbes ud af arbejdsmarkedet, dvs at vi risikerer at miste sammenhængskraften.

Jeg er i tvivl om den mentale model er optimal. I stedet for at opfatte de der ikke kan tilpasse sig det stadigt mere konkurrenceprægede arbejdsmarked som et problem, kunne vi måske ændre mental model: Opfatte dem som en ressource. Hvordan kan vi bruge dem til at fremme innovation? Hvordan kan de frigøre den arbejdskraft vi har for lidt af, til at kunne præstere mere? Hvordan kan de berige vores samfund med noget vi ellers har svært ved at skabe?

Ville det gøre en forskel?

9 kommentarer til “Er vores mentale model for det rummelige arbejdsmarked korrekt?”

  1. Kai Poulsen

    Det er efterhånden gået op for mange firmaer, at de er nød til at gøre noget ekstra for, at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det er klar – ligeyldig hvor lidt eller meget faglærdt man er, så vil man ikke blive ved med at sende andsøninger/CV, når hovedparten af firmaerne ikke gider at svare på henvendeler. Seneste to opgørrelser fra stepstone.dk bekræfter, at hoveparten af firmaer ikke har en plan for, hvordan ansøgninger skal behandles. Så kan der jo gættes % tal på dem der har lagt meget i andsøning og CV, som en anden gang ikke vil kontakte firma igen. Service området, rengøring mv. har to gange i erhversbladet.dk erkendt, at de har svært ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Hvem vil pendle mellem 3 til 5 job om ugen for, at kunne komme op i nærheden af en 37 timers uge? Det er et problem i hovedstaden og andre større byer. De kunne jo gøre det som er nødvendigt for, at gøre de job mere attraktive! Det er simpel markedsøkonomi – udbud og efterspørgsel. Oplevelsesøkonomi / Industri er vel en nyfortolkning af service… Udbygning af eksisterende uddannelser Kurser mv. er fint nok, MEN, det er et alen lang CV med en del kvalifikationer og kompetencer der skal til, og det halve vil være nok. I oplevelsesøkonomien er ? hvordan det undgåes, at få røde tal på bundlinjen. I tiden fremover bliver der væsentlig meget mere personlig brugerbetaling på sunhedsområdet – hvilket der kan være delte meninger om. Oplevelsesøkonomi i Sportens Verden / Sport Event: DK kan tåle lidt sammenlining med Norge, som i Seneste år har registreret 63.400 idrætsskader til en pris pr. registreret skade, til ca. en halv Mio.

    Kai Poulsen

  2. Alexander Kjerulf

    Spændende indfaldsvinkel, Lars. Der er en organisation i England der har fat i det fra samme udgangspunkt som dig, og de har skrevet lidt om virksomhedens fordele ved at ansætte handicappede her: http://www.scope.org.uk/work/buscase.shtml

    I det hele taget gælder det som regel, at hvis man ser på noget som en udgift eller en byrde, så bliver det også det. Men hvis man, som du skriver, kan ændre sin mentale model og se på fordelene, så kan det ofte vendes til en styrke og en ressource.

  3. Joakim Perk

    Hvis du analyserer din egen arbejdsdag vil du med stor sandsynlighed konstatere, at du bruger tid og energi på mange opgaver som de fleste andre sagtens kunne udføre for dig.

    Da du kun kan bruge tiden én gang, har du/I måske gjort en dårlig forretning. Har du tænkt på det?

    Mange virksomheder lader den del af arbejdsopgaverne – som vi for nemhedens skyld kunne kalde ufaglært arbejde – udføre af højt kvalificeret og faglært arbejdskraft. Det er spild af ressourcer og udtryk for et stort uudnyttet potentiale og hvad værre er, det udelukker den del af arbejdsstyrken fra arbejdsmarkedet som ellers ville kunne bidrage positivt til den fælles husholdning, hvis de bare fik lov til at komme med på holdet.

  4. Lisa Risager

    Måske de kunne berige samfundet ved at vi alle lærte at sætte tempoet ned?

    Dit indlæg satte en masse tanker i gang:
    http://lisarisager.dk/?p=86

  5. helle mølgaard

    Som temmelig nystartet har
    jeg netop gjort mig dyrekøbte erfaringer m.h.t. at gøre nytte at den ” tunge” arbejdskraft. Jeg har altid ment at dem, der er havnet i kontanthjælpsituationen bare havde brug for en hjælpende hånd og noget vejledning. Men nu er jeg belært på det.
    og forstår at folk, der ender (nogle folk) på kontanthjælp og SKAL ud i aktivering ikke er nogen arbejdskraft, som man kan regne med – og hvad værre er – de kommunale ansatte, som skal forestille at vejlede og hjælpe dem ej heller er til nogen hjælp, hverken for den ansatte eller arbejdsgiveren – tværtimod!!!

  6. Per Eggertsen

    Indbygget forandring – en mærkningsordning?
    Når man køber et produkt eller benytter sig af en service skulle man tro at producenten var helt vild efter at få kritik/forslag til forbedringer.

    Når vi nu er så enige om at forandringsprocessen er vital hvorfor har vi så ikke en mærkningsordning a la smileys for fødevarehåndtering?

    Hvorfor er hver eneste hjemmeside ikke udstyret med en fane med teksten “kritik?”

    Er det det samme som mantraet om den politiske dialog hvor kun ganske få politiske partier har et egentligt debatforum?

    Når jeg nu f.eks. køber en vin-prop-optrækker og der, som der skal være, er en vejledning på dansk, samt 15 sider ansvarsfraskrivning og advarsler mod at jage spidsen i medmennesker, hvorfor er der så ikke teksten:

    >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
    Kære kunde.
    Vi vil så gerne gøre næste udgave af denne optrækker bedre end den du nu har i hånden.
    Klik ind på http://www.vinpropop.dk/kritik og fortæl os hvad vi skal lave om.
    >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

    En producent der demonstrerer en sådan adaptivitet bør da belønnes med 3-4 point for “integreret innovation” ?

    Eller hvordan skal festtalerne om innovation ellers løfte sig ned fra Power Point Præsentationen?

    Med venlig hilsen
    Per Eggertsen
    Smediehøj 8
    3400 Hillerød
    Email: per.eggertsen@mail.dk

  7. Rasmus Jensen

    Mht. til den sidste kommentar, så er det en interessant vinkel – som vel bunder i den autoritære struktur, som stadig definerer folks opfattelse af erhvervslivet (jvf. Kolinds undersøgelse og folks opfattelse af lederlønansat).

    En interessant trend er det som Kolind selv har kastet sig ud i, nemlig blogging. En del fremmelige og innovative virksomheder (typisk mindre softwarevirksomheder, der alligevel ikke har patentet som mulighed) har løst op for den traditionelle autoritære stil, hvor ansatte forventes strengt at overholde interne tavshedspligter og i øvrigt overlade enhver ekstern kontakt til marketingafdelingen.

    I stedet får folk lov at oprette developer blogs, hvor de kan give udtryk for tanker, idéer og i nogen grad udviklingsprojekter (der er naturligvis stadig visse grænser for friheden).

    En anderledes logik, hvor risikoen for hak i tuden i form af tilsvining eller idétyveri langt opvejes af den ansattes personlige tilfredsstillelse, konstruktiv feedback, dannelse og pleje af netværk, samt muligheden for at dele viden i personlig fremfor procedurel form.

    Jeg ser et kæmpe potentiale i at aktivere medarbejdere via sådan et værktøj. Der er naturligvis faldgruber mht. tidsforbrug og relevans, når kommentarer får lov at “flyde” – men der kunne man eksempelvis integrere weblogs helt ind i udviklingsarbejdet og direkte behandle materialet på målrettede workshops/møder.

  8. Frank Calberg

    Interessant kommentar. Er der andre, der kan nævne flere eksempler på virksomheder, som på innovative måder og med økonomisk succes har løst op for “den traditionelle autoritære stil”, som Rasmus Jensen referer til?

  9. Lars Kolind

    LEGO’s “nye” topchef, Jørgen Vig Knudstorp, skriver en spændende blog hver uge til medarbejderne. Jeg tror ikke at der er tvivl om at direkte, åben og ærlig kommunikation til medarbejderne har været en vigtig faktor i LEGO’s flotte turnaround det seneste 1½ år.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.