Nytænkning i folkeskolen

I weekenden var jeg i Grenå, hvor jeg så et eksempel på nytænkning i folkeskolen som jeg tror kan inspirere andre. Ikke en radikalt ny mental model som jeg mener folkeskolen har brug for (Kolind Kuren kapitel 8!), men innovation inden for den eksisterende mentale model:

Alle taler om at danske børns læsefærdigheder er for ringe. På Østre Skole i Grenå gør de noget ved det: 180 børn fra 4, 5 og 6 klasse har morgenlæsning hver dag mellem 8 og ni. Børnene møder kl. 8 selvom undervisningen først begynder kl. 9. Fra 8 til 9 ligger, sidder og står børnene simpelt hen og læser i deres afdeling af skolen. Børnene har selv fastsat reglerne for morgenlæsningen der bl.a. siger der skal være ro. Skolen har købt for 1 million kr. bøger; skønlitteratur og faglitteratur så der er noget for enhver smag og for ethvert niveau. 5 timers læsning pr. uge uden for skoleskemaet sætter sine spor: Læsefærdighederne er forbedret væsentligt. Meromkostning: Ingen udover bøgerne der trods alt kan bruges igen og igen. Børnene ville jo alligevel have deltaget i skolefritidsordningen så pædagogerne der nu holder øje med de læsende børn, er der i forvejen. Mere om Østre Skole her: http://www.oestreskole.skoleintra.dk/

Jeg så også den  netop ombyggede Vestre Skole i Grenå. Spændende hvordan en traditionel 1970′er skolebygning kan få en helt ny funktion når bl.a. de brede gange inddrages som undervisningsareal. Hvis du kender andre gode eksempler på nytænkning inden for folkeskolens (og de private skolers) rammer, så skriv en kommentar.

10 kommentarer til “Nytænkning i folkeskolen”

  1. Birte Osholm

    Til Lars Kolind

    Inspireret af omtalen af din bog og læsning af din webside Kolindkuren, vil jeg gerne dele nogle af mine erfaringer med dig.

    Jeg har en lang lederkarriere bag mig, hvor jeg som organisationschef for en skandinavisk marketingorganisation i 1996-2001 var dybt involveret i aktiviteter omkring BPR, skandinaviske organisationer med selvstyrende profitcentre og en meget progressiv lederudvikling. Det var det en
    utrolig kreativ og innovativ tid, hvor ideerne sprudlede, og medarbejderne var dybt motiverede.

    Min erfaring på basis af disse oplevelser er, at der
    er masser af muligheder for at motivere og aktivere nye og kreative ressourcer blandt medarbejderne, men
    kræver nytænkning omkring ledelseskulturen, og det
    kræver frem for alt involvering af topledelsen.

    Problemet, som jeg ser det, er, at alt det sjove og
    udviklende sker på det operative niveau, og det tager
    tid at vende en stor bureaukratisk organisation. Ofte
    bliver topledelsen utålmodig, fordi den ensidigt
    orienterer sig mod hurtig økonomitænkning.

    I forbindelse med lederudviklingen brugte vi
    Kaospiloterne, som de unge ledere var meget begejstrede for, og Pathfinder blev brugt i
    forbindelse med team-udvikling. Alt dette var meget
    inspirerende, og jeg blev for alvor klar over, at
    organisationer må betragtes som levende organismer,
    fordi det er mennesker, der skaber aktivitet,
    resultater og vækst. Som det siges igen og igen, er
    det medarbejderne, der er virksomhedernes vigtigste
    ressourcer, og derfor handler ledelse ikke længere om
    tildeling af opgaver, men om udvikling af mennesker.
    Og mennesker udvikler sig bedst i kærlighed!

    På den baggrund skrev jeg i 2001 bogen ”Management by
    Love – Kærlighed som ledelsesfilosofi”, og med al
    min erfaring og tanker i bagagen sprang jeg ud som
    selvstændig ledelseskonsulent. Men mange har
    betragtet kærlighedsbudskabet som en provokation,
    for hvad har følelser med arbejde at gøre? Det er
    kvindelige ledere, der i det skjulte tager bogen og
    dens budskaber til sig, og praktiserer den kærlige
    ledelse, når der er muligheder for det – og det sker
    med gode resultater til følge.

    Jeg har en ny bog på vej, hvor der ses nærmere på
    menneskets udviklings- og bevidstheds-processer, og
    hvad der skal til, for at vi kan realisere os selv
    meningsfuldt. I arbejdsmæssig sammenhæng mener jeg,
    vi må have nogle nye samarbejdsformer, så både
    individet og organisationen tilgodeses. Dialog og
    kommunikation er blevet vigtige værktøjer, fordi vi
    gennem samtalen lærer om mangfoldigheden, og i en
    kærlig ånd vil vi kunne forstå og acceptere alle
    forskellighederne – og integrere dem i en meningsfuld
    helhed. Og kan organisationen rumme det hele, kan den
    også skabe visdommen, når den får sat alle de
    maskuline og feminine kvaliteter i spil og bevidstgjort dem som kreativitet og intuition. Det er
    i den intuitive kreativitet, al den skjulte visdom
    gemmer sig, og den aktiveres gennem hjertets
    lidenskab.

    Du kan læse mere om min første bog og anmeldelserne
    på min hjemmeside http://www.lifecompetence.dk. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit projekt. Der er brug for det!

    Med venlig hilsen
    Birte Osholm

  2. Alexander Kjerulf

    Jeg faldt for nyligt over det mest spændende skole-koncept jeg nogensinde har set: Sudbury Valley modellen.

    Forestil dig en skole uden timer, uden klasser og hvor lærere og elever sammen styrer skolen.

    Resultatet: Eleverne kommer ud med *højere* akademisk niveau end på traditionelle skoler og får samtidigt en væsentligt bedre evne til at begå sig i et demokratisk samfund og til at tage ansvar for deres egen udvikling.

    Jeg har skrevet mere om det på http://positivesharing.com/2006/05/a-new-school-school/ hvor der også er en lille film Newhaven skolen i USA der kører efter samme model.

    En enkelt dansk skole bruger også modellen, nemlig Næstved Fri Skole.

  3. Marianne S. Pedersen

    Kære Lars Kolind!
    Jeg så med stor interesse Dagens Danmark d.d.med dig. Det lyder meget interessant med en flad struktur.Og i særdeleshed afskaffelse af en mængde
    papirarbejde/møder m.m.! Hvorfor og for hvem skal alt skriftliggøres?
    Jeg er 45 år og ansat som lærer på 19. år.
    Egentlig er jeg i mit lærerjob nok “konservativ” i min tankegang i fag og lektioner og faglig dygtighed. Har du et forslag til, hvorledes man f.eks.kunne kopiere “Unimerco” / “plejehjemsleder Thyra Frank” / “Hjerneforsker Kjeld Fredens” ind i folkeskolen/grundskolen ?

    Med venlig hilsen

    Marianne S. Pedersen
    http://www.msp-design.dk

  4. Lars Kolind

    Tak for tre meget inspirerende kommentarer. Det vi mest af alt mangler er et opgør med den mentale model der dominerer dansk skoletænkning i dag. Alexander Kierulff’s eksempel fra Newhaven School siger det hele. Jeg har skitseret en ny mental model i Kolind Kuren kapitel 8. Den er tæt på Newhaven selvom jeg ikke kendte eksemplet. Jeg vil kigge nærmere på Næstved!

  5. Erik Torm

    Kære Lars.
    Så melder jeg mig på bloggen.
    Årsagen er omtalen af Næstved Fri Skole, hvor min hustru Hanna A Hansen er ansat som lærer. I en dansk sammenhæng er Sudbury Valley pædagogikken ikke uproblematisk.
    Der hænger dels sammen med, at det er svært at undgå, at nogle forældres valg af skolen mere er et fravalg af folkeskolen end et tilvalg af et bestemt pædagogisk koncept. Det betyder, at nogle elever har kunnet gå på skolen i årevis uden at tilvælge egentlig undervisning, fordi deres forhold til at modtage undervisning fra lærere er blevet “destrueret” i folkeskolen. Ikke nødvendigvis på grund af lærerne – det kan såmænd også være på grund af deres egne forældres “opdragelsesindsats”.
    Dertil kommer vores såkaldte “liberale” regerings tiltag på skoleområdet, hvor de frie skoler fremover bliver underlagt læreplaner, test og ministeriel kontrol på niveau med folkeskolerne, og desuden krav om et større elvertal (vistnok 120?) for at få tilstrækkeligt med økonomiske midler fra staten til at kunne løbe rundt.
    Det bliver svært, at drive en skole som Næstved Fri Skole i fremtiden, uden at de voksne på skolen træder i karakter dels som forbilleder for børnene og dels ved åbent at udtrykke forventninger (udfordre) til læring. Men det må man ikke, hvis man skal følge Sudbury Valley konceptet rent.
    Se mere: http://www.naestved-fri-skole.dk og http://www.sudval.org

    Erik Torm
    http://www.fleksibelskole.dk

  6. Alexander Kjerulf

    Erik: Det er kanon spændende at høre nogle konkrete erfaring med Sudbury modellen i Danmark.

    Den første udfordring du nævner kender de også selv i Sudbury Valley skolen – at børn der starter på skolen ikke har udviklet en evne til at tage ansvar for deres egen læring. Denne artikel kommer nærmere ind på det: http://sudval.org/05_onli_12.html

    Og det er fuldstænding rigtigt, at den siddende regering nok ikke er de varmeste fans af nye skolemodeller – de hælder vist mest til at skaffe bedre Pisa-resultater ved at give eleverne flere dansk- og matematiktimer.

    Jeg er meget nysgerrig efter at vide hvilke fordele din kones skole ser i Sudbury-modellen på, og hvordan den bedst kan tilpasses til danske forhold.

  7. Erik Torm

    Efter min opfattelse er den vigtigste forudsætning for Sudbury Valley pædagogikkenss succes, at forældrene tror på den pædagogiske vision og gør et positivt tilvalg på deres børns vegne. Så gør det ikke så meget, at de børn, der starter på skolen, ikke har udviklet en evne til at tage snsvar for deres egen læring. Men i Danmark sender forældre deres børn i de frie skoler af mange andre årsager. Derfor er det svære odds for Næstved Fri Skole alene af den årsag. Dertil kommer så, at skolen er under skærpet tilsyn af Undervisningsministeriet!

    I øvrigt findes der en bog oversat til dansk om Sudbury Valley School, skrevet af skolens grundlægger Daniel Greenberg: Endelig fri, Frydenlund 1998. Bogen er oversat af lederen af Næstved Fri Skole Tove Hartelius.

  8. Niels Lawaetz

    Interessant at se Næstved Fri Skole nævnt i denne sammenhæng. Jeg har gennem de senere år været i tæt kontakt med skolen dels via bestyrelsesarbejde, dels ved konsulent-arbejde og dels som timelærer. Som jeg ser det rummer skolen i sin grundide et seriøst bud på, hvordan man kan redefinere selve begrebet skole i en moderne kontekst. En stor del af folkeskolens prolem ligger, som jeg ser det i, at man endnu ikke har fundet frem til, hvordan man kan kombinere et moderne menneskesyn (respekt, frihed og individualitet) med et højt fagligt niveau. Man arbejder stadig ud fra den grundtanke, at børn, når alt kommer til alt, ikke har en lyst og interesse i at blive klogere. Det mener jeg, at NFS er et godt eksempel på ikke er sandt. Meget forsimplet (og jeg uddyber gerne senere) mener jeg, at erfaringen er, at trygge børn, der gør sig erfaringer med reel frihed i et givende læringsmiljø vil søge mod at begå sig i samfundet. Skolen må derfor naturligvis kunne give børnene en ide om, hvad der skal til for at begå sig og sørge for, at råd, vejledning og undervisning er tilgængelig – men motivationen klarer eleverne selv.
    I praksis mener jeg, at NFS adskiller sig fra en række andre demokratiske skole i verden -også Sudbury valley. Den er tilpasset en dansk kontekst. F.eks. er forældre velkomne på skole (på sudbury er de værsgo´ at blive udenfor). Men konceptet omkring frivilligheden i undervisningen er nøglen til at gøre læringen viljestyret, hvilket er nøglen til skolens succes. (Læs evt. min artikel “En skole med vilje” på skolens hjemmeside http://www.nestved-fri-skole.dk)
    Det virkelig interessante i et større samfundsmæssigt perspektiv er, at NFS kun har eksisteret i 7-8 år og er den eneste skole af sin slags her i landet. Alligevel er der gjort et hav af erfaringer og skolen har udviklet sig enormt. Innovation så det batter – og børnene er den primære drivkraft. Det er i mine øjne det centrale. For mig at se er det ud fra et samfundsperspektiv katastrofalt, at man fra politisk hold nu forsøger at ensrette skolerne, så interessant nytænkning får svære kår. Der er brug for en (og gerne flere) skoler, der tør prøve noget reelt nyt.

    Jeg kunne blive ved, men vil begrænse mig.

    Niels Lawaetz

  9. Lars Kolind

    Jeg har planer om inden for de nærmeste måneder at åbne en særlig diskussion af folkeskolens fremtid i DK. Tak for de mange gode forslag ovenfor. Jeg modtager gerne flere!

  10. Erik Torm

    Lige før sommervarmen satte os ud af spillet udkom et temanummer af tidsskriftet “Pædagogisk Orientering” med titlen: Styr på klassen? – demokrati og disciplin. Nummeret indeholder artikler til væsentlige og vedkommende refleksioner omkring, hvordan man skaber et demokratisk fællesskab i folkeskolen. Der tages fat på den falske modsætning mellem demokrati som livsform og demokrati som styreform. Dialog og procedurer er hinandens forudsætninger – også i skolen. En række artikler beskæftiger sig meget konkret med samværet i klasseværelset set i et perspektiv, hvor det drejer sig om at udvikle demokratiske kompetencer. Det er et tema, som det nok værd at tage fat på, nu hvor et nyt skoleår med evaluering og obligatoriske elevplaner står for døren.
    Temanummeret findes på http://www.po.ffw.dk.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.