Her er et citat at tænke over..
På den konference jeg omtalte i går, leverede Dave Snowdon som er founder og chief scietific officer for et foretagende der hedder cognitive Edge http://www.cognitive-edge.com/whoweare.php et citat som har meget med bureaukrati at gøre og som jeg gerne vil dele med jer:
If a means becomes an end, it ceases to be a means (hvis et middel bliver til et mål, er det ikke mere et middel).
Det er en ret fundamental erkendelse. DS illustrerede det bl.a. med følgende eksempel fra det britiske sundhedsvæsen: Regeringen ønskede at alle skulle kunne få en bestemt undersøgelse inden for 48 timer. Hvis altså patienten ringede og bestilte tid, skulle hun/han kunne komme til undersøgelse inden for 48 timer. For at vise at regeringen mente det alvorligt, blev tilskudet til lægerne for undersøgelsen reduceret hvis deres IT-system viste at patienterne havde ventet over 48 timer. Resultatet blev at klinikkerne nægtede at lave aftaler med patienterne mere end 48 timer frem. Hokus Pokus: Nu var midlet blevet et mål i sig selv og dermed blev det virkningsløst, for hvad med alle de patienter der ikke kunne få en aftale inden for de næste 48 timer eller som først ønskede at blive undersøgt i næste uge?
Jeg kom til at tænke på folkeskolens nye nationale tests: Det er jo godt at teste eleverne hvis man bruger testen til at individualisere undervisningen. Men hvis det i sig selv bliver et mål at læreren/skolen har et flot testgennemsnit flytter fokus fra at udvikle eleverne til at optimere testresultaterne. Og så bliver resultatet med stor sandsynlighed modsat af det man sagde man tilstræbte med testen. Når et middel bliver til et mål, er det ikke mere et middel.
Har du kommentarer eller andre eksempler?
18. maj 2006 kl. 09:17 #
Ja, det er så rigtigt. Da regeringen indførte belønning i form af overtimer til personalet på sygehusene for at afskaffe ventelisterne, pointerede jeg netop at hvis personalet fik økonomisk fordel af at lave ekstra undersøgelser og operationer udenfor normal arbejdstid – hvem vil så være interesseret i at afskaffe ventelisterne? Man saver da ikke den gren over, som man sidder på! Sundhedsvæsenet er en slags selvrefererende system, hvor man henviser til hinanden, eller – som i eksemplet – ikke henviser til hinanden-
18. maj 2006 kl. 11:56 #
Godt citat!
Som tillæg kan man sige:
“If a means becomes an end, it ceases to be a means, but the end will come that much closer.”
Det lyder som en god måde at tage afstand til innovativ tankegang. Uden visionære tanker og drømme kommer den videnbaserede organisation ingen vej. Typisk ses forretningsudvikling som en indsats på området “VM i Powerpoint” og man glemmer ikke bare forankring hos medarbejderne, men også hele idéen bag meningen med fremtiden. Nemlig udvikling, initiativ og fremdrift.
22. maj 2006 kl. 08:13 #
Det er meget velkendt, at når optimerer lige netop det, man måler på. Det er straks lidt mindre velkendt, at optimeringen ikke altid går, som målemesteren gerne vil have det.
Indenfor softwareindustrien kan det således være et mål, at der bliver rettet mange fejl. Og hvordan gør man så det? Jo, man sørger for at lave mange fejl, der efterfølgende kan rettes…
Man skal holde tungen meget lige i munden, når man udvikler metrikker, for der er som regel adskillige måder at opfylde de ønskede tal på. Det er bestemt ikke alle måderne, der opfylder visionen med metrikken.
22. maj 2006 kl. 13:31 #
Ovennævnte eksempel om ventelister og måden at forsøge dem afviklet på får mig til at tænke på den afmægtighed man som alm.sygeplejerske i sundhedsvæsenet ofte føler, når man ser, hvilke tiltag der bliver sat i værk for at optimere, effektivisere,bekæmpe ventelister og samtidig spare i så stort et omfang, at en umenneskelig og hårrejsende afregning herfor per automatik havner nederst i hierakiet, nemlig hos de svageste deltagere i processen, patienterne og det personale, som er tættest på patienten,og som samtidig også er dårligst uddannet.
Det ville glæde mig rigtig meget, hvis bl.a. to af de seneste dages store overskrifter i medierne kunne blive underlagt saglig, konstruktiv og løsningsorienteret debat på alle niveauer i vores samfund. Jeg tænker på -
1)Indslaget i Søndags-TVA om forholdene på Plejehjemmet “Bakkegården” i Kbh..Eksemplet her er jo ikke enestående.
2)Indslaget om Diana Benneweis, som hjalp sin far over den sidste smertefulde tærskel og ind i døden.
Der er så meget bureaukrati,så mange instanser, så mange dyner, der skal slåes forgæves i, at man på forhånd – og selv om man i kraft af sit arbejde er en del af helheden – opgiver at gøre en indsats og i stedet reducerer sine anstrengelser til de nære relationer, man nu en gang har omkring sig.
22. maj 2006 kl. 19:35 #
Hvor er det dejligt at mærke at der er mange der tænker over hvad det er for organitioner vi skal om give os med både job mesigt og offentligt og privat..
Kort om mig selv .. jeg er 51 to døtre .. er ordblind(eller var meget hele min skole tid).. jeg er udlært skibsbygger fra helsingør værft ..siden seminarie ..lærer.. startede min ejen skole med et par kolegaer ..siden startet projekt med sejlas med dårligt fungerende unge .. ialt 24 år som ildsjæl ide udvikler og vild med at sætte spørsmål med det vi gør det vi tror vi kan og det vi ikke gør afligevel.. JO jeg har også været spejder..eller som jeg oftes siger er spejder .. og så tog jeg på det andet hold på den rejsende højskole ..og det har alt sammen skabt det kreative menske jeg er i dag…
JEG NYDER AT læse dine ting høre dig og nyder at tænke tankerne ind i det jeg om giver mig med .. og tror det virker .
Men nu til det endelige ….. Det special pædagoiske danmark er virkelig noget der er vær at tage fat på ..det er et dyrt område for samfundet .. og det er et område hvor vi virkelig har at gøre med mennesker der har det svært og stigende svært sådan som samfundet køre lige nu .. så er der nogle der vil være med til at diskutere dette så lad os komme igang .. mennesker over beukretiet ..
god vind LARS.. kh kim