Hilsen fra San Francisco
De seneste 5 indlæg er skrevet en tidlig morgen fra et hotelværelse i San Francisco, hvor jetlagget betød at jeg ikke kunne sove efter kl.fire om morgenen. Sikken en chance for at hygge sig på bloggen.
I aftes var der premiere på Kolind Kurens amerikanske original “The Second Cycle” ved et arrangement i World Trade Club på havnen i San Francisco. Det var Bay Area Economic Forum og Danish-American Chamber of Commerce, The Danish Information Systems professionals og Q Network Inc. der havde inviteret. Modtagelsen at The Second Cycle var positiv (folk er jo venlige på disse kanter), men der var tydelig usikkerhed om en så radikal “kur” vil virke på amerikanske virksomheder. Vi må håbe at nogen prøver! Selv er jeg ikke usikker – og vi brugte faktisk kuren på Oticons amerikanske datterselskab i midten af 1990′erne.
I San Francisco havde jeg er par spændende timer hos John Kao, www.jamming.com, som bl.a. talte i Danmark ved det store arrangement i Operaen om Danmark i en globaliseret verden. John og jeg kender også hinanden fordi vi begge er engageret i kaospiloterne. www.kaospilot.dk. Johns internationale bestseller, “Jamming”, indeholder mange referencer til Oticons omstillingsproces. Den er værd at læse – også af andre grunde.
I weekenden er jeg på Løndal hvor vi venter 4000 gæster til stort forårsmarked og åbent hus. Så hvis du kommer forbi med en usigneret “Kolind Kuren” skriver jeg gerne en hilsen. Du er dog velkommen også uden bogen! Se www.loendal.dk
6. maj 2006 kl. 08:00 #
Jeg fik denne mail fra en mor. Den synes jeg at flere skal se (med tilladelse fra den der skrev):
Jeg følger med som jeg nu formår, jeg er 68 år og har været på arbejdsmarkedet i 52 år, fratrådt som 67½ i maj 2005. Jeg har altid elsket mit arbejde, som det nu var!!
Jeg har en søn, som nu er 35 år. Han har en god cand. merc. uddannelse med strategi, ledelse og kultur som speciale, med udannelse både i Tyskland, Frankrig og Canada, men har haft mange problemer med at få arbejde? Sidst var han ansat ved LEGO, men mange blev afskediget, bl. a. min søn, og det har gjort, at bl.a. min søn har sat spørgsmål ved sin uddannelse, for hvad kan han egentligt gøre med den, for mange står af over for den. Der er ikke brug for dem, der tør have en anden mening om ledelse, struktur og kultur i fremtiden!. Min søn har taget det initiativ at starte i udlandet, i Schweiz, men hvorfor skulle det til? Hvorfor kunne I ikke bruge ham i Danmark? Han prøvede at starte for sig selv, men A-KASSEN kunne ikke forstå ham, hvorfor? Er de ikke godt nok uddannet til den nye fremtid? Eller hvad er der i vejen ? Forstår Folketinget ikke hvad fremtiden skal være lavet af? Er Folketingsmedlemmerne ikke med i hverdagslivet på alle fronter, både alm. og interlekte? Jeg kunne godt tænke mig, hvad Danmark tænker omkring ungdommen, dem der skal føre Danmark videre. De uddanner sig utroligt med uddannelser i udlandet fra de er ca. 15 år og alligevel er det ikke nok?
Mange hilsener fra en til tider meget sørgelig mor
6. maj 2006 kl. 09:47 #
Kan fuldt ud forstå sørgmodigheden i mailen fra den 68-årige moder.
Man læser i pressen at iværksætter-kulturen i Danmark har det bedre og bedre. Det er mulighed rigtigt målt ud fra kvantitet men jeg vil lige erindre om at der fortsat er et knusende flertal af lønmodtagere. Fint for det – jeg vil ikke opfordre 90% af alle lønmodtagere til at springe ud med egne virksomheder.
Blot vil jeg appelere til at vi som borgere, kolleger, venner og familie lytter oprigtigt til mennesker som enten har et andet syn på f.eks. ledelse og arbejdsprincipper eller som måske vil starte egen virksomhed.
Der er alt for mange (lige fra bankrådgiveren til venner og familie til den snart tidligere arbejdsgvier) som giver unødigt høj modstand til mennesker som har fået en god idé. Prøv at høre:
“Er du nu helt sikker på at det er en god idé”
“Hvad med huslejen – er der råd til den?”
“Hvad med familien – hvem skal forsørge dem hvis det går galt?”
Hvorfor siger man ikke i stedet:
“Det lyder spændende – giv det en chance”
“Hvis det kniber med huslejen – så ring, jeg kan da hjælpe lidt”
“Kig forbi med familien – vi gi’r en bid brød”
Lars Kolind har engang sagt omkring iværksætteri, at hvis én påstår at din idé er dårlig, så er den sikkert god!
Så 68-årige mor – prik lidt til sønnike og sig at han er god nok! At han med sit initiativ bliver en del af ansvarlige mennesker, som forsøger at skabe vækst for ham selv, mennesker og samfundet!
6. maj 2006 kl. 20:01 #
Det er klart at det er noget skidt at man har læst i mange år, er blevet UTROLIG dygtig indenfor et felt i én tid og så opleve at der er brug for noget andet en anden. Hvad enten man nu er den som har uddannet sig, eller man er den som skal bruge den uddannede.
Historien skriger jo efter en kommentar på hvordan det er vi uddanner os i Danmark, som jo må siges at have en væsentlig del af ”skylden” for hvordan vi organiserer os hvad enten det er som enkelte mennesker, virksomhed eller samfund.
Det som særligt får mig til at tage den vinkling i min kommentar er en lille smule arrigskab over det faktum – det som jeg ser som et faktum – at vi igen og igen motiverer den høje faglighed frem for samarbejdet og den kollektive værdiskabelse. Men også at vi gang på gang lægger historiens meritter til grund for en automatisk antagelse om, at så kan vi da også klare fremtiden
…når jeg sidder her og skriver dette kan jeg jo godt se at det lyder lidt frelst.
Jeg har såmænd gode liberale værdier, selvom jeg hverken stemmer konservativt eller venstre, og jeg synes jo også at vores uddannelsessystem skal bygge på en masse af den historie som gør hvad vi er i dag. Men modsat også at vi meget snart også bør forholde os til hvad det er for en verden vi skal være en del af – er en del af.
Når vi får en uges tid siden så folkeskoleelever demonstrere over hele landet fordi undervisningsministeren vil fjerne en gruppeeksamen, så er det et billede på hvad jeg mener.
Når undervisningsministeren indfører diverse tests helt ned i 2.,3. og 4 klasse for at måle på faglighed, så synes jeg også der er noget galt. Ikke fordi faglighed skal nedprioriteres, det skal den ikke. Men fordi vi har behov for andre værdier også.
Når vi ser at rigtig dygtige studerende ikke kan finde ud af at levere ind i rigide eksamensrammer og karaktersystemer, er det så fordi de studerende er dumme, eller er det fordi vores tid er en anden end den tid som var, da systemerne blevet etableret? Får vi radikalt nyt ud af at få kloge hoveder til at bruge al deres energi på at tænke over hvordan de kan optimere inden for rammen frem for at se hvordan rammen ellers kunne tage sig ud? Og måske gøre den større og bedre?
Når vi ser – hvilket jeg sagtens kan se de overordnede tanker bag, særligt ud fra et nationaløkonomisk synspunkt – at studerende skal vælge deres fremtidige uddannelsesretning tidligere og tidligere, så mener jeg også vi er på forkert spor.
Når vi samtidigt ser, at antallet af iværksættere falder i takt med antallet af år uddannelserne varer, så er der et og andet som siger mig at vi gør noget forkert. Jeg kender ikke de aktuelle tal, men for få år siden havde Danmark den laveste iværksætterrate blandt akademikere i hele europa.
Ligesom virksomheder skal til at erkende at de ikke ved alt, at de ikke kan følge med og konkurrere i alle hidtidige kerneprocesser og derfor fra tid til anden må tage drastiske og radikale beslutninger – hvilket måske er det som er sket i vores historie om den sørgelige mor – så må vi som samfund også se på hvordan vi uddanner den fremtidige arbejdsstyrke. Begrebet ”livslang læring” er godt nok blevet banket godt og grundigt på plads, men det betyder jo andet end at tænke i et lineært forløb hvor man efter kursus a kan tage kursus b og c og så videre…
Det handler vel på den ene side om at blive klar over hvad vi er gode til – hvad vi skal være gode til. Det er jo her fagligheden trods alt kommer ind. Men det gælder vel også om at tilegne sig en ny måde at se på verden på. Vi er kun hvad vi er i kraft af de relationer vi selv kan bringe os i. Derfor er det også vigtigt at vi lærer hvordan vi skal arbejde sammen, hvordan vi skal være åbne og udnytte hvad vi kan udrette sammen frem for at ville det hele selv. Historien fortæller os nemlig gang på gang, at det kommer der ikke noget godt ud af.
Relationen til den sørgmodige mor kommer der hvor hendes søn, ligesom LEGO, hele tiden må forholde sig til de muligheder som opstår – historien er god, men ingen garanti for at man kan klare fremtiden…
…NB – jeg vil meget gerne høre fra den 35 årige søn, måske vi kan finde ud af noget sammen? :-)
13. maj 2006 kl. 09:50 #
A propos at det kan være svært at få jobs:
Prøv lige at overveje om personaleafdelingen i din organisation ville have ansat Albert Einstein, hvis han havde ansøgt et job i udviklingsafdelingen?