Arkiv for maj 2006

Nu er The Second Cycle Index klar på dansk

De ca. 1200 virksomheder der har lavet en selvevaluering af deres organisation med The Second Cycle Index, har hidtil været nødt til at gøre det på engelsk. Fra i dag kan du og dine medarbejdere gøre det på dansk.

Du kan fortsat lave din helt private selvevaluering af din egen organisation eller en anden virksomhed du kender, og få et “forsteningsindex” (kælenavnet for The Second Cycle Index) mellem 0 og 100. Det tar højst et kvarter. Spørgsmålene er lavet for den private virksomhed – nogle få spørgsmål er lidt svære at oversætte til en offentlig institution, men dem springer du bare over. Resultaterne kan godt bruges alligevel.

Men nu hvor alt også er på dansk skulle du prøve at organisere en analyse for medarbejderne i din afdeling eller virksomhed. Du giver nogle få generelle oplysninger om organisationen som jeg bagefter kan bruge til statistikformål og så får du et kodeord og et link som du giver til alle medarbejderne i organisationen. Du kan selv følge med i hvordan vurderingen skrider frem så længe du husker dit særlige kodeord som du har fordi du organiserer analysen. Du kan iøvrigt se om der er nogen forskel på den måde ledelsen vurderer bureaukratiet, og hvordan mellemledere og medarbejdere opfatter det.

Som du kan se i Kolind Kuren er der ti målepunkter – du får et indekstal for hvert af dem plus et samlet Second cycle index. Og det hele er fortsat gratis – det er det man kalder open source! Klik på knappen ovenfor.

Skole for 16 kr. pr. måned pr. elev

2006-05 Carita feliz entrance.jpgHer I Granada i Nicaragua driver min bror Peder Kolind, institutionen Carita-feliz (glad ansigt). Den er en mellemting mellem en skole (undervisning i ca. 30 fag), en skolefritidsordning og et suppekøkken. Der ca. 60 medarbejdere og 1500 børn tilknyttet, som deltager i undervisningen og en eller flere gange om ugen får et sundt måltid mad. På hjemmesiden http://www.caritafeliz.org/cf/html/indexeng.htm finder man regnskabet for 2005: samlede omkostninger på 45.000 dollars eller 284.000 kr. Det er i runde tal 200 kr. pr. barn pr. år eller omkring 16 kr. pr. måned pr. elev. Hvilken dansk familie kunne ikke sponsorere en klasse?

Nu tager min bror ikke imod sponsorpenge så muligheden for at sponsorere en klasse eksisterer ikke. Han foretrækker at betale selv for at undgå bureaukratiet der hurtigt ville koste mere end selve projektet. Én udsendt dansker med familie og alt hvad det medfører efter Danidas regler koster tre gange hele projektets pris.

Hvis du kigger på hjemmesiden finder du alligevel noget der hedder sponsorerede klasser. Det er elever fra Carita-feliz, der udover undervisningen i centret også går “rigtigt” i skole. Her har enkelte donorer fået mulighed for at sponsorere skolepenge, uniform, bøger og andre omkostninger for et antal børn. For tiden er der 300 børn i dette program. Se f.eks. “Clase Minna” på http://www.caritafeliz.org/cf/html/classminna.htm

Udviklingsbistand uden bureaukrati

Her på andendagen under mit besøg i Nicaragua mødte jeg to hollandske kvinder, Marieka og Wencke der netop har afsluttet deres eget private udviklingsprojekt: Indretning af et lille bibliotek der betjener tre skoler uden for Léon i den nordlige del af landet. 

Marieka og Wencke har gode jobs i et konsulentfirma i Holland og besluttede for et halvt år siden at bruge tre måneder af deres liv på at gøre noget med mening i. De rejste 10.000 dollars fra omkring 100 lokale donorer (i Holland) og tog derefter 3 måneders orlov  fra jobbet for at rejse til Nicaragua (for egne opsparede penge). De allierede sig med en græsrodsorganisation i Léon og fandt ud af at det lokalbefolkningen savnede mest, var et skolebibliotek. Hvad nytter det at børnene lærer at læse, hvis der ingen bøger er?

Med lokal frivillig arbejdsindsats på omkring 10 personer i gennemsnit pr. dag fik hollænderne bygget biblioteket (12 m2) på tre uger. Foruden bygningen blev der råd til 500 bøger og det nødvendige inventar (tre reoler, borde mv.). Biblioteket blev indviet ved en stor fest i landsbyen og derefter overdraget til bestyrelsen for græsrodsorganisationen sammen med de tre skoler. Det er aftalt at hollænderne kommer tilbage til næste år for at se hvordan biblioteket fungerer.

Projektet har sin egen weblog http://www.lasdosnicas.tk/ som er besøgt af 3.500 i de seneste fire måneder. 100 donorer (firmaer, private) har bidraget og her i Nicaragua har mindst 100 mennesker været involveret på den ene eller anden måde. “Vi bliver aldrig de samme efter tre måneder med et meningsfuldt projekt i Nicaragua” sagde Marieka da jeg bad om hendes vurdering af projektet. “Ingen kan vide om der kun er 100 eller 200 bøger tilbage om et år, men det ingen kan tage fra os, er det vi selv har lært, og det fællesskab vi har haft og har med nicaraguanerne om opgaven. Internettet gør det let at bevare kontakten og følge op på hvordan det går – og vi giver ikke så let op”

Jeg lagde mærke til en sidebemærkning fra Marieka som siger noget om bureaukrati: “Donorerne i Holland gav os penge fordi vi ikke var en stor organisation. Hvis vi var villige til at bruge vores sparepenge til at rejse til Nicaragua og gennemføre dette projekt var de sikre på at pengene blev brugt efter deres formål. Én enkelt folkeskolelærer udsendt til Nicaragua med familie, bolig, skolepenge, firhjuldtrækker, sygeforsikring og betalt ud- og hjemrejse koster donorerne i en “professionel” hollandsk udviklingsorganisation 150.000 Euro (1 million kr.) om året. Hertil kommer administrationen og måske et besøg fra Rigsrevisionen for at kontrollere at pengene bruges rigtigt. Der bliver ikke meget til dem det hele drejer om: lokalbefolkningen.”

Hvad mener du?

Næste stop Nicaragua

Carita Feliz computer class 2005.jpg

De næste par uger kommer indlæggene fra mig her på bloggen fra Nicaragua, hvor jeg arbejder på udviklingsprojekter sammen med min bror, Peder Kolind. Et af projekterne er skolen Carita Feliz (Glade ansigter) – billedet viser computer klassen som er meget populær blandt de ca. 1500 børn. Vil du vide mere så besøg www.caritafeliz.org.

Første store analyse af bureaukratiet i dansk erhvervsliv

Interessen for at vurdere sin organisation er enorm: mere end 1000 danske virksomheder har i de sidste fire uger vurderet sig selv med The Second Cycle Index. Indekset måler hvor tæt organisationen er på Kolind Kurens ideal: Den innovative vækstvirksomhed. Og resultatet er på flere punkter overraskende. Her er de første foreløbige resultater:

Generelt er organisationerne langt fra at kunne kalde sig innovative vækstvirksomheder. I gennemsnit lyser der gule lamper: “Forbedring ønskes”.

Der er stor variation mellem enkelte virksomheder i alle brancher: En bank er innovativ, en anden forstenet. En offentlig institution er innovativ, en anden forstenet. Og forskellene inden for den enkelte branche er større end forskellen imellem brancherne. Bureaukratiet findes altså overalt.

Det ømmeste punkt for de danske virksomheder ser ud til at være forholdet imellem ansatte og ledelse: Analysen af de mere end 1000 danske organisationer viser at de - især offentlige – er gennemsyret af en lønmodtagermentalitet, hvor de ansatte og arbejdsgiverne er to modparter. Og modsætningen er mere udbredt end i de virksomheder i f.eks. England der har gennemført testen. Om forskellen er signifikant ved vi endnu ikke.

Danske virksomheder er til gengæld forholdsvis gode til åben og direkte kommunikation – også her er private virksomheder bedre end offentlige.

Alt ialt er der dog ikke den store forskel mellem offentlige og private virksomheder – bureaukratiet trives i bedste velgående begge steder. Der er til gengæld væsentlig forskel på hvordan ledelse og medarbejdere vurderer hvor bureaukratisk organisationen er: Toplederne opfatter virksomhederne som mest innovative, mens mellemlederne og medarbejderne ikke overraskende føler bureaukratiet i højere grad.

Hvad siger du? Har du evalueret din organisation?

Er vores mentale model for det rummelige arbejdsmarked korrekt?

I går var jeg til en spændende konference i Viborg om det rummelige arbejdsmarked. Der foregår mange spændende ting i Midtjylland på det felt. Se f.eks. Viborg Amt – et rummeligt arbejdsmarked http://www.rumvibamt.dk/Info/Partnerskab%20pjece%202006%204%20sider.pdf eller projekt partnerskab http://www.empa.info/Default.asp?ID=1. Ligesom i resten af landet er den mentale model at globaliseringen medfører et krav om at Danmark bliver stadig mere konkurrencedygtigt, men dette har den bieffekt at mange mennesker skubbes ud af arbejdsmarkedet, dvs at vi risikerer at miste sammenhængskraften.

Jeg er i tvivl om den mentale model er optimal. I stedet for at opfatte de der ikke kan tilpasse sig det stadigt mere konkurrenceprægede arbejdsmarked som et problem, kunne vi måske ændre mental model: Opfatte dem som en ressource. Hvordan kan vi bruge dem til at fremme innovation? Hvordan kan de frigøre den arbejdskraft vi har for lidt af, til at kunne præstere mere? Hvordan kan de berige vores samfund med noget vi ellers har svært ved at skabe?

Ville det gøre en forskel?

Colin Powell om ledelse

Colin Powell var i Danmark i går og holdt et efte sigende fremragende foredrag om ledelse i Det Ny Teater i København. Jeg ville gerne have været med, men var i fuld gang i DR’s studie i Århus med at forberede “Dagens Danmark” i aftes som handlede om tre virksomheder der gør nogle af de ting, jeg foreslår i Kolind Kuren. Se http://www.dr.dk/DR1/dagensdanmark/2006/04/05/145916.htm

Jeg har i mange år været inspireret af Colin Powell’s “grønspættebog” om ledelse, hans “leadership primer”. Du kan se generalens powerpoint slides her: http://www.fireleadership.gov/toolbox/presentations/General_Colin_Powell_on_Leadership.pps

Og for at prale lidt, så omtaler Colin Powell faktisk Oticon som et eksempel til efterfølgelse på slide 5.

Nytænkning i folkeskolen

I weekenden var jeg i Grenå, hvor jeg så et eksempel på nytænkning i folkeskolen som jeg tror kan inspirere andre. Ikke en radikalt ny mental model som jeg mener folkeskolen har brug for (Kolind Kuren kapitel 8!), men innovation inden for den eksisterende mentale model:

Alle taler om at danske børns læsefærdigheder er for ringe. På Østre Skole i Grenå gør de noget ved det: 180 børn fra 4, 5 og 6 klasse har morgenlæsning hver dag mellem 8 og ni. Børnene møder kl. 8 selvom undervisningen først begynder kl. 9. Fra 8 til 9 ligger, sidder og står børnene simpelt hen og læser i deres afdeling af skolen. Børnene har selv fastsat reglerne for morgenlæsningen der bl.a. siger der skal være ro. Skolen har købt for 1 million kr. bøger; skønlitteratur og faglitteratur så der er noget for enhver smag og for ethvert niveau. 5 timers læsning pr. uge uden for skoleskemaet sætter sine spor: Læsefærdighederne er forbedret væsentligt. Meromkostning: Ingen udover bøgerne der trods alt kan bruges igen og igen. Børnene ville jo alligevel have deltaget i skolefritidsordningen så pædagogerne der nu holder øje med de læsende børn, er der i forvejen. Mere om Østre Skole her: http://www.oestreskole.skoleintra.dk/

Jeg så også den  netop ombyggede Vestre Skole i Grenå. Spændende hvordan en traditionel 1970′er skolebygning kan få en helt ny funktion når bl.a. de brede gange inddrages som undervisningsareal. Hvis du kender andre gode eksempler på nytænkning inden for folkeskolens (og de private skolers) rammer, så skriv en kommentar.

BMW gør noget ved bureaukratiet

Alexander Kierulff har gjort mig opmærksom på at BMW nu brander sig selv som en virksomhed der bekæmper bureaukratiet Lige nu kører de en kampange om at sige “nej”:

The latest BMW ad campaign has very little to do with cars and focuses instead on the corporate values of the Bayerische MotorenWerke.

One version of it says:

We say no to:

Compromise
Complacency
Bureaucracy
Red tape
Lowest common denominators
Middle managemet
Second guessing
Herd mentality

So we can say yes to good ideas.

BMW fights bureaucracy. This is cool.

Du kan læse mere på http://positivesharing.com/2006/05/bmw-sez-bureaucracy-sucks

Det går fremad..

Hvad er arbejde i vidensamfundet?

Jeg fik i dag en tankevækkende mail fra Eva Bjerrum fra Center for New Ways of Working, som jeg har fået lov til at dele med andre. Pointen er at selve vores opfattelse af arbejde måske står i vejen for fornyelse. Læs selv:

” I går fortalte du om, hvordan man går fra at arbejde med produktion i industrisamfundet til at arbejde med innovation i videnssamfundet. Jeg mener, at den overgang kræver at man opfatter “selve det at arbejde” på en ny måde.

I din bog arbejder du med nye mentale modeller. Jeg vil gerne underbygge nogle af dine pointer på en anden måde…med behovet for en anden slags mental omstilling.
Jeg har sammen med kolleger de sidste tre år, som led i et nordisk forskningsprojekt,  lavet casestudier på danske vidensvirksomheder om sammenhængen mellem vidensdeling, innovation og ny kontorindretning. I det projekt fandt vi ud af at den største barriere for vidensdeling og samarbejde er medarbejdernes arbejdsopfattelse. At mange medarbejdere har den holdning at det eneste rigtige arbejde forgår foran computeren i fred og ro og koncentration. Rigtigt arbejde er det man har planlagt og rigtigt arbejde er at producere. Altså en industriarbejdsmentalitet i et videnssamfund.
Jeg har skrevet en artikel om vores iagttagelser i projektet og håber, at du vil finde inspiration i den vinkel også(-:
Hvad er rigtigt og forkert arbejde i et vidensamfund?
Venlig hilsen
Eva Bjerrum
Center for New Ways of Working
Alexandra Instituttet

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.