Tak for en god start!

Tak for mange gode kommentarer her på bloggens første dag, som ikke engang er slut endnu. Vi har været over 200 der har besøgt siden, og det er vist rigtig godt for en helt ny blog.

Steen Hildebrandt har anmeldt Kolind Kuren i Dagbladet Børsen i dag og givet den de maksimale seks kokkehuer. Håber at det må inspirere mange til at læse bogen. I næste uge er jeg i USA i forbindelse med den amerikanske udgivelse (The Second Cycle – Winning the War against Bureaucracy). Officiel udgivelsesdag er sat til 4. maj, hvor bogen kan bl.a. fås hos Amazon.com. Wharton School Publishing har allerede truffet aftale om at bogen bliver oversat til tyrkisk til udgivelse i september og til koreansk til udgivelse senere på året. Der skulle efter sigende være omkring ti andre sprog på vej.

Jeg glæder mig til at følge med i fortsatte kommentarer her på bloggen i næste uge og regner med at åbne en særlig kategori (dvs. gren) af bloggen for folkeskolen midt i maj. Så må vi se at få gang i noget på det felt. Kommentarer allerede nu er meget velkomne.

4 kommentarer til “Tak for en god start!”

  1. Søren Hansen

    Jeg ved ikke, hvor denne kommentar skal passes ind, men her der den. I den politiske situation er der ofte brug for faglig viden om et emne. Så spørges folk fra universiteterne ofte. Hvis man f. eks. spurgte en mand fra et firma om noget, ville man sikkert få svar, som passer på dette firmas virksomhed. Det er der selvfølgelig ikke noget forkert i. Men kan man regne med svarerne fra folk fra universiteterne, altså videnskabsfolkene. Er deres svar videnskabeligt begrundet, eller er det deres personlige politiske overbevisning, som fremføres. Man kan jo undres over, at man om samme emne kan få helt forskellige udtalelser uanset, at deres svar burde grundes på forskning om samme emne. Hvad betyder sådan usikkerhed om kvaliteten af videnskabsfolkenes svar for landets effektive styring?
    Søren Hansen

  2. Per Riisom

    I begyndelsen af 1960′erne blev Juri Gagarin det første menneske i rummet. Kennedy besluttede at USA inden årtiets udgang skulle have en mand på månen. Det skete i slutningen af 1960′erne.

    For at dette kunne planlæggees og gennemføres måtte en uendelig række institutioner, virksomheder og offentlige myndigheder arbejde meget smidigt sammen. Der var behov for en umådelig videndeling og fleksibelt samarbejde og efter sigende skete der det, at alle hierarkier i de samvirkende institutioner osv i denne sag blev nedbrudt, således at alle, der havde behov for det, umiddelbart kunne træde i forbindelse med hinanden.

    Jeg synes, at det er en interessant historie, der på en måde belyser det tema, som bogen handler om.

    Spørgsmålet er også interessant og af afgørende betydning for bypolitikken, især når vi taler om the knowledge cities – videnbyerne. En netop udkommet international antologi om ‘knowledge cities’ tales der således om behovet for i videnbyerne at udvikle en videndelingskultur,som en forudsætning for byens trivsel og innovative virksomhed. Jeg vil vende tilbage til dette tma en anden gang.Det er et tema, som min virksomhed, et byplanfirma, har gjort til et hovedindsatsområde i disse år.

  3. Christian W. Hansen

    Jeg har læst ”Kolind Kuren” med stor interesse og har fåret lyst til, at udfordre bogens innovationssyn. Der argumenteres for, at innovation opstår mellem folk med forskellige baggrunde og opfattelser i virksomheden, der skaber i mellemrummet. Et eksempel på dette er, når sælgeren, antropologen, revisoren og andre medarbejdere, der allerede er i virksomheden sætter sig sammen og skaber nyt. Tværfaglig organisering er således en af de store kilder til innovation.

    Mit spørgsmål går på, om der ikke skal mere end ”blot” samarbejde mellem medarbejdere, der stort set har den sammen mentale model (i kraft af, at være en del af sammen virksomhed) til at skabe noget radikalt nyt. Her vil jeg gerne pege på en gruppe, der er beskrevet i bogen; ”folk med nedsat arbejdsevne”. I bogen argumenteres der for, at virksomhedsnetværk ikke bare må rette sig mod sine leverandører, kunder og konkurrenter, men også mod det omkringliggende samfund. Her peges der på, at virksomheden har et socialt ansvar til at hjælpe ”folk med nedsat arbejdsevne”. Virksomhedens fordel er, at den hermed opnår en goodwill i forhold til det omgivende samfund.

    Jeg tænker, at der findes et enormt produktivt potentiale i gruppen af mennesker som er beskrevet som ”folk med nedsat arbejdsevne”. Et potentiale som idéen om innovationsskabelse gennem tværfaglige grupper kan være med til at gribe. Lad mig forklare. Gruppen udenfor arbejdsmarkedet er ikke bundet til de mentale modeller, som findes i virksomhederne. Dermed kan de tilbyde et radikalt anderledes syn på opfattelsen af virksomheden, produkterne, samarbejdsformerne etc. De kan simpelthen se og udfordre nogle forhold som sælgeren, antropologen, revisoren og de andre medarbejder i virksomheden ikke kan se på grund af, at de, på trods af faglige forskelle, stadigt har mentale modeller der ligner hinanden. Derfor mener jeg heller ikke, at gruppen med nedsat arbejdsevne skal placeres i deres egen lille verden i beskyttede værkssteder, som beskrevet i bogen. Nej tømreren med dårlig ryg, sygeplejersken der har haft for mange nattevagter og dermed ikke kan mere og den unge mand der bare aldrig kom i gang skal betragtes som det forfriskende innovative pust, der kan skabe den radikale innovation, som de ansatte i virksomheden ikke kan få øje på. De har de idéer som man kun kan se når man befinder sig på grænsen.

    Hvad siger i til dette innovationssyn?

  4. Lars Kolind

    Tak til Christian W hansen, som opfordrer til at inddrage folk uden for arbejdsmarkedet i innovationen. Det synes jeg er en rigtig god ide – ikke kun for de pågældende som så får noget fornuftigt at lave, men også for virksomheden: Det er nemlig rigtigt at innovation også kan komme fordi folk kan have en helt forskellig mental model – og det vil ofte være tilfældet for mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.