Hvad skulle de nye storkommuner gøre?

For de fleste kommuner bliver sammenlægningen en traditionel fusion, dvs. et kompromis mellem de måder tingene fungerer på i de kommuner der skal lægges sammen. Det er efter min mening rigtig synd. En kommunesammenlægning kunne være anledning til ægte fornyelse. Kommunerne burde gå igennem analysen af deres nuværende mentale model, hvor den kommer fra og om den stadig er relevant. Den øvelse er relevant både for kommunen som helhed og for de enkelte forvaltningsområder, f.eks. skole, ældre, socialt, beskæftigelse, erhverv osv. Hvorfor sker det ikke? – og hvad kunne vi gøre for at anledningen til fornyelse og forbedring ikke bliver spildt? Klik på kommentarfeltet nedenfor.

6 kommentarer til “Hvad skulle de nye storkommuner gøre?”

  1. Christian Munch Rosenkrands

    Kommunerne kunne jo starte med at turde lave om på sig selv. Jeg har beskæftiget mig meget med kommunerne, dog mest med beskæftigelsesområdet, og ser også kommunalreformen som en god anledning til at se tingene igennem.

    Jeg hørte engang en kommunalpolitiker sige: ”Jeg betragter social- og arbejdsmarkedsområdet på samme måde som kontoen for snerydning. Et nødvendigt onde, hvor omkostningen kun afhænger af udefra kommende konjunkturer”.
    Dette er en holdning, jeg absolut ikke deler, og direkte vil modarbejde. Det giver dog samtidig en god forståelse af, hvorfor tingenes tilstand i nogle kommuner er som de er!

    Der findes i dag på landsplan ca. 250 kommunale aktiveringsfabrikker, der beskæftiger sig med produktion i eller anden form. Målet for disse skulle gerne være at øge beskæftigelsen, men i langt de fleste tilfælde viser fakta, at målet for fabrikken bliver aktivering for aktiveringens skyld. Der er ingen mål for den enkelte; og dermed heller intet håb for den enkelte om, at tingene kunne være anderledes, hvilket også har betydet, at disse fabrikker enten ingen eller kun ringe effekt har på beskæftigelsesmulighederne, og endnu værre i nogle tilfælde direkte forringer den enkeltes mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Jeg tror derfor kun på aktivering – der jo betyder ”at holde sig i gang” – såfremt den enkelte har et opnåeligt, synligt og præcist mål, og at aktiveringen bruges målrettet som et værktøj til underbygge og styrke den enkeltes ressourcer og kompetencer frem mod målet, samt at den aktivitet, der løbende vælges, er tidsbestemt og understøtter målet.

    På min vej gennem kommunerne har jeg desværre set rigtig mange ansatte, der har manglet et mål for deres arbejde – underforstået hvad er succeskriteriet og hvad kræves af mig? Eller som Hugo ville have sagt ”Hvor skal vi hoppe hen du?”.
    På nøjagtig den samme måde føler eksempelvis mange ledige og sygemeldte! Mennesker, der midlertidigt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, og som derfor måske skal skabe sig et nyt mål eller en ny tilgang til arbejdspladsen.

    Som velfærdssamfundet er opbygget i dag, skulle de før nævnte ledige og sygemeldte gerne kunne få sparring via kommunerne til at komme videre. Det er dog paradoksalt i den sammenhæng, at disse mennesker skal have sparring af ansatte, der i mange tilfælde selv mangler et mål!

    Det er derfor helt afgørende i fremtiden, såfremt man ønsker at skabe bedre resultater:

    · At de ansatte i kommunen lærer at se værdien i det arbejde, de udfører samt til fulde forstår de af ledelsen opsatte mål.
    · At ledelsen anerkender, at den enkelte ansatte bedst selv kan vurdere, hvorledes arbejdet skal udføres indenfor nogle givne rammer – vi kan godt have samme mål, men vil ofte ikke komme samme vej til målet.
    · At ledelsen forstår vigtigheden af fuldstændig information, når medarbejderen skal have indflydelse på eget arbejde.
    · At ledelsen udviser stor tillid og respekt samt har modet til at afgive kontrol.
    · At ledelsen forstår, at vi alle motiveres af at blive værdsat, og derfor udviser påskønnelse.

    Dette bringer mig frem til værktøjerne uddannelse, revalidering og integration, der alle beskæftiger sig med at skabe merværdi gennem dannelse i en bestemt retning samt deling af viden. Værktøjer vi i den offentlige sektor, især på social- og arbejdsmarkedsområdet tager alt for lidt i anvendelse, hvilket også fremgår af min omtale af dagens aktiveringsmetoder. Vi falder i en grøft, hvor vi administrerer i stedet for at coache (lede) til ugunst for borgeren og dermed samfundet som helhed. Vi ser lovens mangler og ikke dens muligheder. Vi ser problemer og ikke løsninger. Vi ser begrænsninger og ikke ressourcer. Vi pisker i stedet for at inspirere, coache og stille krav. Netop derfor mister vi muligheden for at få frigivet den energi, der ligger latent i et hvert menneske og organisation, og får som følge heraf heller ikke skabt de bedst mulige resultater.

    Alt for nu!!!

    Christian

  2. Niels Buch

    Hej Lars,

    Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller her.

    Jeg har selv deltaget i et forum bestående af 4 konsulentvirksomheder med hver deres kompetence og fokusområde. Formålet med dette forum var at skabe en let tilgængelig og let forståelig ‘palette’ af ydelser samt forandringsmuligheder, som de forskellige sammenlægningsudvalg, kunne benytte sig af. Det overordnede mål, var at synliggøre det rum – som naturligt blev skabt, da strukturreformen blev vedtaget – og hjælpe med til at udnytte det til at skabe fornyelse.

    Ideen til forumet blev skabt, efter jeg selv havde deltaget i et møde arrangeret af Dansk Management Råd, hvor man havde inviteret Jens Christian Birch, der er kommunaldirektør i Greve kommune, til at komme og holde oplæg. Det fremgik tydeligt af oplægget, at kommunerne ønskede hjælp til forandringen, endvidere var der ønske om, at konsulenterne gik sammen i deres henvendelse til kommunerne, for at gøre tilbuddene mere overskuelige. Men! Vi oplevede imidlertid, at fokus hos kommunerne lå meget mere på alle de praktiske omlægningsprocesser – nemlig IT, nye lokaler mm – og her er der jo – som du ganske rigtigt er inde på – tale om en traditionel fusion.

    Et element, som endeligt ikke må underdrives, er det politiske komponent i en kommunal fusion. Og med politik tænker jeg ganske bredt, ikke blot de enkelte partier og politikere. Det faktum, at en kommune er en demokratisk størrelse med et hav af interessenter – som påvirker hinanden radikalt anderledes end, når der er tale om en traditionel fusion i en erhvervsorganisation – giver et helt andet playing field at skulle navigere i for alle interessenter

    Jeg tror – set i bakspejlet – at timeingen har været forkert. Der har nogle steder også været lidt interne magtkampe, som har overskygget det positive i enhver fornyelse. Og sidst – men ikke mindst – handler det jo også om penge. På spørgsmålet om hvad der eventuelt kan gøres for at sætte gang i noget virkelig forandring må jeg være svar skyldig – jeg ved det ganske enkelt ikke.

  3. Lars Kolind

    Det der virkelig ærgrer mig ved kommunesammenlægningen, er at den overhovedet ikke bliver udnyttet til at forny kommunerne – alene at lægge de kommuner vi har, sammen til færre og større kommuner. Jeg tror det giver en beskeden rationaliseringsgevinst på sigt (når omkostningerne ved selve sammenlægningen er betalt), men noget stort skridt fremad bliver det ikke. Prøv at kortlægge en dansk standardkommunes mentale model med MMM værktøjet i Kolind Kuren kapitel 7. Den måde vi gør tingene på, stammer fra en svunden tid, hvor forudsætningerne var helt anderledes end i dag. F.eks. inddragelse af borgerne gennem åbne byrådsmøder fremfor at borgerne var med i beslutningsprocesserne via blogs – bare for at give et fladpandet eksempel.

  4. Christian Munch Rosenkrands

    Hej Lars,

    Jeg tror slet ikke, at der bliver nogen positiv gevinst ved sammenlægningerne med mindre man, som det jo også sker i nogle kommuner, vender tingene påny, diskuterer værdier, visioner og mål samt begynder at se kommunen som den store virksomhed, den er.

    Man har tidligere fokuseret meget på selve myndighedsopgaven og måske glemt at man rent faktisk er en stor koncern, der fortjener ledelsesmæssig bevågenhed i samme form som i en privat virksomhed. Altså en omsætning via indtægterne fra skat og udligning og omkostninger via effekten af myndighedsopgaven, eksempelvis på arbejdsmarkedsområdet. Der skulle herefter gerne være et overskud – forstå det derhen at man kan kommunalt set kan tjene penge(fra staten/de øvrige kommuner)ved at udføre sine opgaver bedre en forventningen på landsplan.

    Hvis nogen ønsker eksempler på dette, vil jeg medtage disse i næste mail.

    Nok herfra.

    Christian

  5. Kai Poulsen

    Storkommuner: Det er ikke mange uger siden, at det var at læse på web-avisene at de nye storkommuner vil andsætte kommunikations rådgivere, hvilket jo er meget praktisk for dem med titler og ansvarsområde, så hvis noget går helt galt – kan de jo henvis til, at det fik de at hvide, at de skulle sige/mene i en bestem sag.

  6. Carl-Aage Lykke Laustrup

    Jeg synes, det er skuffende, at vi ikke er i stand til at levere flere gode kommentarer til dette emne. Vi står foran den størstse fussion, og så mener vi ikke andet med den end at optimere driften, nedlægge et par mellemledere og lukke et par institutioner.
    Der har været indlæg, med fokus på videnssamfundet. For mig at se er en optimeret drift så meget industrisamfund, at det er vigtigt at fokusere på netop det problem.
    I videnssamfundet ville man fokusere på udvikling og markedsføring. Hvor bliver de poster af i budgettet?
    Jeg har 2 bud på, hvordan vi kan komme ud af det uden at risikere for meget. Det bliver ikke “den 3. bølge”, men et lille skvulp:
    Om et halvt år forlader et stort antal chefer kommunerne. De har nået alderen og lader nye kræfter komme til. Jeg kender en del af dem og er slet ikke af den opfattelse, at de er slidt op endnu.
    Hvor kunne det være spændende hvis de vidende, erfarne chefer kunne bruge den sidste tid til at tænke de tanker, de gerne ville have haft tid til. Hvis de ville sende tankerne her til bloggen og Lars ville være så venlig at lave en kategori, var det fint. Måske kunne tankerne samles og formidles via COK eller KL til foråret.
    Det andet forslag er at inddrage den nye sundhedsopgave som middel til at få nyt fokus på opgaverne.
    Sundhed må ikke havne i vores bevidsthed og i organisationen som en afdeling på linie med kloakrenovering.
    Sundhed er en opgave for den enkelte, familien, foreningerne – og det offentlige.
    En enestående samarbejdsopgave. Jeg tænker på at definere “sund alderdom”, “sund barndom”, “sund læring” o.s.v. , med et sundhedsbegreb, der omfatter, mental, social og fysisk sundhed.

    Jeg vil gerne høre flere indlæg, der kan være med til at “ryste posen” her ved kommunesammenlægningen, inden det er for sent.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.