Diskussionen om hvad det vil sige at være dansk, undrer mig. Den synes at være et evigt tilbagevendende tema uden man kommer ud af stedet. Nu vil jeg gerne forsøge lidt crowdsourcing og høre din mening. Her er mit udspil til ti punkter jeg gerne vil have med i en karakteristik af hvad det vil sige at være dansk (jeg holder mig altså til de positive sider - det jeg gerne vil have med):
- Bæredygtigt - miljømæssigt, socialt, økonomisk.
- Åbent over for nye ideer og villigt til at prøve dem af.
- Frihed til at sige hvad man mener men med pligt til at tage konsekvenserne fx hvis man spreder løgn.
- Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker.
- Ansvar over for de svage i samfundet gennem personligt engagement og gode offentlige institutioner der træder til.
- Ansvar over for resten af verden - ikke alene fordi det snævert tjener danske interesser.
- Tryghed gennem et retssystem der er effektivt og uafhængigt.
- Tryghed gennem ledere der forstår hvordan vores vilkår forandrer sig, og som kan handle derefter.
- Vilje til at arbejde sammen med andre lande om opgaver der bedst løses i fællesskab.
- Tolerance over for mennesker der er anderledes end os
Jeg har skrevet om dette emne før og mine holdninger udvikler sig (heldigvis). Lad mig høre din mening: Hvad skal ud og hvad skal ind? Skriv en kommentar!
For et år siden mødte jeg Robyn Meredith i det danske ledelsesnetværk LinKS (www.linkslabs.com) hvor hun fortalte om sin nye bog “The Elephant and the Dragon”. Jeg læste den med begærlighed og lærte en masse om globalisering og især om Kinas rolle i verden, som jeg ikke før havde tænkt på.
Nu er bogen udkommet i dansk oversættelse og det er godt. For den bog sætter alt det vi oplever med globalisering i dagligdagen i perspektiv. Skrevet af en person der kender Indien og Kina indefra gennem jobbet som korrespondent for det amerikanske tidsskrift Forbes gennem en årrække.
Anbefales varmt!
Jeg har et ambivalent forhold til Ole Sønnichsens bog om Vestas med navnet “Vinderen”. Jeg glæder mig over bogen fordi den fortæller et af de væsentligste stykker dansk erhvervshistorie i nyere tid. Man kommer ikke uden om Vestas hvis man vil forstå dansk erhvervsliv de sidste ti år. Alene dette er grund nok til at anbefale bogen varmt.
Men jeg er også kritisk fordi jeg oplever at forfatteren tegner et lidt for rosenrødt billede af en virksomhed og dens chef, Ditlev Engel, som gang på gang lover guldrandet vækst og derefter skuffer med ikke at kunne leve op til løfterne. Plus at de medarbejdere fra Vestas, jeg i de senere år har talt med, beskriver virksomheden meget forskelligt fra det billede som tegnes i medierne og i bogen. Det ligner for mig et medieskabt korthus som Ole Sønnichsen ikke har evnet eller ønsket at trænge ind i. Faktum er at Vestas taber markedsandel på trods af ufattelig medvind gennem mange år.
Men læs selv bogen og dan din egen mening!
Gads Forlag 299 kr. - er udkommet
Journalist Dorthe Toft har skrevet en tankevækkende klumme i Berlingske Business i da´g om ministrenes kvalifikationer. Læs den her: http://www.business.dk/tech-mobil/livreddere-der-ikke-kan-svoemme
Jeg må sige at Dorthe Toft har en pointe. Vel er jobbet som minister noget helt andet end jobbet som direktør i en virksomhed, men man må virkelig tvivle på om Løkkes ministerhold kan klare opgaven. Det håber jeg de kan! Jeg har ingen tiltro til at en S/SF regering vil være bare en hårsbred bedre.
Hvad mener du?
Stefan Lindegaard har skrevet en interessant bog om Åben Innovation som kom på Børsens Forlag før jul. Åben innovation er fremmed for mange virksomheder: Innovation er det man holder mest hemmeligt i den lukkede udviklingsafdeling, og nu påstår nogle at man skal lægge innovationen ud til kunder, leverandører, medarabejdere og andre.
Men åben innovation er en vigtig del af det nye paradigme for at drive virksomhed, som vi kommer til at vænne os til i det 21. århundrede. Der er afgørende fordele ved at inddrage kunder, medarbejdere og andre, og de der ikke gør det, kommer bagud af dansen. Hvad ville en iPhone være uden de mange applikationer som folk uden for Apple har udviklet?
Bogen går systematisk til værks og omtaler bl.a. de mange gode grunde til at organisationen som regel vil være imod åben innovation.
Anbefales!
Skulle vi ikke prøve at kvalificere debatten om ytringsfrihed? Politikerne omtaler ytringsfriheden næsten som en religion: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, siger de. Erhvervsledere opfordrer til anstændig opførsel: Hvorfor skal man genere folk der er anderledes end en selv? Kræmmermentalitet siger frelste politikere. Ytringsfriheden er ikke til salg.
Og sådan fortsætter det uden ende.
Jeg synes der er behov for at nuancere debatten. Selvfølgelig skal jeg have ret til at sige til min nabo at hans kone er fed og at hun lugter. Eller at jeg ikke kan lide at hun er buddhist. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Men hvis jeg nu alligevel vælger at holde min mening for mig selv, er jeg så en kujon? Ikke nødvendigvis, for måske har jeg den holdning at jeg gerne vil bevare et godt naboskab til glæde for os begge. Selvcensur? Usselt mammon? Nej, bare ordentlig opførsel, for hvis alle går og generer alle med vores utilslørede opfattelse af dem og deres måde at leve på, får vi helt sikkert et rigtig ringe samfund.
Jeg har mange venner som tilhører andre kulturer og trossamfund, og inderst inde forstår jeg ikke hvorfor de ikke er lige så begejstrede for Luther og Grundtvig som jeg er. Men jeg respekterer at de er anderledes og jeg bliver klogere når de fortæller hvorfor de er som de er. Noget er historisk og kulturelt bestemt; andet er bevidste valg. Jeg har altid muligheden for at genere dem og jeg ved hvor deres ømme punkter er. Men ville det give et bedre samfund hvis jeg gjorde det?
Hvad mener du? Skriv en kommentar.
Jeg tror antallet af fyrede sundhedsmedarbejdere i regionerne i år kommer op på 1.000. Det offentlige skal spare, lyder det. Jeg er enig, men sparer vi det rigtige sted? Er det virkelig læger, sygeplejersker, portører og sygehjælpere vi skal have færre af?
Her er en idé der ligger lige til højrebenet for Lars Løkke: Tag tyren ved hornene. Sig nej til at fyre 1.000 medarbejdere på sygehusene. Beslut i stedet at forenkle statens administration sådan at vi kan spare 1.000 jobs i bureaukratiet. Halvdelen i det statslige bureaukrati og halvdelen i kommunerne som kan fjernes ved at gøre de statslige regler og krav enklere.
På nogle områder betyder det et millimeter retfærdighed bliver til centimeter retfærdighed, men ærlig talt: det lever vi med. For vi vil hellere have 1.000 læger og sygeplejersker mere og så undvære 1.000 bureaukrater.
Jeg synes det er en rigtig vindersag. Hvad mener du? Skriv en kommentar.
Dorte Tofts bog fortæller om pigers studie- og erhvervsvalg. De generelle afsnit om emnet er interessante, men for mig var de mange konkrete cases langt det vigtigste. Respekt for de mange piger og kvinder der har haft mod og evne til at bryde konventionelle mønstre. God gave til piger der måske tvivler på om du skal vælge et mandefag. Og til mænd - især ledere - som tvivler på at piger og kvinder kan de “hårde ting”.
God bog! Gyldendal Business 250 kr. Er udkommet.
Jeg mødte forfatteren Soulaima Gourani for 7 år siden: En ung fremadstormende pige som jeg var helt sikker på ville drive det til noget. Og nu springer hun ud som forfatter - endda til en spændende bog som mange - inkl. jeg - kan lære noget af.
Hendes historie er spændende - den får du i bogen. Og hun har mange gode, praktiske råd til hvordan man kan tage hånd om sin karriere og ikke bare lade stå til. Ti trin bliver det til. Ikke raketvidenskab, men refleksioner over hendes egne erfariger og oplevelser i en spændende og engageret form.
Politikens Forlag, 200 kr - er udkommet.
Jeg blev dybt berørt da jeg i går tilfældigvis så en reportage på CNN om hvordan lokale spejdere deltager i redningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Se indslaget her: http://edition.cnn.com/2010/WORLD/americas/02/01/haiti.girl.scout/index.html
Ikke så meget at spejderne gør en indsats; det er der heldigvis mange der gør, men at eksemplet illustrerer styrken i spejderarbejdet. Officielt er der omkring 40 M spejdere i verden; reelt nok dobbelt så mange. Iflg. Wikipedia er der omkring 40.000 spejdere i Haiti. Fyrre tusinde unge mennesker der har lært at klare sig selv, arbejde sammen og tage ansvar for andre er en enorm styrke for et samfund hver eneste dag - ikke kun efter et jordskælv. De skal ikke flyves ind fra USA eller Europa; de er på stedet. De skal ikke lære sprog og kultur inden de kan gøre en indsats - de er lige midt i det hele. Og de forventer ikke løn, hotel, diæter og betalt rejse - de arbejder gratis.
Så er det jeg bliver glad - det nytter noget.
Læs mere om hvad spejderne gør efter jordskælvet, fx. på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Scouts_d’Ha%C3%AFti
